Det unge tonekunstnerselskabs sæson 1937-38, oversigt

Af
| DMT Årgang 13 (1938) nr. 05 - side 93-96

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Edition S
  • Annonce

    Kunstkritikk

DET UNGETONEKUNSTNERSELSKABSSÆSON 1937-38

OVERSIGT VED AKSEL A.GERBY

1937-38 blev en meget travl Sæson for Det unge Tonekunstnerselskab. Vort musikalske Arbejde forgrener sig, nye Opgaver trænger sig paa, og mange forskelligartede Spørgsmaal kræver sin Løsning.

I den forløbne Sæson har Det unge Tonekunstnerselskab afholdt 4 ordinære Koncerter, 3 »Ung Aften«, 3 Koncerter i Samarbejde med Dansk Koncertforening og 3 Folkekoncerter paa Thorvaldsens Museum, endvidere 2 Orkesterkoncerter i Forum ved den store Radioudstilling. Ved disse Koncerter er der opført 17 danske Orkesterværker og 3 udenlandske, 18 danske Kammermusikværker og 19 udenlandske, 26 danske Sange og 19 udenlandske, 5 danske Koryærker og 2 udenlandske og endelig den danske Skoleopera »Pasteur«.

En lang Række Dirigenter har elskværdigst, hjulpet os: Johan Bentzon, Karl Clausen, Sv. Chr. Felumb, Sverre Forchhammer, Ebbe Hamerik, Finn Høffding, Martellius Lundquist og Mogens Wöldike, hvorfor vi bringer dem vor hjerteligste Tak.

I Efteraaret 1937 dannedes Defunge Tonekunstnerselskabs Studiekor, og Jørgen Jersild paatog sig at lede Prøverne i Sæsonen. Koret har sunget saavel paa Thorvaldsens Museum som ved Aarsfesten og har ved disse to Koncerter givet gode Løfter for Fremtiden.

Medens det ungarske Besøg maatte opgives paa Grund af Andor Føldes' Sygdom, gennemførtes den hollandske Koncert i Samarbejde med dansk-hollandsk Forening. Den 18. Marts var vi Gæster hos den sydsvenske Sektion af I. S. C. M. ved en Koncert i Lund,. hvor vi spillede Værker af 4 danske Komponister. Endelig har vi paa Opfordring af den tjekkiske Minister i København udarbejdet et Programforslag omfattende Værker af vor Tids danske Komponister, og det er Tanken, at dette Program skal spilles ved en Koncert, der arrangeres af dansk-tjekkisk Forening i Prag. Vi har givet Sv. Chr. Felumb Mandat til, paa Det unge Tonekunstnerselskabs Vegne, at oplyse den tjekkiske Offentlighed om de paagældende danske Komponister gennem Pressen i Prag.

Efter Anmodning af Knudåge Riisager, der ikke selv ønskede at modtage Hvervet, har jeg udvalgt danske Værker, som kom til Uropførelse i Göteborg i Februar Maaned. Jeg var indbudt til at overvære de to nordiske Festkoncerter den 17. og 18. Februar, og var under mit Ophold Gæst hos den danske Generalkonsul Holger Holm, og jeg maa udtale en hjertelig Tak for den overmaade store Gæstfrihed, som Generalkonsulen og Frue lagde for Dagen, og som tjener den danske Repræsentation i Sverige til stor Ære. Tor Mann, som ledede Orkesterkoncerten og i det hele taget er Sjælen i dette nordiske Samarbejde, fortjener megen Tak og Ros for sit friske Initiativ i denne Sag, og de svenske Kammermusikere havde deres store Andel i den vellykkede Gennemførelse af Kammermusikkoncerten, navnlig Göteborg Kvartetten. Der opførtes danske Værker af Jørgen Bentzon, Otto Mortensen, Knudåge Riisager og Poul Schierbeck, men uden at forklejne nogen tør man vist sige, at det blev et Gennembrud for den yngste i Laget, Otto Mortensen. Hans nye Strygekvartet placerede ham i forreste Række blandt vore yngre Komponister.

