Musikpædagogiske spørgsmaal. Beretning fra en MPF-studiekreds

MUSIKPÆDAGOGISKE SPØRGSMAAL

BE'METNING FRA EN MPF STUDIEKREDS

VED GERDA V. BÜLOW, ASTA WHITTA-JØRGENSEN OG HERBERT ROSENBERG

Den 27. Januar 38 samledes paa Opfordring af Bestyrelsen under Ledelse af Magister Povl Hamburger, som dog senere meldte fra og erstattedes af Knud Leopold Nielsen, en Studiekreds med det Formaal at drøfte følgende Punkter:

a) Musikliteratur til Begynderundervisning,
b) Øvelysten hos Børn i Overgangsalderen,
c) Pædagogiske Erfaringer.

Drøftelserne skulde dels virke. som en Spore til pædagogiske Artikler i Mp. F's. Taleorgan, DMT, som man indtil nu har benyttet sig alfor lidt af, dels til Opklaring i Almindelig af ovennævnte Problemer.

Selvom Studiekredsen f'ortsætter til Sommer, for bl. a. yderligereat diskutere Jazzproblemet i Undervisningen og Literatur for Viderekomne, synes det rimeligt, allerede nu at fremkomme med en Redegørelse over de hidtidige Resultater, da. dette er det sidste Hefte inden Sæsonens Slutning.

De forholdsvis talrige Deltagere har hver især gjort deres Arbejdsindsats og vist aktiv Interesse for Sagen, saa at de faktisk. har kunnet udveksle frugtbringende Ideer og modtage nye Impulser, som sikkert vil gavne deres pædagogiske Arbejde.

Vi vil i store Træk referere Studiekredesens Gang.

Arbejdet begyndte med en Genneingang af Undervisningsliteratur for Begyndere, først den nyeste danske Klaverskole af Olaf Jacobsen og Otto Mortensen. Det viste sig, at denne Skole er den mest benyttede, til trods for at den var Genstand for en ret stærk Kritik. Naar den alligevel bliver benyttet i saa stor Udstrækning, skyldes det dels dens Hensyntagen til Hørelære, dels dens musikalske Lødighed. Der blev indvendt imod den, at:

1) der er taget for lidt Hensyn til det rent pianistiske, da Stoffets progressive Opbygning støtter sig til udelukkende musikhistoriske Synspunkter fremfor ogsaa rent pianistisk-tekniske, saa at Skolen kun er brugbar i en erfaren Lærers Haand,

2) den raader over for ensartet Stofvalg, især for mange Folkevisesatser.

Af ovennævnte Grunde suppleres Skolen med en Del anden Literatur, som vi skal nævne senere.

Dernæst blev der gennemgaaet B. Bartók - S. Reschowskys Klaverskole (Verlag Rozsavölgyi, Budapest), som desværre kun er udkommet med ungarsk Tekst, hvilket er saa meget desto mere beklageligt, som netop denne Skole viser en overordentlig god systematisk Opbygning af det tekniske Stof. Mon det kunde lade sig gøre at oversætte den til dansk?

Woehls Klavierbuch für den Anfang (Verlag Georg Kallmeyer), blev fremhævet som en udmærket Skole, særlig egnet for voksne Begyndere. Den bringer en Mængde god gammel Musik, er desuden bygget over Hørelæreprincippet.

Kun mere forbigaaende blev nævnt E. Tetzel: Neuer Lehrgang des Klavierspiels, som ikke er musikalsk særlig dybtgaaende, men viser en glimrende teknisk, Opbygning, og Oluf Rings Klaverskole. Hornemann-Schyttes Skole blev betragtet som forældet.

Ogsaa disse Skoler kan suppleres indbyrdes, men de kræver ogsaa supplerende Literatur.

Vi skal heraf nævne:

Frey: Schule des polyfonen Spiels, Hefte I (Steingräber), som Titlen angiver glimrende til Opøvelse i polyfont Spil, ogsaa i Frasering,

Türck: Kleine Handstücke für angehende Klavierspieler (Verlag Nagel), udmærket rent pædagogisk set, idet hvert Stykke har sin tekniske Mission, som Stykkernes Titler viser, et Stykke hedder saaledes »Tonleiter«, et andet »Pralltriller«, et tredje »Bindung« o. s.

Rowley: »Erholung«, særlig egnet for mindre Børn, som trænger til Opmuntring, letfattelig Literatur,

Chr. Bentzon, A.. Veibel, E. Printz: »Saa begynder vi« ganske fortrinlig for meget smaa Begyndere,

Gurlitt: Etuder, velegnet for Elever, for hvem Skolen er for svær.

Beate Novi: 4 hændige Kanons og andre Klaverstykker, baseret paa tekniske Problemer,

Maja Lindstrøm: Børnesange og -lege, med underlagt Tekst, velegnet for smaa Børn, og som moderne. Underholdningsstykker

Rich. Østerfeldt: 5 smaa Klaverstykker,

Fl. Weis: 16 smaa Klaverstykker.

