Vi mangler - undervisningsliteratur for violinbegyndere

VI MANGLER -UNDERVISNINGSLITERATUR FOR VIOLINBEGYNDERE

AF GERDA v. BÜl OW

Musikpædagoger arbejder nutildags med et større Syn paa deres Fag, de bruger alle ny Hjælpemidler, saasom Psykologi, Hørelære, ny Spillemetoder og først og fremmest en omhyggelig Udvælgelse af deres Undervisningsstof.

For det sidstnævntes Vedkommende staar Violinppædagogerne foran et stort Hul, hvad Begynderliteraturen angaar. Nu er der jo overhovedet en rigere Literatur for Klaver end Violin, men ofte er den Mening udbredt, at kun faa udvalgte, særlig musikalske dyrkel Violinspil. Det var vist ogsaa Tilfældet for 10, 20 Aar siden, men der er sket et stort Fremskridt takket være Radioen, Grammofonen og ikke mindst Mp. F.s energiske Arbejde under Hr. Høffdings dygtige Førerskab. Der er saaledes opstaaet et stort Klientel for den progressive Musikliteratur.

Her er et Virkefelt for Nutidens Komponister.

Gammel Musik findes i Overflod i de ny Violinskoler, mest skrevet for 2-st. Violin. For de lidt viderekomne er der en Rigdom af gammel Kammermusik i mange Nyudgaver paa forskellige tyske Forlag. Men der er Brug for meget mere, og her vilde et Samarbejde mellem Komponister og Violinpædagoger maaske være af stor Nytte

Jeg vil straks prøve at give et Bidrag til Oplysning efter de Erfaringer, jeg har gjort. Det vilde være glædeligt, om andre Violinpædagoger ogsaa vilde give deres Bidrag, saa at man kunde f aa et saa klart Billede som muligt af det Stof, vi trænger til.

Vi mangler:

I. Danske Børnesange eller udenlandske med dansk Tekst og let Klaverakkompagnement. For at de kan bruges af Elever, der oplæres efter Tonika-do og det er vist Tilfældet for en stor Del, skulde de letteste Sange være skrevet i de Tonarter, hvor de løse Strenge danner Grundtonen. De kunde være ordnet progressivt, saa at de første Sange kun omfatter Durskalaens første 5 Toner, senere hele Skalaen, dog ikke udover en Oktav og stadig med den løse Streng som Grundtone, derefter udvidet over en Oktav og i andre lette Tonarter. Denne Samling er tænkt for smaa Børn, som ikke gaar særlig hurtigt frem.

II. Smaa Stykker (ligeledes først femtonige) med let Klaverakkompagnement for musikalsk dannede Elever, som er Begyndere paa deres Instrument, f - Eks. - ogsaa voksne Begyndere, med Hensyntagen til det violinistiske. Jeg tænker her paa Fini Henriques' 2 udmærkede Hefter Sammenspil, som ligger meget let og alligevel bygger paa lidt teknisk Variation. Paa de teknisk sværere Steder undgaas rythmiske Vanskeligheder og omvendt.

III. Stykker for de lidt fremskredne Elever, med livligere Rythmer baade, i lettere og sværere Tonarter, med Klaverakkompagnement, som de fleste Elever kan faa hjemme, og med Hensyntagen til det violinistiske.

Jeg betoner dette, da der i de nyudkomne Violinskoler er lagt saa lidt Vægt paa dette Punkt, men mest kun paa det musikalsk habile. Dette er selvfølgelig sket som Modvægt mod alt det daarlige Stof, der tidligere dominerede. Men vi er kommet over dette Punkt og maa nu desuden tænke paa det rent instrumentalt værdifulde. Det morer og animerer baade Børn og voksne, og det er rimeligt ogsaa at tage Hensyn til de motoriske Anlæg. Det kan da heldigvis forenes med det musikalsk lødige.

IV. Sammenspilsliteratur for Begyndere og Viderekomne, der kan gaa op indtil 3. Stilling paa Violinen.

Der er en Del ældre og klassisk Musik udsat for Klaver, 2 eller 3 Violiner og Cello; 2. og 3. Violin samt Cello er for det meste kun supplerende Stemmer, saa at de kan udelades i Tilfælde af, at man ikke kan skaffe alle Stemmer besat. Det kan være praktisk, at lade den ene af Stemmerne være saa let, at den kan udføres af de mindre fremskredne Elever. Blot er det saa trist for de sidst nævnte, at de som Regel udelukkende skal spille paa G Strengen; det er ikke kun kedeligt, navnlig naar man har svært ved at træffe Tonerne og derfor maa øve Stemmen meget, men det er ogsaa teknisk den sværeste Streng. Iøvrigt kan jeg godt indse, at den Stemme, der bevæger sig roligst, maa. danne Understemmen, men maaske, dette engang kunde varieres.

Til Slut nogle rent praktiske Raad:

Hvis et Hefte udgives med en enkelt Komponists Stykker, maa det helst ikke være for omfangsrigt, da Eleven trænger til Afveksling. Richard Østerfeld har f. Eks. et Hefte med 5 smaa Stykker for Klaver, det er overkommeligt.

Vær forsigtig med Titlerne, en lidt barnlig Titel kan gøre, at en voksen Begynder stiller sig lidt afvisende overfor et Stykke, der ellers svarer til hans musikalske Indstilling.

Lad Stemmerne saa vidt muligt være købelige enkeltvis, saa at Eleven, der ikke har Brug for eller Raad til alle Stemmer (ogsaa Klaverakkompagnementet) kan spares for unødvendige Udgifter.

Dersom dette Indlæg kunde give Anledning til, at der fremkom. mere af den i høj Grad tiltrængte Undervisningsliteratur for Violinbegyndere, vilde det ikke kun glæde mig, men vistnok alle moderne indstillede Violinpædagoger.