Mekanisk musik

Af
| DMT Årgang 14 (1939) nr. 05 - side 127-128

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

MEKANISK MUSIK

/1 Baeh: Brandenburgske koncert nr. 5 d-dur (Odeon 0 7884-86 å 6,50 kr.).

En i allerhøjeste grad vellykket optagelse. Koncerten udføres af Turinerradioorkestret med Previtali som diri~ gent og med Carlo Zecchi (klaver), Tas~ sinari (fløjte) og de Vito (violin) som solister.

Værket findes i to tidligere indspilninger: 1. HNIV. DB 1783-84 med Cortot, Thibaud og Cortet'og 2. Gol. LX 444---46 med Adolf Busch, Moyse og Serkin.

De tre udgaver er indbyrdes meget forskellige; ~1'l'evitali og Adolf Busch er nogenlunde enige, hvad angår de enkelte satsers tempo - (le spiller begge betydelig langsommere end Cortot, hvis indspilning kun fylder to plader. På andre punkter er Busch og Prevital! derimod ret forskellige, først og fremmest, hvad selve opfatt-elsen angitr; mens

Buseli tar underlig tungt og alvorligt på tingene, er der over Previtali et herligt lyst anstrøg og noget velgørende diverterende i tonen. Interessant er det at sammenligne de tre vidt forskellige gengivelser af den store klaverkadence i slutningen af første sats: Serkin spiller stift og dødkedeligt, Cortot derimod med vældig flugt og elegance, men hans voldsomme tempi og den stærke brug af pedal, gør det dog til tider vanskeligt at følge de enkelte detailler; Zecchi er i virkeligheden den, (ler gør det bedst, hans foredrag er vidunderlig levende og klart -- lian heliersker hitde detaillen og sammenhængen melleni (le enkelte led.

// Verdi: Ouverluren til Y»Sk.-rbnens magt« (Pol. 67466, 6,50 kr.).

Dirigenten Herbert von Kai-ajan, som for et par måneder siden debuterede på grammofon med Tryllefløjteouverturen (Pol. 67465, se anmeldelsen DMT. febr. 39) er uden tvivl en fremragende orkesterleder. Hans nyeste indspilning, ouverturen til »Skæbnens magt« indspillet med Berlinerstatsoperaens orkester, er i enhver henseende mesterlig; .orkestret spiller med en nerve og præcision, som var det selveste Toscanini, der dirigerede. Også i teknisk henseende er pladen vellykket, de dynamiske kontraster er i en usædvanlig grad kommet med i den mekaniske gengivelse uden at klangen har taget skade.

11 Schubert: Impromptus op. 90 (cmoll, es-dur, g-dur og as-dur) og op. 142 (f-moll, as-dur, b-dur og f-moll) (HNIV. DB 3484-89 å 6,50 kr.).

En storartet optagelse! Edw. Fischers spil er fuldendt.

// Schubert: Kvintet op. 114 »Forellen« (Odeon 0 7890-93 å 6,50 kr.).

Udførelsen skyldes medlemmer af Berliner-philharmonikerne og prof. Michael Raucheisen (klaver).

Prof. Raucheisen er en noget hårdhændet klaverspiller; han udfører stør

stedelen af sine passager uden hensyn til Schuberts fraseringstegn i et gennemført non-legato og tiltrækker sig til tider opmærksomheden på helt forkerte steder, et forhold, som dog muligvis skyldes rent optagelsestekniske mangler. Den langsomme 2. sats og en række af variationerne blir fuldkommen hugget i stykker i små uhandlelige firetaktsperioder. Schnabels og Pro Artes indspilning (HNIV. DB 2714-18) er at foretrække, til trods for at besætningen, 2 violiner, bratsch og cello, ikke er den originale.

/1 Mozart: Koncert for violin og orkester, d-dur K6chel 218 (HMV. DB 3734

36 å 6,50 kr.).

En smuk optagelse med Fritz Kreisler og- Londoner-philharmonikerne med Mal

11

colm Sargent som dirigent. Kreislers kadencer, særlig den til første sats, virker dog en smule forstyrrende på sammenhængen, fordi de både harmonisk og melodisk ligger altfor milevidt fra Mozarts stil.

Jørgen Jersild.

Årgang 14/1939, nr. 05