Carl Nielsens femtonige Stykker ansaas ikke for at komme ind under Begynderliteratur,

Béla Bartók: Für Kinder, Hefte 1, tilfredsstiller det naturlige Behov, Nutidens Elever har til stærkt rytmisk præget Musik.

Af Violinskoler bliver der hovedsagelig brugt Dofleins Skole, Hefte I, fordi den er bygget over Hørelæreprincippet. I Lighed med O. Mortensens og O. Jacobsens Skole, har den ogsaa for ensartet Stofvalg og tager for lidt Hensyn til det rent instrumentale. Hefte II synes ikke at blive anvendt, derimod Hefte III, hvor der findes en Del Strøgteknik samt Fraseringsstykker og en Del Musik af Bartók, som Børnene holder af.

Thorvald Aagaards Skole er ikke egnet for smaa Begyndere, den er ikke bygget over Hørelære og gaar meget hurtigt frem. Den rostes for sit fremragende baade tekniske og musikalske Materiale og egner sig saaledes som Skole for begavede voksne og lidt viderekomne.

Desuden nævntes Olufs Rings Skole for sit gode Materiale, Pätzolds, som lidt ubetydelig, bedst egnet til Brug for Sammenspil, Miessner-Paschs (Tonika-do), som heller ikke syntes at være særlig anvendelig paa Grund af det baade teknisk og musikalsk lidet opmuntrende Materiale. Det synes ogsaa at være - teknisk upraktisk for Begyndere at lægge do paa 1. Finger istedetfor paa løs Streng. Sluttelig omtaltes Maja Bangs Skole, der heller ikke er anvendelig i sin Helhed.

Ogsaa alle Violinskoler trænger til Suppleringsstof, af hvilket der anførtes Fini Henriques' geniale 2 Hefter Sammenspil, teknisk og musikalsk egnet for baade Børn og voksne, Moffats forskellige klassiske Hefter, navnlig Alte Geigenstücke; af nyere Stykker Grete Gretchaninoff: In aller Frühe, baade for voksne og Børn paa Grund af den musikalske Lødighed, Otto Mortensen: Rød Spillebog, med progressivt ordnede Børnesange, den grønne og den gule Spillebog er mindre anvendelige.

Sammenspilsmusikken havde Violinlærerne paa dette Tidspunkt ikke Lejlighed til at komme nærmere ind paa, men de vil senere indhente det forsømte. Teknisk baseret Suppleringsliteratur findes næsten ikke for Violin. Iøvrigt viste det sig, at der i det hele taget savnedes en Mængde Undervisningsliteratur for Violinbegyndere. Vi henviser til Gerda v. Bülows Artikel herom »Vi mangler« i Marts Heftet fra i Aar.

I Tilslutning til Suppleringsliteraturen blev der diskuteret Jazzproblemet.

Med enkelte Undtagelser stillede Lærerne sig nogenlunde ens, naar Eleverne ytrede Ønske om at spille Jazzmusik, hvilket dog ikke forekommer saa hyppigt, som kunde forventes i Betragtning af Tidens store Jazzreklame. Lærerne stillede sig for saa vidt imødekommende overfor Elevernes Tilbøjelighed til at dyrke Jazz, ved at hjælpe dem tilrette med Vanskelighederne, uden dog at optage Jazzmusikken som Led i Undervisningen. Af Jazzstykker for Begyndere nævntes Seiber: Leichte Tänze (Schott) og Lahome, Børge Roger Henrichsens Jazzetuder kan ikke falde ind under Begrebet Begyndermusik, desuden Klaverstykker af Bernhard Christensen fra Tidsskriftet H. O. T.

Jazzproblemet skal som nævnt optages til fornyet Drøftelse.

Man gik nu over til at diskutere rent pædagogiske Problemer, først Fremgangsmaaderne i Elementarundervisningen for Klaver. De fleste Lærere arbejder efter Tonika-do -Systemet, og Fremgangsmaaderne falder saaledes omtrentlig i samme Plan, nemlig i Traad med Systemets Principper.

Vi gengiver her et personligt Referat af en af Lærernes Frein~ gangsmaade:

Er Eleven fra Naturens Haand udrustet med et daarligt Øre, begyndes der med Treklangens tre Toner: do mi so; dette medfører en teknisk Vanskelighed for en Begynder, nemlig at han springer 2. og 4. Finger over. Derfor - begyndes med 5 Toner do re mi fa so, hvor Eleven har et nogenlunde godt Øre.

Jacobsen og Mortensens Skole suppleres med Stykker fra Bartók og Tetzel (evt. Rowley), og efter et Stykke Tid at have spillet 5-tonigt Dur indføres 5-tonig Moll. Eleverne lærer Baskadencen d m s og r f s og prøver at sætte Bas til Stykker, der er egnede dertil; af andre produktive Øvelser gives Spørgsinaal og Svar (evt. ganske enkle Tekster, som Eleven prøver at lave en Melodi til). Derefter indføres Ledetonen bi og derved ny Baskadence d m s - bi r s. Til Slut kommer Tonen la og for Molls Vedkommende lo (lille Sekst) eller la (melodisk Moll). Under dette tages forskellige tekniske Øvelser igennem samt Stykker fra andre Samlinger, saa at vi, naar alle Skalaens Toner er gennemgaaede, kan gaa til mere rytmiske Komplikationer, f. Eks. Bartók; - Für Kinder, Heft I.

