Det unge tonekunstnerselskabs sæson 1938-39 Oversigt

Af
| DMT Årgang 14 (1939) nr. 05 - side 114-118

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    EMP
  • Annonce

    MINU
  • Annonce

    Concerto Copenhagen

DET UNGE TONEKUNSTNERSELSKABS SÆSON 1938-39

OVERSIGT VED AKSEL AGERBY

I Sæsonen 1938-39 har vi afholdt 3 ordinære Koncerter med 10 Kammermusikværker, heraf 8 udenlandske første Opførelser og 2 danske Uropførelser, 5 udenlandske Sange (første Opførelser) og 3 store klassiske Orkesterværker. 3 »Ung Aften« med 10 Kammermusikværker, heraf 6 danske med 3 Uropførelser, 8 Klaverstykker (4 danske), 19 Sange og Arier (9 dainske med 3 Uropførelser). 3 Koncerter i Samarbejde med Dansk Koncertforening. Disse Koncerter, der afholdtes i Anledning af Dansk Komponist-Forenings 25 Aars Jubilæum, fandt Sted i Odd Fellow Palæet, de to Orkesterkoncerter i store Sal og Kammermusikkoncerten i mindre Sal. Paa Orkesterkoncerterne, ved hvilke Kapelmestrene Georg Høeberg og Ebbe Hamerik dirigerede, opførtes 12 danske Værker, hvoraf 8 var Uropførelser og ved Kammermusikkoncerten 4 med 2 Uropførelser. Vi har saaledes i Sæsonen ialt opført: 15 Orkesterværker, 24 Kammermusikværker, 8 Klaverstykker og 19 Sange.

Desværre maatte Thorvaldsens Museums Folkekoncerter opgives i Aar, da Direktør Sigurd Schultz med Sorg maatte meddele, at Museet fattedes Penge til at afholde de nødvendige Udgifter ved Koncerterne. Vi haaber nu paa næste Sæson.

Studiekoret, som sidste Aar ved et Par Koncerter gav saa gode Løfter for Fremtiden, fortsatte Arbejdet ved Begyndelsen af Sæsonen med Svend Schultz som Leder i Stedet for Jørgen Jersild, men maatte i Januar, grundet paa manglende Tilslutning blandt Herrerne, standse Prøverne, og det var Synd for den gode Idé.

Som dansk Sektion for det internationale Selskab for ny Musik har vi delltaget i den 16. internationale Musikfest i London fra 17.24. Juni, 1938. Der kom som bekendt 3 danske Værker til Opførelse, nemlig: Jørgen Bentzon: Racconto Nr. 1, Knudåge Riisager: Concertino, og Franz Syberg: Kvintet. Følgende danske Kunstnere havde stillet sig til Raadighed til Udførelsen af de danske Værker: Thomas Jensen, Johan Bentzon, Niels Borre, Poul Allin Erichsen, Alberto Medici og Gerhard Rafn, og vi takker dem for den store Interesse, de herigennem viste dansk Musik. Endvidere deltog fra dansk Side Gunnar Heerup, Franz Syberg og undertegnede i Musikfesten. Koncerterne med samtidig Musik afholdtes i Queens Hall - Grotrian Hall og B. B. C. Concert Hall. Endelig var der i Westminster Abbey Koncert med gammel, engelsk Kirkemusik. Det var en interessant Musikfest. London er en dyr, men dejlig By.

Ved den 17. internationale Musikfest i Warszawa 14.-21. April, 1939 kom der kun eet dansk Værk frem, nemlig Knudåge Riisagers Concertino for Trompet og Strygeorkester, der, grundet paa den engelske Trompetists Uheld i London af Juryen i Warszawa blev antaget til Opførelse igen, og Arvid Degn, der ved Uropførelsen i Thorvaldsens Museum, ved Musikfesten i Oslo 1934 og mange senere Lejligheder har blæst Concertinoen, førte den ogsaa. i Warszawa. frem til Sejr. Degn repræsenterede den danske Sektion paa Delegeretmødet i Warszawa da Formanden, grundet paa Sygdom, var forhindret i at tage derned. Det er interessant at se, at baade i London og Warszawa deltager Radioen som en selvfølgelig Ting i de internationale Musikfester. Og B. B. C. saavel som det polske Radioorkester spillede under de Dirigenter, Juryen ønskede skulde dirigere.

