Mekanisk musik

MEKANISK MUSIK

Jfirgen Balzer opgiver med dette h2efte virksomheden som redaktør af rubrikken »mekanisk musik«. Dette skridt er forårsaget af en -vedtagelse af »det unge tonekunstnerselskab«s bestyrelse, som går ud på, at ingen fast musikmedarbejder ved dagspressen samtidig -kan være knyttet til »dansk musiktidsskrift« som fast medarbejder. Når Jilrgen Balzer da nu, efter mere end syv års uafbrudt medarbejderskab -ved DMT, må forlade et arbej.de, som havde hans fulde interesse, og som jeg ved, han holdt af, vil jeg gærne på »dansk musiktidsskrift«s ,og talrige læseres vegne sige ham tak for det dygtige, sobre og samvittighedsfulde arbejde, han i disse år har udført til gavn for DMT og til gavn for en hidindtil herhjemme utilstrækkelig vurderet repro-duktionsform, dens rette brug og tekniske og kulturelle højnelse.

Gunnar Heerup.

11 Johann Rosenmilller: Sonate i emoll. (HMV. DB 5064, 6,50 kr.)

Rosenmfillers sonate for to violiner -og concertino er et af hans smukkeste ,arbejder, alvorlig og intim musik fra -midten af det 17. årh. Ensemblet »Års rediviva«, der spiller under Claude Crus-sards ledelse, er berømt i Frankrig for sine opførelser af gammel musik og - denne optagelse bekræfter fuldt ud ensemblets ry.

/1 Händel: Concerto grosso i d-dur, op. -6, nr. 5. (HMV. EH 1202-03 å 5,00 kr.)

En temmelig middelmådig udførelse ved Hermann Diener og hans Collegium -musieum. Ensemblets klang er ganske blottet for charme og lyder mere af harpix end af streng.

/1 Couperin: Kompositioner for cembalo. (HMV. 6 plader å 6,50 kr.)

Wanda Landowska har her i en -society-serie indspillet udvalgte stykker fra Couperins forskellige »ordres«, der .jo ikke i samme grad er sammenhængende suiter, som Bachs eller Håndels suiter. Mod udvalget kan der derfor næppe rejses særlige indvendinger, men - derimod ofte mod udførelsen. Registreringen opviser den for Landowska ejendommelige hang til pikanteri. F. ex. er hendes benyttelse af lut-trækket ikke altid på sin plads. Endvidere tillader hun sig ofte et rubato-spil, der er mere -Chopinsk end Couperinsk, der vel kender rubatoet i form af »suspension« o. L, men ikke med forrykkelse af grundtempoet. Et rallentando, ved afsnitskaden,cerne svækker midlets virkning ved slut

kadencerne og bryder bevægelsen. Vilkårlige gentagelser af slutafsnit, forekommer mærkelige. Tekniken er nogenlunde, klangen virker til tider for dump og blød, måske er det * selve det benyttede instrument (Pleyel?).

11 Mozart: »Tryllefløjten«. Ouverture. (Pol. 67465, 6,50 kr.)

Atter en ung, ny dirigent på plader: Den 30-årige Herbert von Karajan fra Aachen spiller her med Berliner statsoperaens orkester. En sammenligning med den nylig anmeldte Toscaninioptagelse falder ud i Karajans favør. Hans frasering virker naturligere og klangen er blødere. Efter alt at dømme er det en orkesterleder, man har lov at vente sig det ypperste af.

11 Beethoven: Leonore-ouverture nr. 3. (Pol. 1519,5-96 å 5,00 kr.)

Det kan ikke nægtes: For hver gang man hører Leopold Ludwig voxer interessen. Hans gengivelse af Leonore-ouverturen imponerer ved den klangens gennemsigtighed, som han trods al intensitet dog stadig formår at bevare. Tekniken er ligesom ved de foregående optagelser fortræffelig.

11 Brahms: SUmfoni nr. 3 i f-dur. (Col. LX 748-51 å 6,56 kr.)

Brahms' tredje foreligger allerede i to fine gengivelser (begge i danske kataloger): Mengelbergs og Bruno Walters, som vi havde lejlighed til at sammenligne i november 1936. Sammenligningen f aldt den gang ud til gunst f or Mengelberg, og vi kan nu indskrænke os til at måle denne med den nye optagelse ved Weingartner og Londoner filharmonikerne. Teknisk er Weingartners absolut den bedste med alle den gode studieoptagelses fordele i balance og vidde, men musikalsk vil vi stadig holde Mengelhergs for et mere fuldgyldigt udtryk for Brahms. Den er mere expressiv, bredere og roligere i tempoerne.

