En messebog fylder 400 aar

Af
| DMT Årgang 14 (1939) nr. 05 - side 122-125

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

EN MESSEBOG FYLDER 400 AAR

AF O. E. THUNER

Det er i Aar 400 Aar siden Wormordsens Haandbog udkom, den første danske Messebog som giver et i musikalsk Henseende klart Indblik i Gudstjenesten lige efter Reformationen.

I de tre første kirkelige Bøger, som er bevarede fra den danske Reformations, ældste Tid, nemlig: Thz cristelighe messze embedhe paa dansche etc. (1528) (Kgl. Bibl. København); Dietz' Eftertryk af Cl. Mortenssøns Salmebog Een ny handbog etc. 1529 (Kungl. Bibl. Stockholm) og »Malmø-Salmebogen« 1533 (Univ. Bibl. Oslo), findes der som bekendt ingen Noder.

Rigtignok staar der i Fortalen til Dietz' Eftertryk: »Derfor ... have vi her udi en god Mening forsamlet nogle Psalmer og aandelige Viser ... og trykt meste Parten med deres Noder og Stemme, hvor dennom bør siunge, saa, at hvor de komme maa beholde deres rette Tone og Melodi« (Stavemaaden forandret), og »Messeembedet« har virkelig Nodel!inier, men Bogen holder desværre ikke, hvad Fortalen lover, medens Nodelinierne desuden er ganske tomme for Noder. Selv om dette nu søges forklaret paa den ene eller den anden Maade, saa kan det ikke bortforklares, at vi faktisk savner fyldestgørende musikalske Dokumenter fra Reformationstidens spædeste Barndom i vort Land.

»Nogle nye Psalmer oc Loffsange« etc. Rostock 1536 forholder sig, ligesom »Malinø-Salmebogen«, med hvilken den er indbundet, taus.

Først i Een handbog etc. 1535 (Kgl. Bibl. København) og Een gantske nyttelig Haandbog etc. 1539 (Kgl. Bibl., Univ. Bibl. og Karen Brahes Bibl. Odense), der begge er udgaaet fra Oluf Ulriksens Trykkeri i Malmø (hvorfra Cl. Mortenssøn ogsaa fik sine Bøger), forekommer der for første Gang Nodetryk.

I Særdeleshed den sidste, almindeligt kaldet »Wormordsens Haandbog«, har en meget righoldig Samling og skulde derfor have Krav paa særlig kirkemusikalsk Interesse, ydermere da den deri forekommende Messe, som rigtignok er en tydelig Afspejling af de tyske Liturgier, udelukkende kan synges paa Dansk, hvilket paa daværende Tidspunkt lod sig gøre ved Hjælp af en ganske fri Fortolkning af Kirkeordinansens Ordlyd. Desuden indeholder den de første Salme-Melodier trykte paa dansk Grund, hvis Antal dog ifølge Bogens Bestemmelse ikke er særlig stort.

Paa 4-liniede Node-Systemer findes her følgende Salmer og liturgiske Stykker:

Bl. 5) »Af Dybhedens Nød raaber jeg til dig«. Melodi fra Strassburg Kirchenamt 1525: »Aus tiefer Noth schrei ich zu dir«. Strassburg Nachtmal 1525. Nürnberg 1531. Babst 1545. Forskellige Rytmer (Zahn: 4438). Hos Thomissøn 1569 omdannes sidste Linie, og her gør den senere Rytme sig gældende. Schørring 1783 i lige lange Noder. Dansk Kirkesang No. 1 i rytmisk Form.

Bl. 6) »Kyrie Gud Fader, alsom højeste Trøst«. »Kyrie fons bonitatis« tildannet efter Kyrie in festis solemnibus I. Gentagelse af Intonation: g a h h, men ellers temmelig nøjagtig med kun faa Varianter. Graduale Rom. 1). 7*). Niels Jesperssøn 1573. Mogens Pederssøn 1620 (5-stemmig). Kingo 1699. Prahl og Heinebuch 1895.

Bl. 7) Den »engelske lofsang«. Gloria in excelsis deo. Cant. greg. (In Festis B. Maria, V. I. (cuin jubilo). Ton. VII. Gr. Rom. p. 30*.

Bl. 8) Messesvar før Collecten: »Herren være med Eder« - »Og med din Aand«. (Tonus festivus. Gr. Rom. p. 95*).

Bl. 9) Denne Epistel beskriver os til de Corinther Sanctus Paulus. (Tonus Epistolæ. Gr. Rom. p. 100 *)

Bl. 10) »Alleluia bør os altid siunge«. Mixolydisk Melodi sammensat af gregorianske Motiver og med Ligatur, men uden Takt. Walther 1524: »Fröhlich wollen wir Halleluja singen«. Klug (1529) (Zahn: 1625). Thomissøn 1569. Niels Jesperssøn 1573. Arrøbo 1627. Prahl og Heinebuch 1895.

