Melodier af danske komponister

Af
| Årgang 13 (1938) nr. 09 - side 210-212

MELODIER AF DANSKE KOMPONISTER

De nedenstående fire melodier er de sidste af de i sin tid indsendte melodier, der vil blive offentliggjort her i bladet. Idéen har ikke slået an i tilstrækkelig grad. DMT modtager derfor ikke flere indsendelser.

(nodeeksempel)

MIT HJERTE, O . HERRE.(Melodi af Erik Messell.)

Mit Hjerte, o Herre, er fyldt med Tak
og Undren og megen Glæde,
og mens jeg vandrer, jeg synger en Sang
for Dagenes brogede Kæde.

For Dage gyldne og Dage blaa,
som rakte mig hver sin Gave,
for fjerne Somre, der stille gik
igennem min Barndoms Have.

For Dage blanke og Dage graa,
da Vintren kom mig i Møde,
og Livet blev, som det virkelig var,
og Vejen laa. ensom og øde.

Saa gaar jeg min Gang og synger min Sang
for Dagen den nye, du sender.
Mit Hjerte, o Herre, er fyldt af Tak
for Tider, du slukker og tænder.

For dette bitre og dejlige Liv,
for mine velsignede døde,
for det, jeg misted' og det, jeg fik,
og det, jeg endnu skal møde.

Saa lægger jeg Herre min hjemløse Haand
i din med min Angst og min Glæde
og gaar mod den Dag, jeg under dit Smil
skal tyst over Tærskelen træde.

Mads Nielsen.

AAEN (Melodi af Viggo Bitsch.)

(nodeeksempel)

Aaen snor sig saa yndelig
op under de grønne Elle,
tusind Ting den ser paa sin Vej,
meget den har at fortælle:

»Langt herfra som en ringe Bæk
der fødtes jeg svag og liden,
ilede kæk over Stok og Sten,
voksede mig stor med Tiden.

Fryded mig over Guds Himmel blaa,
og over de Blomster i Enge
saa ved min Bred tit undrende
staa glade smaa Piger og Drenge.

Underfuldt jeg gennem Moser og Sø
førtes ad dunkle Veje,
hvor mellem gule Iris og Siv
Aakandebladene neje.

Nu gør jeg Gavn, saa godt jeg kan,
alt som det Gud behager,
driver saa mangt et Mølleværk,
vander den Bondemands Ager.

Aldrig jeg standse kan min Gang,
stedse jeg frem maa ile,
indtil i Havets Moderskød
rolig og tryg jeg kan hvile.«

Chr. Bredsdorff.

HØST.(Melodi af Erik Messell.)

(nodeeksempel)

Og aldrig stemmes en Sjæl saa glad,
det være sig Mands eller Kvindes,
som naar det dufter af Myntens Blad,
og Negene samles og bindes.

Og aldrig puster en Vind saa blødt,
som naar det lysner i Østen;
og aldrig kysser en Mund saa sødt,
som. naar det dugger om Høsten.

Og aldrig jeg mindes en Mark saa grøn
som den om mit Hjemlands Haver;
og ingen Sol har jeg set saa skjøn som den,
der gik ned mellem Traver.

Jeppe Aakjær.

LØFT DIG, SJÆL, PAA LYSETS VINGER
(Melodi af Knud Harder)

(nodeeksempel)

Løft dig, Sjæl, paa Lysets Vinger,
fro ved Dagen, født paany,
som sig Morgenlærken svinger
glad med Sang i højen Sky!
Lov den Gud med Liv og Aand,
som har Lys til Klædebon!
Tak din Gud, som dig paa Tunge
lagde mer end Engle sjunge!

I Begyndelsen fra oven Ordet lød,
og Lyset blev; sand Oplysning, det er Loven,
som Guds egen Finger skrev.
Hvor sig spreder Lys i Ord,
dér er altid hellig Jord!
Naar med Lyst vi det annamme,
da er Skolen Livets Amme.

N. F. S. Grundtvig.