11 Wagner: »Valkyrien«. 2'akts I. og 4. scene. (HMV.-DB 4599-4601 + 460607 å 6,50 kr.)

»Valkyrien« er nu det af Wagners musikdramaer, der er bedst repræsenteret i nyere optagelser. 1. akt foreligger komplet og af 3. akts 3. scene findes Brynhildes bøn, Wotans a-,sked og trylleilden. Hertil kommer nu to store scener af 2. akt: Den f ørste scene mellem Wotan (Hans Hotter), Brynhilde (Martha Fuchs) og Frica (Margrete Klose), hvori Fricka kræver hævn over Siegmund for den skam, han har tilføjet Hunding, og den 4. scene hvor Brynhilde forkynder Siegmund (Laurits Melchior) hans død. - Når bortses fra en til tider rigelig tyk orkesterklang er disse optagelser overordentlig vellykkede. Alle de medvirkende er fortræffelige sangere og hver detalje står klart. Rumklangen yder maximum af fylde og minimum af uklarhed; der er et sjældent godt »bid« i strygeakcenterne og det er lykkedes i meget høj grad at fastholde den dynamiske vidde.

/1 Debussy: Préhides. I. bog. (Col. LB 30 + LB 47-52 å 4,50 kr.)

Cortots indspilning fra 1932 er jo blevet berømt og det måtte da også være ingen ringere end Gieseking, der skulde gøre ham rangen stridig. For en stor del vil det jo nu være en smags sag hvilken af de to fremragende optagelser, man vil foretrække. Cortot er mere åben i klangen, fraserer mere expressivt end Gieseking, der svøber sin klang ind i en ægte Debussysk »brume s,Onore« og lægger mere vægt på rytmisk præcision selv i de mest impressive stykker. Endelig er Cortots serie en smule billigere (29,00 kr.)

11 Bé1a Bartók: Strygekvartet nr. I. op. 7. (HMV. DB 2379-82 å 6,50 kr.)

Intet steds gør grammofonen os så uvurderlige tjenester som overfor den moderne musik. Jeg havde for mange år siden hørt denne Bartóks 1. kvartet, men syntes, at han havde skabt så mange senere værker af langt større værdi og mere personligt præg, at værket forekom mig lidt sekundært. ug nu kommer denne grammofon-optagelse og afdækker ved gentagne gennemspilninger den charme, som netop dette tidlige, uegale, men alvorligt stræbende værk rummer. Det kan ved første gennemspilning synes mærkeligt abstrakt, men for hver gentagelse bliver stoffets personlige karakter, dets egenartede, strengt logiske behandling klarere og man overbevises om, at der bag den uhyre kunnen ligger en emotionel varme, der slutter med at indtage én helt for værket. Det er indspillet af Pro Arte-kvartetten og helt bortset fra værk-ets værdi er det en kammermusik-indspilning af rent ud fantastisk vellykkethed.

11 Strawinsky: »Petrusjka«. (HMV. DB 3511-14 å 6,50 kr.)

Med stor forventning har man imødeset nyoptagelser af de to store Strawinsky-balletter »Petrusjka« og »Sacre«, der var blandt de første værker, der nød' godt af den nye elektriske optagelsesmetode. Men udviklingen er på dette felt gået stærkt frem og den eneste komplette optagelse af »Petrusjka« var fra 1928 (Albert Coates og Londoner symfonikerne). Den er nu teknisk forældet, mens denne nye ved Stokowski og Philadelfiafilharmonikerne er helt up-to-date, endogså ganske uden de sædvanlige amerikanske unoder. Klangen er fyldig med et utal af fine detaljer. I volumenet erder en ejendommelig forskel mellem 1. -3. og 4.-8. pladeside, således at en efterregulering af volumenkontrollen ernødvendig fra og med 4. pladeside. Musikalsk er gengivelsen fremragende Tempoerne er væsentlig hurtigere end Coates', men sikkert i overensstemmelse med Strawinskys egne intentioner, som man erindrer dem fra hans direktion af' det kgl. kapel.

Jårgen Ba Izer.