Mekanisk musik

Af
| DMT Årgang 13 (1938) nr. 05 - side 112-113

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Edition S
  • Annonce

    Kunstkritikk

MEKANISK MUSIK

ved Jårgen Ba Izer

/1 Hånde!: Concerto grosso i b-dur. (11X1V. C 2993, 5,00 kr.)

Det er den første af de såkaldte oh,-)koncerter, der her er blevet optag~~t. Fraset det manglende kontinuo-cernbalo, som især englænderne syne,,, at have vanskelighed ved at forstå nytten af, o.,,; en smule usikkerhed i tempoerne, er det en meget tiltalende optagelse. Solo-oboen blæses af Leon Goosens og Londoner filharmonikernes strygere dirigeres ,tf Hugen Goosens. Tekniken er på højde med den bedste engelske standard.

/1 Mozart: Synifoni i c-dur. (»Jupiter«.) K-V: 551. (HMV. DB 3428-31 å 6,50 kr.)

Der synes at hvile en tragisk skæbne over Wiener filharmonikernes optagelser. De første optagelser, der blev udsendt fra Wiener- studiet, var, deres musikalske fuldendthed til trods, ikke helt akceptable på grund af en altfor st,)iefterklangstid i studiet. I de senere optagelser er denne mangel afhjulpet, således at disse optagelser, skønt efterklangstiden endnu må siges at ligge en smule over optimum, er tilfredsstillende. Men da man nu er kommet så vidt, bliver dette Europas første ensemble ved politiske omvæltninger skilt fra sin øverste Leder Bruno Walter, én af de få helt store europæiske dirigenter ,,f virkelig alsidig natur, hvis Mozart--, Brahms- og Mahler- gengivelser er forbilledlige. Ensemblet går rimeligvis samme skæhne imøde som Berliner filharmonikerne, der endnu ikke har forvundet den blodaftapning, som omv,,x.,Itningen i 1933 betød for orkesterets kvalitet. Tilbage står da kun at håbe, at »His Masters Voice« har mange Wieneroptagelser af lige så høj rang som deji foreliggende på lager. Ingen af de to foregående optagelser af Jupitersymfonien kommer blot tilnærmelsesvs ol) på højde med denne. (HMV. DB 1966-6~: B. 13. C. og Coates; - Col. LX 282-85: Londoner filharmonikerne o,,,,- Beeeham.)

- Sidste side optages af ouverturen til »La. finta giardinera«, der her foreligger for første gang.

/1 Beethoven: Sonate i c-inoll, op. 111. (Hi NIV. DB 3218-20 å 6,50 kr.)

Et af de sværeste værker at spille og ikke mindre vanskeligt at optage, bl. a på grund af, at der foregår så meget i de højeste registre. Ni`ir det dog er lykkedes så godt, sk'yldes- det ikke mindsl 'Vilhelm Backhaus' renlige og -,,elgennemtænkte frasering. Sjette side optages af præludium og fuga i c-dur af »Wohltemperiertes Klavier« I i en sundere gengivelse end man er vant til, niår koncertpianister gir sig i lag med den prekære opgave som e-dur præludiet er.

/1 Liszt: Todtentan--. (Col. LX 685--86 å 6,50 kr.)

En »Danse macabre« formet af varjationer over »Dies irae«. Ikke altfor interes,sant som inusik. betragtet, men overordentlig imponerende virtuoseri. Kilenyi spiller det hundesvære klaverparti mesterligt og også orkesteret under Selmar Meyrowitz udfylder sin part smukt. Der er for lidt rum på optagelsen. Det er jo ikke just intim musik.

11 Liszt: 3' og 7' ungarske rapsodi. (Pol. 67172, 6,50 kr.)

Ikke alle Liszts ungarske rapsodier har opnået nr. 2's uhyre popularitet og disse to viser, at heller ikke alle fortjener det. Borovsky spiller (fem overordentlig' smukt og tekniken er noget af det bedste, vi har hørt ved klaveroptagelser.