Til Musikfesten i London d. 17.-24. Juni er der, som det vil erindres, antaget 3 danske Værker til Opførelse. Jørgen Bentzon: Racconto Nr. I for Fløjte, Saxofon, Fagot og Kontrabas, der bliver udført af Johan Bentzon, en engelsk Saxofonist Mr. Lear og to Tjekkere paa Fagot og Kontrabas. Franz Sybergs Kvintet spilles af Johan Bentzon, Poul Allin Erichsen, Gerhard Rafn, Niels Borre og Alberto Medici, og Knudåge Riisagers Trompetkoncert dirigeres af Thomas Jensen med en engelsk Trompetist, Mr. Bass, som Solist.

Den 1. April har Det unge Tonekunstnerselskabs Orkester indbudt til sammen med Aarhus Byorkester at spille ved Aabningen af den nye Aarhushal, men desværre bød Programmet ikke for Orkestrene den samme Mulighed for en kunstnerisk, Indsats, som Tilfældet var sidste Aar ved Koncerten i København, idet man havde anbragt ikke mindre, end to Solister og derved umuliggjort en Nyindstudering af en Symfoni eller et andet Orkesterværk. Det blev altsa kun til en Gentagelse af Carl Nielsens 4. Symfoni. Philharmonisk Selskabs Ledelse var aabenbart mere optaget af Problemet Aarhushallens Aabning, og hvad dertil hørte, end af at interessere sig for en kunstnerisk værdifuld Indsats fra Orkesterets Side, og Interessen for de københavnske Gæster maatte under disse Vilkaar blive minimal, og den Propaganda, der kunde have ligget i, at de to Orkestre paany søgte sammen for at opnaa kunstnerisk Fornyelse, gik i Vasken og druknede i »Aarhushallen«. Bedre Karakteristik tror jeg ikke man kan give.

Dansk Musiktidsskrift har nu naaet sin 13. Aargang, et betydeligt højt Tal for et Musiktidsskrift paa vore Breddegrader, og det synes, som om der er en Bedring at spore rent økonomisk for Bladet, dog er det stadig en betydelig Udgift paa vort Budget. Jeg henstiller til vore Medlemmer at agitere for Dansk Musiktidsskrift og derved muligt skaffe nye Abonnenter, og jeg efterlyser samtidigt Penne, der kan friske op i Bladstoffet og gøre det mere alsidigt, end Tilfældet desvrre maa siges at være. Jeg ved, at Redaktør Gunnar Heerup deler dette mit fromme Ønske.

Vort Bibliotek vokser stadig, og vi har udgivet Supplementsliste Nr. I til vort Katalog, der fulgte med Dansk Musiktidsskrifts Januar Nr. Der er trykt Laanesedler og Lejematerialeskemaer og udskrevet 3 Kartoteker, et over Biblioteket, et over Opførelserne og et over de udførende, og Æren for denne mønstergyldige Orden tilfalder Waldemar Wolsing, der har været. mig en uvurderlig Hjælp til dette Arbejde.

»Unge Tonekunstneres Fond« er nu blevet til Virkelighed. Tanken om at danne en Fond til Støtte for unge skabende og udøvende Musikeres Uddannelse kan føres tilbage til 1929, da det første Grundlag for Fonden, en Obligation paa 500 Kr., blev lagt. En Gave paa 1000 Kr. fra Fabrikant Axel Møller paa hans 60 Aars Fødselsdag, 1936, og yderligere 500 Kr. nu ved Aarsfesten, danner Grundkapitalen. Hertil kommer aarlige Bidragydere. Vi haaber, at Tanken vil vinde Genklang, ikke blot blandt vore Medlemmer, men ogsaa blandt Musikens Venner, saaledes at det i Fremtiden vil blive muligt at uddele een eller flere Portioner aarligt. Unge Tonekunstneres Fond er en selvejende Institution, og dens første Bestyrelse er: Aksel Agerby, Knudåge Riisager, Johan Bentzon, Bjørn Møller og Flemming Weis. Det juridiske Medlem er Landsretssagfører Eivind Helsted. Fondens Midler uddeles uden Ansøgning.

Det unge Tonekunstnerselskab har haft god Fremgang i den forløbne Sæson, hvad Medlemstallet, 540, viser. Vi har mødt megen Forstaaelse og Hjælpsomhed hos forskellige Institutioner og Personer. Jeg nævner: Det kgl. Teater, der, ligesom tidligere Aar, mod en ringe Afgift har stillet Billetter til Raadighed for vore Medlemmer til OPera og Balletforestillinger, Statsradiofonien, der har givet gratis Adgang til Torsdagskoncerternes Generalprøver til de af vore Medlemmer, der ønsker det. Vi værdsætter den musikalske Betydning, dette har haft, og takker herfor.