Bl. 12) Indledning til Evangelieoplæsningen: »Herren være med Eder«. Disse efterfølgende Evangelieord beskrives os S. Mat. »Gud være Lov for sit glædelige Budskab«. (Tonus Evangelii. Alio modo, ad libitum. Gr. Rom. p. 102 *)

Bl. 13) 2 Begyndelser til Præstens latinske: »Credo in unum Deum« (in summis festis« og »in dominicis diebus«, som forekommer i Missale Lundense Bl. 157). Den ene efter Credo I. Ton. IV; endvidere findes,den i Gr. Rom. p. 55*.

Bl. 14) »Vi tro alsammen paa een Gud«. Liturgisk Credo-Sang tildannet i Tyskland efter det doriske Credo (Gr. Rom. p. 62 *). » Wir glauben. (all) in eynen Gott«. Haandskr. Cod. 1. 40 (Breslau) fra Beg. af 15. Aarh. (Bäumk. I, 366). Hos Walther 1524 med Luthers Tekst (Zahn: 7971).

Bl. 18) »Nu er os Gud miskundelig«. Frygisk Melodi fra Strassburg Kirchenamt 1525: »Es wollt uns Gott genädig sein«. Strassburg Nachtmal 1525. Nürnberg 1525 (Zahn: 7247). Hos Tausen 1568. Thomissøn 1569 lige til Weyse. Berggrens Tillæg No. 214.

Bl. 19) Præfatio communis. Præfation og Præfationsbøn med Cant. greg. (Missale Rom. Tillæg. S. 7. Præfatio in tono solemniori. Cant. ad. lib. Gr. Rom. p. 105*. Selve Præf. i Missale Rom. S. 292. Præfatio solemnis communis).

Bl. 21) Efter Præfationen siunger Chorus strax Sanetus, »Hellig, Hellig, Hellig est du«. Sanctus paa Dansk med Cant. greg. (In Festis solemnibus. Modus I. Kyrie fons bonitatis. Gr. Rom. p. 9*).

Bl. 24) Formaning med Fader vor og Indstiftelsesordene. Melodi som i Haandbogen 1535, men ikke trykt paa samme Maade. Slutningen følger Ordinansens Melodi. (Pater noster. Se: Canon Missæ. (Missale Rom. S. 339). Melodien til Indstiftelsesordene kendes ingen andre Steder fra, men er beslægtet med Præfationsmelodierne, og karakteriseres ved den ejendommelige Opgang til c i Stedet for h, saaledes som senere hos Niels Jesperssøn og typisk for Senmiddelalderen. (Optrykt i Hans Mikkelsen Ravns Heptachordum Danicum 1646).

Bl. 27) »Jesus Christus er vor Salighed«. Melodien har kun 5 Toner og kan følgelig henføres baade til den doriske Form i Hohenfurt. Haandskr. fra 1410 og den æoliske hos Welsse 1531: »Jesus Christus nostra salus« (Zahn: 1433).

Bl. 28) Agnus Dei: »O Guds Lam som borttager« med Cant. greg. (Benedictus. II. In solemnibus. Ton. I. Gr. Rom. p. 9 *

Bl. 29) »Gud Fader udi Himmerig«. Dorisk Melodi rimeligvis til en Folkevise og maaske opstaaet paa dansk Grund, hvorved det bliver den første trykte danske Salme-Melodi.

I Loufenbergs Haandskr. fra 1421 findes der imidlertid en Melodi til Teksten: »Ach Seele willst du ewgem Leid« (Zahn: 239), som har rent overfladisk Lighed med vor; af hvilken Grund S. Widding (Psalmesangen S. 210) vil mene, at det er den samme »trods nogle Forskelle«. Jeg maa dog bestemt tage Afstand fra denne Opfattelse (Se: Dansk Salme-Leksikon, Tillæg No. 380 og Dansk Musiktidsskr. 1934 No. 2).

Bl. 30) »Forle(n) os med Fred naadelig«. Melodi til Iempet efter Hymnen: »Veni redemptor gentium« til »Gieb unserem Fürsten und aller Oberkeit« med en tilsat Linie. Klug, (1529). Nürnberg 1531: »Verleih uns Frieden gnädiglich« (Zahn: 1945). Kgl. Cantori Haandskr. 1541. Thomissøn 1569. Niels Jesperssøn 1573. Arrøbo 1627 til Breitendich. Prahl og Heinebuch 1895.

Bl. 54) Samling af Collecter og 7 Præfationer. Cant greg. som foran.

Fodnoter:

*) Graduale Roinanum, Editio tertia Ratisi)onensis juxta Vatieanam- F. Pustet, Regensburg 1920.

Missale Rømanuin, Editio X1V juxta typicam Vatieanain. F. Pustet, Regenshurg 1920.

Årgang 14/1939, nr. 05