// 1,Vagner: »Tristan og Isolde«. Vo,spiel und Liebestod. (HNI~'. DB 3419--20 å 6,50 kr.)

l~,'n ny optagelse ved Berliner filliarmonikerne og Furtwångler, der næppe kan tænkes bedre. Det er jo én af de opgaver, hvor Furtwånglers romantiske temperament kan udfolde sig frit. Optagelsen har den samme lyse klang, ~ler kendetegnede den 5. symfoni og stryg e r n e kommer derved ualm i ndel i gt, smukt til deres ret. Alle de dynamiske. stigninger står med fint beregnede virkninger og rumklangen er helt ideel.

/1 l Vagner: »Lohengrin«: »Euch Liiften, die mein klagen« (af 2. akt.) »Valkgrien«: »Du bist der Lenz« (af 1. akt.^,, (HMV- DA 1623, kr. 4,50)

Musikalsk står denne optagelse ved Kir,sten Flagstad og Philadelfia filhar.monikerne under Ormandy meget højt, men teknisk lider den af alle de amerikanske optagelsers værste fejl: en hård og skarp klang som følge af det ganske overdrevne volumen.

// Carl Nielsen: »Min pige er ,,-å lys -«. »Jeg bærer med smil min byrde«. »Jeg går i solen -«. (HINIV. X 6065, 3,50 kr.)

Alle, der i vinterens løb har fulgt W61dikes prægtige koncerter i slotskirken, vor hjemlige Thomaskirke, kender Aksel Schiøtz og ved, at vi i ham har en oratoriesanger, til hvem vi har lo,, at stille de allerstørste forventninger. Med sejg energi har Schiøtz arbejdi~t med sin smukke stemme, og selv om der endnu er et lille stykke igen, inden højden er helt i orden, så er vi ikke i tvivl om, at også dette sidste lille stykke vil nås. Når det er gjort, har vi en oratoriesanger, mange vil misunde os, t""hi

foruden stemmen har Schiøtz en sjælden musikalsk formende evne. Følsomt og, dog ganske usentimentalt, uden el eneste øjeblik at bryde den melodiske linje ved en overexponering af det expressive, gengiver han disse tre sanl,,e.

Optagelsen. vidner tillige om, at Schiøtz' stemme og syngemåde er endogså ua-Imindelig velegnet for grammofonen.

/1 Strawinsky: »Jeu de Cartes«. (Telefunken. SK 2460-62 å 6,50 kr.)

Med usædvanlig nidkærhed har Tetefunken benyttet lejligheden, da Berliner filharmonikerne nu havde indstuderet musiken til Strawinskys nyeste ballet, indtil videre også hans sidste værk. Under Strawinskys egen direktion er ballettens, tre »runder« indspillet koniplet i en teknisk fremragende gengivelse. Til overflod er den sidste pladeside endo..så forsynet med hans egen signatur: Dett,~ er altså virkelig en autentisk optagelse! Ak ja! Man fristes til at sige desværre. Den er kun altfor autentisk, for denne musik sammenfatter i en nøddeskal hele Strawinskys maner i de sidste 10 år og denne maner viser kun altfor tydeligt, at Strawinskys musikalske potens er udtømt. Med moderne musik, nyklassicisnic eller nogen som helst anden -isme har denne musik intet at gøre. Den minder blot så uhyggeligt om visse bal~ letkompositioner, som har grasseret i de senere år, fremstillet efter principet:

M7

an tager så og så mange episoder fr,-, en stor komponists velfortjent afdøde værker, pudser dem ol) med en mininiz~1 dosis »modernisme« i harmonik og instrumentation - et voila! Rossini-Respighi, Scarlatti-Tommasini, Couperin Strauss osv. osv. I løbet af godt og vei 20 minutter serverer Strawinsky alle sine klassikere, godt indpakket i »ma-ner«: camoufleret Weber, camoufleref Rossini, camoufleret Strauss (Johann Vater, echte Wienerwa Izer!) etc. etc. --Det er en fuldstændig gættekonkurrence og dertil et fixerbillede: find Strawinsky! D. v. s. den Strawinsky, som skrev Petrusjka, Sacre, Historien om en soldat, Les Noces og alle de andre værker, der gør, at man i dag begræder, at lian ikke kan findes.

Årgang 13/1938, nr. 05