Endvidere skal der paa dette Sted siges Tak til Thorvaldsens Museurns Bestyrelse, dets Direktør Sigurd Schultz og hele Museets Personale for den Gæstfrihed og store Hjælpsomhed, der atter i Aar er strømmet os i Møde. Desuden takker vi A/S Hornung & Møller for gratis Benyttelse af Koncertsal og Instrumenter i Sæsonen, Wilh. Hansens Musikforlag for den udmærkede Service ved Arrangement af vore Koncerter, Undervisningsministeriet, Bestyrelsen for Kulturfonden, Kodas Raad og Antikvar Carl Julius Petersens Hjælpefond for økonomisk Støtte, og til sidst bringer jeg ligeledes en hjertelig Tak til de mange af vore Medlemmer, der ved deres kunstneriske Indsats beredvilligt har muliggjort Gennemførelsen af de stillede musikalske Opgaver.

Orkesteret har medvirket ved Emil Telmanyis Koncert i Anledning af hans 25 Aars Jubilæum, Koncerten i Anledning af Fini Henriques' 70 Aars Fødselsdag, Erik Starups Klaveraften med Chr. Christiansen som Dirigent, Mogens Wöldikes Kirkemusikaftener i Slotskirken og ved hans to Opførelser af »Skabelsen« i Odd Fellow Palæets store Sal. Endvidere har det indspillet Musiken til Tonefilmen »Laila« under den svenske Komponist Bengt Rohdes Ledelse.

Et Spørgsmaal, der i den kommende tid maa fræde i Forgrunden, er: Hvorledes kan der skaffes Midler til at stabilisere vort Orkesters Arbejde? Hvis vi fortsat ikke blot skal løse de Opgaver, som er fastlagte indenfor Foreningens snævre Rammer, men udvide vort Arbejde paa en almindelig folkemusikalsk Front, kan dette kun ske ved at skabe en økonomisk Basis for en blot nogenlunde taalelig Eksistens for vore dygtige Orkestermusikere, der i saa mange Aar har gjort en idealistisk Indsats. Der maa findes Veje og Midler, som sikrer en fortsat rolig Udvikling af det grundlæggende Arbejde, der gennem tidligere Aar er gjort. Men ved Siden heraf maa man ikke tabe den Opgave af Syne vedblivende at have et Studieorkester, hvor de helt unge kan dygtiggøre sig og opnaa den fornødne Orkesterrutine. Som jeg allerede berørte i sidste Aarsberetning, savner de offentlige Myndigheder, Stat og Kommune, Forstaaelse heraf. Man maa længst muligt vægre sig ved at tro, at det danske Samfund er kommet saa langt ud i en ensidig Materialisme, at der ikke skulde kunne blive Raad til at hæge og værne om Musiken. Staten hjælper nu om Dage næsten alle Erhverv, naar de er i Vanskeligheder. Hvorfor skal Musiken være Stedbarn? Vil det højt besungne Demokrati virkelig prisgive denne Kunstart, som vel, naar alt kommer til alt, er den mest tilgængelige for Folket.

Jeg retter en indtrængende Appel til den danske Regering og Rigsdag og hele det danske Folk. Hjælp Musiken!! Giv, os Penge til at oprette et Orkester i København, støt yderligere Aarhus Byorkester og de Bestræbelser, der gøres haade i Aalborg og Odense for Musikens Trivsel. Hvis man ikke vil gøre det med direkte, Statstilskud, hvilket var det værdigste, saa udvid Klasselotteriet og lad os faa Overskuddet deraf, og lad os faa den Del af Kulturfondens Midler, som nu gaar til at dække Dyrtidstillæg til Det kgl. Teaters Personale, en Udgift der rettelig burde afholdes ved en Tillægsbevilling til det faste Statstilskud paa Finansloven, og som ikke burde paalignes Kulturfondeh, hvis Pligt det ogsaa er at støtte Musiken udenfor Teatret. Der maa og skal ske en Forbedring i de herskende Tilstande. En Nation med Agtelse for sig selv kan ikke være bekendt at byde Musiken og dens Udøvere saa usle Kaar, som Tilfældet er i vore Dages Danmark.

Årgang 13/1938, nr. 05