En ny fagotkoncert af Mozart

Af
| DMT Årgang 13 (1938) nr. 05 - side 103-104

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

EN NY FAGOTKONCERT AF MOZART

AF KJELL ROIKJER

Fagotten, der, for den jævne Tilhører, til daglig fører en ret ubemærket Tilværelse dybt inde i Orkestergruppen, har igennem Tiderne haft mange navnkundige Udøvere, saavel herhjemme som i Udlandet. Lejligheden til Solooptræden har dog været meget begræn,set, dels grundet paa Sololitteraturens Mangel paa værdifulde Værker for Instrumentet, dels ogsaa fordi Fagotten som Soloinstrument ikke er i Besiddelse af den samme Charme som de øvrige Træblæseinstrumenter. Bortset fra en Periode fra ca. 1750 til 1830, hvor Virtuoseriet florerede, og fremragende Fagottister som Tyskerne Bauder, Brandt, Eichner og Gutloffski, Franskmændene Derienne, Delcambre, Gebauer, Janqourt og Ozi og Tjekkeren Czeyka, foretog Koncertrejser, er det først i de senere Aar, navnlig takket være Radioen, at Fagotten atter er blevet dyrket som Soloinstrument saavel i Radio som i Koncertsal.

I ovennævnte Periode blev der skrevet en Mængde Koncerter, Fantasier etc. for Solofagot, men de fleste er kun tom Virtuosmusik og bortset fra Mozarts og Webers Koncerter, kan Litteraturen kun opvise meget faa Værker af Værdi. Af danske Komponister har kun Weyse og Claus Schall skrevet Solostykker for Fagot, Weyse en Adagio med Klaver og en Sonate for to Fagotter, begge til I. P. E. Hartmanns Fætter, Søren Hartmann, og Schall en Koncert i B-Dur med Orkester. Disse Værker findes desværre kun i Manuskript paa Det kongelige Bibliotek, men de er af saa megen Værdi, at de engang inden alt for længe bør foreligge paa Tryk.

Ifølge Musikforskeren, Prof. Otto Jahn (O. Jahn: »Mozart« 1, 3, 171) har Mozart til den adelige Fagotdilettant, Baron Thadäus von Dürnitz, foruden en Sonate for Fagot og Violoncel, skrevet tre Fagotkoncerter, to i B og en i C. Af disse Arbejder har kun Sonaten, komp. 1777 og den ene Koncert i B, komp. 1774, foreligget paa Breitkopf og Härtels Forlag. De to andre Koncerter har man i mange Aar ikke kunnet opspore. Manuskripterne, der tilhørte von Dürnitz, blev ved dennes Død i 1803 sammen med hans store Musiksamling, erhvervet af en Raadsherre Zabl i München.

For ca. 10 Aar siden udbød Leo Liepmannssohn's Antikvariat i Berlin en Stemmekonvolut til Salg. Den erhvervedes af det fyrstelige Institut for Musikforskning i Bückeburg, og paa Omslaget stod følgende Titel:

»Concerto in B / Fagotto principale / 2 Violini2 Oboi / 2 Corni / 2 Clarini / Tympano / Viola con Basso Dal Sig:re Wolfg. Mozart.

Disse Stemmer var skrevet af en samtidig professionel Nodeskriver paa nisystemet svært Nodepapir i Tværfolio. Selvom Titelen ikke gav Garanti for Værkets Ægthed, viste dog Behandlingen af Solo- og Orkesterpartierne, at enhver Tvivl maatte være udelukket. Dette uventede Fund beriger Sololitteraturen med et nyt ægte Arbejde af Mozart efter alt at dømme fra Perioden omkring 1780-85 og tillige den ene af de to Dürnitz'ske Fagotkoncerter i B.

Max Seiffert har, i Samarbejde med Kammermusiker Otto Glass, Solofagottisten i Berliner Staatsoper, der første Gang bragte Koncerten til Opførelse i Berlin, revideret og kritisk gennemarbejdet Koncerten. Siden 1934 foreligger Solostemme med Klaver, Partitur og Orkesterstemnier trykt paa Henry Litolff's Forlag i Braunschweig i Professor, Dr. Fritz Stein's Serie »Das weltliche Konzert im 18. Jahrhundert«~.

Enhver Fagottist vil modtage denne værdifulde Forøgelse af Fagotlitteraturen med største Begejstring.

Årgang 13/1938, nr. 05