Om øvelysten hos børn i overgangs-aarene

Af
| DMT Årgang 13 (1938) nr. 05 - side 109-110

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    EMP
  • Annonce

    MINU
  • Annonce

    Concerto Copenhagen

OM ØVELYSTEN HOS BØRN I OVERGANGS-AARENE

AF ASTA WHITTA-JØRGENSEN

Alle Lærere har vist gjort den Erfaring, at der - ogsaa for interesserede og musikalske Elever kan komme Perioder, hvor de mister Lysten til at spille eller i hvert Fald til at gøre et Arbejde med Stoffet hjemme. Som Regel vil disse Ulystperioder falde i 12-14 Aars Alderen og hænger antagelig sammen med den stærke fysiske og psykiske Udvikling, der i disse Aar finder Sted. - Desuden er Børnene paa dette Tidspunkt kommet saa langt i Skolen, at dennes Krav til Hjemmearbejde vokser, og ganske naturligt vil der saa blive mindre Tid til Øvningen.

For Læreren er nu Problemet: Hvorledes slipper vi gennem disse Perioder? Man kan jo simpelthen tilraade en Pause i Undervisningen, idet man gaar ud fra den Betragtning, at musikalske Børn nok alligevel skal faa. rørt ved deres Instrument og før eller senere vil faa Lyst at genoptage Undervisningen. Men jeg finder, det er en daarlig Udvej. Naar Børnene spiller uden Vejledning, vil det nemlig altid blive paa en spredt og planløs Maade, og derved vil de indarbejde en Masse Uvaner og daarlige Spillemaader, som der siden vil kræves et stort Taalmodighedsarbejde baade fra Elevens og Lærerens Side for at oprette. - En anden Side af Sagen er, at netop i disse Aar, hvor Barnets Sind er Genstand for stærke Svingninger og Følelsesstemninger, vil Trangen til at faa Udløsning gennem det rent musikalske vokse. Idet Barnet nu er tiden Vejledning og Teknikken som Følge deraf stadig forringes, vil dermed Midlet til og Muligheden for at give Udtryk for det musikalske blive mindre. Dette vil i nogle Tilfælde bevirke, at Barnet giver op og maaske finder andre mindre heldige Udtryksformer, hvor Musikken kunde have været, den naturlige. - Ogsaa derfor maa vi ikke tabe Eleven. af Syne,men pøve at finde en anden Løsning.

Disse Ulystperioder, der dog i Parantes bemærket ikke forekommer hos alle Børn, hyppigst hos Drenge, kræver en stor Indsats fra Lærerens Side i Retning af Forstaaelse, Opfindsomhed og Taalmodighed. Den rent personlige Kontakt med Eleven er her af væsentlig Betydning. Naar en Elev begynder at sløje af og blive mindre interesseret, maa man straks være paa Vagt. Tiden vil saa i mange Tiffiælde være inde til at gøre en Forandring i Undervisningen. For at føre Eleven igennem uden Afbrydelse maa man ved alle tæenkelige Midler søge at øge Lysten og samntidig stille mindre Krav til Hjemmearbejde. Her spiller Stofvalget en betydelig Rolle. Det gælder om i hvert enkelt Tilfælde at finde de Opgaver, delr nøje passer til Elevens Standpunkt, Temperament og individuelle Krav i det hele taget. Meget vigtigt er det, at Opgaverne, ikke er for vanskelige. Stykkerne maa i den Grad vælges efter Elevens tekniske Kunnen, at det er muligt uden for meget Arbejde at spille dem i relativt fuldkommen Form, fremfor alt i det rigtige Tempo. For den musikalske Elev er det en stor Tilfredsstillelse, at et Stykke lyder, som det skal. Ogsaa med Hensyn til Nedsættelsen af Hjemmearbejdet er de lettere Opgaver selvsagt af Betydning. Sideløbende med den omhyggelige Udvælgen af Stof, kan man gøre noget andet, der baade hjælper til at vække Interesse og ingen Forberedelse krævewr fra elevens Side, nemlig bruge en Del af Timen til at give almindelig Musikkundskab; - historisk Oversigt - lettere teoretisk Orientering - Analyse, desuden Diktater og hvad der kommer ind under Hørelære. Disse Emner maa dog ikke gøres til Genstand for tør Belæring, i saa Fald vil de kede Børnene over al Maade, de maa, levendegøres i Tilslutning til det Stof, der arbejdes med. Ligesomi smaa Drenge piller deres mekaniske Legetøj i Stykker for at se, hvordan det er lavet, interesserer det de store Børn at finde ud af Strukturen og Opbygningen i den Musik, de er beskæftiget med. Arbejdet med dette Stof skal snarere forme sig som en fælles Fordybelse i Tingene end som Undervisning.

Hvis man saaledes paa den her antydede Maade kan bringe Fornyelse ind i Undervisningstimerne, vil det ofte lykkes at bringe Eleverne gennem de vanskelige Aar. Maaske vil der en Tid ikke ske saa store tekniske Freniskridt, men til Gengæld vil Elevens Indstilling til Musikken som Helhed udvikles og Forstaaelsen og Interessen for ciet rent musikalske uddybes.