Bjørn Erichsens tre kroners idealisme

BJØRN ERICHSENS TRE KRONERS IDEALISME

AF SVERRE FORCHHAMMER

Musikpædagoger, vaagn op! Nu er der Penge at tjene. Hr. Forlagsboghandler Bjørn Erichsen har den 29. September udsendt en Skrivelse til de danske Musikpædagoger med følgende Ordlyd:

Til danske Musikpædagoger!

»De kender Københavns Koncertforening! De ved, at Københavns Koncertforening's Opretholdelse i høj Grad stimulerer Interessen for Musik og Musikudøvelse, men De ved ogsaa, at selv musikelskende Mennesker er svære at drive hen i en Koncertsal.

Hjælp os i Aar. - Som en rimelig Godtgørelse for Anvendelse af Ti,d betaler vi Dem gerne 3 Kroner pr. Medlem, De indtegner inden Tirsdag Kl. 12.

De kan altsaa arbejde for Sagen Lørdag, eventuelt Søndag og Mandag, og vi vil være Dem dybt taknemmelige herfor. Telefoner blot til Central 14,282, Københavns Koncertforening's Sekretariat, hvem vi maa sende Medlemskort til. - Saa sender vi efter 1ste Koncert Opkrævning ud paa Kortet, og naar denne Opkrævning er indløst, sender vi Dem Kr. 3.00.

Iøvrigt henvises til hoslagte Brochure.

I Haab om Deres Hjælp er vi

Deres ærbødige
Københavns Koncertforening
sign. Bjørn Erichsen«

Er det ikke rørende. Bjørn Erichsen's Indsats for den danske Musikerstand i de senere Aar er sikkert alle bekendt gennem hengiven Omtale i Dagspressen. At han nu ogsaa vil støtte Pædagogerne, vil sikkert blive hilst med Jubel. Samtidig med, at Bladene meddeler, at der er saa godt som udsolgt til Københavns Koncertforenings første Koncert, udloves der en Dusør paa 3 Kr. til den, der kan hverve endnu et Medlem. Da Københavns Koncertforening blev startet, udsendte Hr. Bjørn Erichsen en Skrivelse, hvori, han fremhævede, at Foreningen udelukkende var startet med det Formaal at skaffe Musikerne lønnede Engagementer. Orkestret, der er udvidet til 65 Mand, gaar i Aar ind i den tredie Sæson med fem Koncerter mod fire de andre Aar, der maa aabenbart være Penge i Kassen, naar man ovenikøbet kan betale Folk tre Kroner for at gaa hen og høre paa. Enhver vil tro, at det er Kæmpesummer, den musikbegejstrede Forlagsboghandler ofrer paa dette Foretagende. Han lejer Odd Fellow Palæets store Sal og slaar paa den store Tromme for at faa Folk til Koncert, og dertil kommer et Orkester paa 65 Mand. Hvilke Udgifter! Men paa det sidste Punkt halter det i Sandhed ogsaa. Musikerne, der er besjælet af den store kunstneriske Idé og imponeret af det Guld, som Hr. Bjørn Erichsen rasler med i Baglommen, kan efter Koncerten hente 15 Kr. som Honorar for Ugers Arbejde med Prøver, og deres kunstnerisk Indsats ved Koncerten, dog først efter at Kontingentet til Foreningen, Kr. 10, er betalt. Det er sløje Tider, og Musikerne maa tage til Takke med de Skillinger, de kan faa, medens Hr. Bjørn Erichsen for en billig Penge soler sig i Musikmæcenens straalende Popularitet. At Ministeriet har fundet, at dette Foretagende maatte støttes -og derfor har bevilget en Sum af Kulturfonden, har maaske bevirket, at man i Aar har dristet sig til at udvide til fem Koncerter, i Stedet for at betale de medvirkende blot Skyggen af et anstændigt Honorar. Det er sørgeligt, hvis dette skal være en ny Retningslinie i dansk Musikliv, især i en Tid som denne, hvor vi alle maa kæmpe for at hævde vor kulturelle Standard saavel udadtil som indadtil, og det vilde maaske nu være paa Tide, om Myndighederne støttede Musiken og Musikerne i Stedet for Hr. Bjørn Erichsens smagløse Reklamebrøl.