Der arbejdes, trods

DER ARBEJDES, TRODS

AF KARL LAURIDSEN

At Musiklivet i Danmark lever under trange Eaar kan alle Musikmennesker hurtig blive enige om, hvorimod det nok kniber med Enigheden, naar det drejer sig om de bevilgende Myndigheder: Stat og Kommune, naar der er Tale om at yde Musikken den Støtte den som Kulturfaktor har Krav paa.

At der trods vanskelige Kaar alligevel gøres et mægtigt Arbejderundt i Landet for at fremme Sansen for den gode Musik skal jeg i det følgende søge at paavise. - Jeg skal holde mig til Jylland, da der andetsteds er skrevet om Musiklivet paa Fyn.

Der findes i flere middelstore jyske Byer Kor- og Orkesterforeninger, som paa Grund af en stedlig dygtig og uegennyttig Mands musikalske Evner har formaaet at bringe en stor Del af Musiklitteraturens betydeligste Værker frem til Folkets Kundskab, og det paa en Maade, at det, trods de vanskelige Kaar, der arbejdes under, har været i høj Grad beundringsværdigt.

Randers Motetkor ledet af den utrættelige Organist Andersen har med Assistance af Randers Orkester i Aarene 1911-36 opført ikke mindre end 25 store Værker deriblandt Bachs: Johannes Passion og H-Moll Messe, 140. Kantate: af Händel: Dettinger Te Deum, Messias, Israel i Ægypten (2), Jephta, Saul, Josua, Samson, Salomo og Judas Maccabæus; Haydn: Skabelsen; Mozart: Requiem; Gluck: Orfeus og Euridice. Desuden de kendte Værker af Gade, Hartmann, Heise o. fl.

Silkeborg Korforening blomstrede under Organist Sand Lauridsens Ledelse i Aarene 1917-24 og opførte i Forbindelse med Byens Orkester: Gade: Elverskud, Korsfarerne (2) ; Rosenfeld: Henrik og Else; Gluck: Orfeus og Euridice; Haydn: Skabelsen, den sidste 2 Aftener i Træk med ca. 1600 Tilhørere.

En lille Mils Vej udenfor Holstebro ligger en lille Landsby Sir, hvorfra den musikalske og energiske Førstelærer H. C. Pedersen cykler ind til Holstebro mindst en Gang om Ugen i alskens Vejr for at lede Instudering med Højskoleforeningens Sangkor af intet mindre end Händels Oratorier. Paa hans Initiativ har Koret og Holstebro Orkester i Aarenes Løb opført: Haydn: Skabelsen (2), Aarstiderne; Heise: Tornerose(2); Gade: Elverskud (3), Korfarerne (2) samt af Händel: Melssias, Josua og Judas Maccabæus. Til de Händelske Oratorier har man i Kirken kunnet samle fra 800-1000 Tilhørere, hvilket tydeligt viser den store Interesse, hvormed Publikum omfatter disse Ting.

Adskillige andre jyske Byer har i Aarenes Løb gjort Forsøg i samme Retning, men i Reglen er Forsøgene strandet af Grunde, som vi senere skal komme ind paa.

Det er vist overflødigt i denne Forbindelse at erindre om, hvordan det er gaaet de københavnske Musikforeninger, som tog sig af den Slags Opgaver. Hvordan kan man nu i disse nævnte Byer opføre en Række Værker, som kræver en enorm Indsats af Kræfter og Tid, og hvordan bærer de sig økonomisk?

Det kan det ogsaa kun, naar for det første Sjælen i det hele: Dirigenten udfører hele sit kolossale Arbejde med Indstuderingen uden Vederlag, og naar for det andet Publikum ikke svigter.

Udgifterne til en saadan Opførelse ligger vist i Reglen omkring 1000 Kr. Det varierer lidt efter med hvor venlige Øjne Solisterne ser paa det ideelle Arbejde, og der kan man vist rolig sige, at Solisterne gør alt for at Opførelsen kan komme i Stand.

Men hvis det nu viser sig, at Koncerten giver Underskud, og det er vist saare almindeligt. Hvem skal saa betale det? Man kan vel ikke forlange, at den Mand, der har ofret det store Arbejde ogsaa skal betale Underskudet. Mon det ikke ofte er gaaet saadan? Eller ogsaa har Foreningen haft det at slaas med i adskillige Aar.

Nu kommer jeg til det, der er den egentlige Hensigt med denne Artikel. Kan der ikke af Stat, Kommune eller ved privat Initiativ skabes et Grundfond, som kunne støtte disse vigtige musikkulturelle Opgaver, saadan at man, hvor man med Energi og Dygtighed gaar ind for dem, ikke behøver at standse paa Halvvejen af økonomiske Grunde.

Det er jo ikke saa mange Penge, der skulde til. Tænk hvis der blot var 4000 Kr. til Deling til de Byer, der agtede at løse en saadan Opgave. Det vilde spare Dirigenten for mange søvnløse Timer inden Koncerten.

At det ikke er Interesse fra Bekolkningens Side, det skorter paa, viser en Opførelse af »Judas Maccabæus« i Holstebro Kirke den 25. November 1938, hvor der var samlet ca. 1000 Mennesker i den lille Kirke. Der holdt mindst en halv Snes Rutebiler udenfor Kirken. Folk fra de omliggende Sogne mødte flittigt op til det, som de syntes var »skjønnere« end en Gudstjeneste.

Det vilde være et smukt Minde for en Rigmand at sætte sig, hvis han vilde lægge en fast Grundsten for Musiklivets Trivsel ikke alene i Jylland, men i det ganske Land.