I Dagene 3.-10. September fandt den 8. nordiske Musikfest Sted i København. Det var officielt Dansk Tonekunstnerforening, Musikraadet, der stod som Indbydere, men under Musikfestens Forløb var det meget vanskeligt at faa Øje paa Musikraadets Indflydelse paa Festens Gang. Den formede sig som en dansk Tonekunstner-Børresen-Fest, saa udadvendt som mulig og ingen intimere Samføling mellem de nordiske Kunstnere. Denne Form for Musikfest bør nu have udspillet sin Rolle. Et Lyspunkt var dog Festen paa Egebækgaard hos Alfred Olsen efter den danske Koncert. Her herskede der en udmærket interskandinavisk Stemning, der lovede godt for den Fornyelse, der maa komme for de nordiske Musikfester i Fremtiden og for Resten allerede er under Udvikling i Göteborg. Her deltog jeg i nordisk Musikfest i Dagene 16.-1.7. Februar, og selvom det maa indrømmes, at Værkerne i Aar ikke stod paa Højde med de Programmet bragte i Fjor, saa maa det dog siges, at der er noget uendelig rigtigt i at lave een Orkesterkoncert og een Kammermusikkoncert om Aaret med Programmer fra de 4 nordiske Lande; paa den Maade bliver man holdt à jour med hvad der sker, og medens Værkerne endnu er nye, kan man skabe Interesse for dem i andre Lande og for flere Opførelser af dem. Göteborg Orkesterforening med Tor Mann i Spidsen har virkelig Ære af, i 3 Aar, at have gennemført denne Form for nordisk Musikfest og man maa oprigtig haabe, at Idéen fortsættes i den kommende Tid, uanset at Tor Mann er flyttet til Stockholm 1. Maj.

Vi har haft et udmærket Samarbejde med den svenske Sektion af I. S. C. M. Ved en Koncert d. 16. Januar spillede vore svenske Kolleger svensk Musik og efter Koncerten var der et meget, vellykket Samtræde, hvori bl. a. deltog 15 svenske Gæster. Ved Aarsfesten var Sten Broman ovre og dirigerede Franz Berwalds 5. Symfoni, Sinfonie singuliére, og skabte ved sin ildfulde Ledelse stor Interesse om dette Værk. Vi har ogsaa, dels mundtlig og dels skriftlig, samarbejdet med »Ny Musik«, Oslo og vi maa haabe, at det maa lykkes Komponisten, Pauline Hall, ved energisk Arbejde endelig at faa sin nye Forening anerkendt som norsk Sektion af I. S. C. M., hvilket var saa godt forberedt i London, men som Hr. Ulfrstads, efter Sigende meget uheldige Optræden i Warszawa, desværre har udskudt. Den svenske og danske Sektion vil bestemt hævde, at een Mand ikke kan danne Sektion for et Land, der maa staa en Forening bagved.

Vi afholdt, ligesom tidligere Aar, en Optagelsesprøve til Orkesteret og efter at Placeringen havde fundet Sted, vedtog vi fremtidig at kalde det »Unge Tonekunstneres Orkester«. Foruden ved de to nævnte Koncerter i Dansk Koncertforening, har Orkesteret væsentlig arbejdet med Mogens Wöldike som Dirigent, dels ved de store Koncerter med Københavns Drengekor i Odd Fellow Palæets store Sal og dels ved Kirkemusikaftenerne i Slotskirken. Det bør dog nævnes, at Orkesteret i August spillede til den antropologisk-etnografiske Kongres paa Universitetet og under den nordiske Musikfest. afholdt vi sammen med Drengekoret en meget vellykket Koncert i Slotskirken. Kirken var fyldt til sidste Plads og Programmet bestod af ældre dansk Musik. Endvidere har Orkesteret selvfølgelig, ligesom tidligere, spillet til Tonefilm og Grammofonoptagelser.

I Efteraaret indledte vi Forhandling med Københavns Kommunes Fortsættelseskursus, Sprog og Handelsfag, ved Skoleinspektør Thomas Højlund, om Muligheden for at arrangere Koncerter for Kursusdeltagere og vi tilbød at holde en Koncert for at demonstrere den Form, vi havde tænkt Koncerterne skulde have: klassisk, romantisk og ny Musik. Samtidig indledte vi Forhandling med Skoleinspektør, Fru Margrethe Petersen og tilbød ligeledes at holde en Koncert paa Katrinedal Skole for Skolebørn, Forældre og Lærere, Vor Idé blev vel modtaget begge Steder. Den 2. Novbr. afholdt vi Koncerten paa Katrinedal Skole med fuldt Hus og d. 13. Novbr. paa Grundtvigsskolen for Kursusdeltagere med ca. 1000 Tilhørere med samme Program: Schubert, Haydn, Händel, Mozart, Carl Nielsen og Knudåge Riisager. Mogens Wöldike dirigerede og gav en orienterende Oversigt over en Sats af en Haydn-Symfoni. Skoleinspektør Højlund og Margrethe Petersen var meget interesseret i, at disse Koncerter skulde kunne fortsættes paa deres respektive Skoler og vi forsøgte derfor, ved Henvendelse til Skoledirektør, Skoleborgmester og Overborgmester at vække Interesse for Sagen, og vi maa nu haabe paa, at det i Fremtiden skal lykkes os at skabe Skolekoncerter.