Af romantisk Musik er Schumann: Album für die Jugend egnet for nærværende Stadium.

Andre Lærere anvender Solfége, som dog menes i Hovedlinierne at falde sammen med Tonika-do.

Ogsaa Violinlærerne holder sig til Tonika-do, idet dette System endog synes at være særlig egnet for Violinundervisningen. Fremgangsmaaden er af tekniske Grunde lidt anderledes end paa Klaver, idet Tonerne indføres i en anden Rækkefølge og Moll først paa et senere Tidspunkt. Endvidere maa der tages Hensyn til flere specielle Vanskeligheder, Violinbegynderen har at overvinde.

En enkelt Lærer gav en indgaaende Beskrivelse af sin Fremgangsmaade; vi haaber at kunne bringe den senere i en særskilt Artikel.

Hvad der.fremkom under Diskussionen om Problemet Øvelysten og -ulysten hos Børn i Overgangsalderen har Fru Asta Whitta-Jørgensen behandlet i en Artikel for sig, som vi henviser til andetsteds i Bladet.

Som sidste Punkt af de pædagogiske Spørgsmaal blev der gennemgaaet forskellige Elevtyper. Vi hørte en Fremstilling af, hvorledes man kunde prøve Eleverne med Henblik paa deres auditive, visuelle eller motoriske Anlæg, som sjældent fremtræder helt isolerede. Gennem disse Prøver kan Læreren blive klar over, i hvilken Retning Elevens naturlige Anlæg, men ogsaa hans Svagheder gaar og saaledes faa en Rettesnor for den enkelte Elevs musikalske Arbejdsplan. Desuden mentes det at være gavnligt at notere de første Indtryk fra de første Timer, for senere at kunne sammenligne Resultatet med de første Optegnelser. Eleven kan have udviklet sig helt anderledes end ventet, men ofte kan man i Begyndelsesindtryktrykkene finde Spiren til senere Ejendommeligheder.

Der var ogsaa Tale om Typerne: intelligent-musikalsk, intelligentumusikalsk, uintelligent-musikalsk, uintelligent-umusikalsk.

Iøvrigt. venter Diskussionen om det vanskelige psykiske Problem i Undervisningen stadig paa sin Afslutning. Angaaende dette Problem blev der henvist til Margit Varró: Der lebendige Klavierunterricht (Simrock.).

Foruden disse i Forvejen planlagte Diskussionsemner har Studiekredsen affødt flere nye Ideer af rent praktisk organisatorisk Art. Der blev foreslaaet at bringe en Fortegnelse i DMT over nyudkommen Undervisningmusik, og musikpædagogiske Bøger, ogsaa fra udenlandske Forlag, ligeledes Anmeldelse af de mest interessante Værker.

Der var almindelig Tilslutning til Ideen om Grundlæggelse af et Arkiv til Brug for Foreningens Medlemmer.

Mp. F.'s Elevkoncerter var Genstand for en meget livlig Diskussion, hvoraf der opstod flere nye Forslag, bl. a. at der i DMT bringes en Anmeldelse at Mp. F.`s Elevkoncerter, da en saglig vurdering altid vil være af Værdi for Lærerne og bidrage til stadig at højne Niveauet. Det bemærkes, at Anmeldelsen er tænkt skrevet af en Pædagog, og at Kritikken ikke skal omfatte Elevernes Præstationer, men Lærernes Arbejde, der erkendes igennem Eleverne.

Ligeledes skulde DMT bringe Anmeldelse af private Elevkoncerter i de Tilfælde, hvor Læreren ønsker det.

Endvidere var der Ønske fremme om at forandre Mp. F-Koncerternes Form.

Der var Forslag om faste Programmer, evt. paa musikhistorisk Baggrund.

Da Tilslutningen til Koncerterne har været meget stor, fremsattes der Forslag om:

1) Begrænsning af den Tid, den enkelte Lærer har til sin Raadighed. Dette mentes ikke at være tilraadeligt, da kun Fremførelsen af flere Elever kan give et rigtigt Billede af Lærerens Arbejde, derfor

2) Overholdelse af den sædvanlige Tid paa ca. 15 Min., dog saaledes, at de Lærere, der fremførte Elever ved sidste Koncert, kun kommer i Betragtning i anden Række ved næste Aars Koncerter, eller

3) flere Elevkoncerter.

Deltagerne har været glade for at følge Studiekredsen og haaber, at Interessen herfor stadig vil vokse, og at der ogsaa til næste Aar vil blive Lejlighed til fortsat Samarbejde, som kan bringe Lærerne i Kontakt med hverandre til gensidig Berigelse og Fornyelse.