Mekanisk musik

Af
| DMT Årgang 14 (1939) nr. 03 - side 83-84

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    MINU
  • Annonce

    Vil du være medlem af foreningen Seismograf?
  • Annonce

    Concerto Copenhagen

MEKANISK MUSIK

// Kuhlau: I. sats af trio i g-dur for fløjte, violin og klaver, op. 119 B. (HMV. DB 5227, 6,50 kr.)

Kuhlau har på kammermusikens område præsteret, en række aldeles for

træffeligc værker, som de,,~væi,i,e altfor sjældent spilles, og som man van,,;1zelig', har lejlighed til at stif'te b-cken-c Itslzab med, fordi størstedelen af dissæ ting ikke foreligger i nytryk. Det er gl,-edeligt, at Gilbert Jespersen, Erling Bloch og Lund Cliristiansen med den foreliggende indspilning på en så vellykket måde har gjort opmærksom på denne ellers så sørgeligt forsømte del af Kuhlaus produktion. Optagelsen er både teknisk og musikalsk af fornemste kvalitet - alle tre musicerer med henrivende charme og lethed, blot kunde man ønske, at trioen havde været indspillet i sin helhed. Forhåbentlig lader andre prøver på Kuhlaus så alsidige kammermusikstil ikke vente alt for kænge på sig.

// Mozart: Symfoni i d-dur, »Pariser« Kóehel 297. (Col. LX 754-56 å 6,50 kr.)

Symfonien er indspillet af London~ philbarmonikerne under ledelse af Thomas Beecham. Optagelsen er klar og god i tekniken, selve udførelsen virker der~ imod en smule forældet; særlig andensatsen er udstyret. med små hjemmelavede cresendoer og decresendoer, som ikke altid virker lige motiverede. Foruden Parisersymfonien foreligger symfonien' K6chel. 200 c-dur (se januarnummeret 1939) og endelig:

// Mozart: Symfoni i d-dur, »Prager«, Kóchel 504. (HMV. DB 3112-14 å 6,50 kr.)

Bruno Walter, som her leder Wienerfilharmonikerne har igen leveret et strålende stykke musikalsk arbejde; indspilningen skæmmes desværre af visse optagelsestekniske fejl, akkorderne blir hængende, fordi optagelsesrummet åbenbart ikke har været tilstrækkeligt. pol

stret, og blæsernes replikker, særlig oboens udviskes og blir til tider helt væk; særlig sidste sats lider under den manglende ligevægt mellem grupperne.

/1 Beethoven: Strygekvartet a-moll, op. 132. (Col. LX 463-67 å 6,50 kr.)

Beethovens sidste strygekvartetter foreligger nu næsten alle i meget smukke optagelser, op. 130 og fugaen ol). 133 udført af Budal.,Lsterkvartetten (HNIV. DB 2239-43 og DB 1559-60) og op. 135 med Adolf Busch-kvartetten (HMV. DB 2113-16). Lenerne har før i tiden taget sig af op. 131 (Col. LX 294-98) og har fornylig desuden indspillet op. 132 med det berømte »Heiliger Dankgesang eines Genesenen«, en optagelse, der fuldt står på højde med de øvrige i serien og absolut er anbefalelsesværdig.

1/ Dvorak: Symfoni i e-moll, op. 95, »Ny verden«. (HNIV. DB 2543-47 å 6,50 kr.)

Philadelphiaorkestret. spiller med Stokowski som dirigent. Optagelsen er meget klar, og de enkelte grupper står indbyrdes tydeligt adskilt. I enkelte tilfælde virker dog den stærke fremhæven af solopartierne forstyrrende på den klanglige balance, som fx. i første sats, hvor fløjten går lovlig kraftigt igennem. Musikalsk set virker indspilningen overbevisende, måske lidt køligt og afmålt på de steder, hvor musiken så oplagt indbyder til bred og gemytlig bóhmer

tone.Jørgen Jersild.