Afdelingslederen for Musiken, Hr. Peder Gram, beredte os en Skuffelse ved at afslaa nogle sene Udsendelser af danske og udenlandske Kammermusikværker, som vi skriftlig i Fjor i Maj Maaned, havde anmodet Radioledelsen om maatte finde Sted en Gang i hver af Maanederne Oktober - Marts mel. fra Kl. 23-24. Jeg skylder Sandheden at sige, at Direktøren var meget velvillig stemt overfor Tanken, da jeg under en Forhandling med ham trak Linierne op for Idéens Gennemførelse. Paa dette Tidspunkt var Gram ikke hjemme, men efter hans Hjemkomst modtog jeg en Meddelelse med følgende Indhold: Saaledes foranlediget skal man, efter at Spørgsmaalet har været behandlet i Programudvalget, herved meddele, at Statsradiofonien ikke ser sig i Stand til at imødekomme Ønsket i den foreslaaede Form. Derimod er Statsradiofonien villig til i den kommende Sæson een Gang i hver af Maanederne Oktober, 1938 til Marts, 1939 mel. fra Kl. 23-24, at foretage en Udsendelse af moderne Kammermusik, og til disse Udsendelser vil Statsradiofonien gerne fra Det unge Tonekunstnerselskab modtage Indstilling om saavel Værker som. Kunstnere til Værkernes Udførelse. - Idéen var altsaa god nok, men Det unge Tonekunstnerselskab kunde ikke faa Lov at lægge Navn til den. Det vil paa dansk sige, at Det unge Tonekunstnerselskab overhovedet ikke kunde faa nogen selvstændig Udsendelse. Et besynderligt Standpunkt overfor den Forening, der fremfor alle har været forstaaende og hjælpsom overfor Radioen ligefra dens Barndom og dobbelt besynderligt, naar man ser paa afvigte Sæsons Transmissioner af Gud ved hvad og hvem og hvilket.

Vi har sendt Blomster til Forfatteren Alfred Kjerulffs Baare og lagt Laurbærkrans paa Thorvaldsens Grav paa 100 Aars Dagen for hans Hjemkomst, ligesom vi til vor ældste og mest trofaste Tilhører, Etatsraad Povl Bentzon paa hans 80 Aars Fødselsdag og til Domorganist N. O. Raasted paa hans 50 Aars Fødselsdag har sendt Lykønskninger. Paa Dansk Komponist-Forenings 25 Aars Jubilæunisdag bragte vi Foreningen en Dirigentklokke.

Vi takker Undervisningsministeriet, Koda, Carl Julius Petersens Hjælpefond og de anonyme Givere, der støttede os til Musikfesten i London, for den værdifulde Hjælp til vort Arbejde, samt Willielin Hansens Musikforlag og A/S Hornung & Møller for den udmaærkede Service ved vore Koncerter. For den store kunstneriske Betydning det har haft for vore Medlemmer, at faa Adgang til det kgl. Teater til Opera- og Balletforestillinger til nedsatte Priser og gratis Adgang til Statsradiofoniens Torsdagskoncerters Generalprøver, bringer vi en hjertelig Tak til Teaterets Direktion og Statsradiofonien..

Unge Tonekunstneres Fond, der nu er en Kendsgerning, foretager sin første Uddeling d. 29. Maj d. Aar. Vort Selskab har stadig god Fremgang, hvad Medlemstallet. - 570 - viser. Vi takker de af vore Medlemmer, der har hjulpet os med at gennemføre afvigte Sæson og idet jeg udtaler Haabet om fortsat Fremgang for Det unge Tonekunstnerselskab vil jeg knytte et Par Bemærkninger til den øjeblikkelige Musiksituation. Der maa skaffes Midler til at støtte Orkesterarbejdet i København. Det gaar ikke i Længden at Publikum hele Vinteren, udover Radioens Torsdagskoncerter, har saa faa Lejligheder til at høre Orkestermusik. En Storby som København kan ikke være bekendt ikke at have sit Symfoniorkester og vel at mærke et Orkester, der er sammensat af de bedst kvalificerede Musikere. Det kan ikke nytte, at Kammeratskab og Arbejdsledighed. bliver bestemmende for, hvem der skal være Medlem af saadan et Orkester. Her maa Kravet være Kvalitet og atter Kvalitet. Vi maa arbejde paa, at saadan et Orkester bliver dannet, og vi maa ikke, trods de døve Ører og andre uvedkommende Interesser og Hensyn, blive trætte af at raabe det ud. Een Gang maa, det vel høres.