Kammertonen

KAMMERTONEN

Som bekendt er Kammertonen i 1885 internationalt fastsat til a = 435 Hetz: den saakaldte Pariserkammertone, idet den allerede var vedtaget for Frankrig ved Lov af 16. Februar 1859.

Det var ønskeligt om denne Stemning blev benyttet af alle Instrumenter. Det viser sig imidlertid i Praksis at Musikerne ikke længere retter sig efter a 435 Hz.

Der er en tydelig Tendens til at spille i en højere Stemning.

Hvad dette nu end kan skyldes, saa vilde det vel være ønskeligt at revidere Kammertonen derhen, at den var i Overensstemmelse med de virkelige Forhold, idet det næppe kan have Interesse at have en Kammertone, som ingen retter sig efter.

Til Belysning af dette Forhold er der i »Philips« Laboratorier i Holland foretaget nogle Maalinger af Kammertonens Højde. De findes refereret i »Philips technische Rundschau«.

Man har der konstrueret et Apparat, der med 0,2 Hz.' Nøjagtighed kan maale Kammertonens Højde i en Brøkdel af et Sekund. Apparatet, hvis Indretning kun har Interesse for Elektroteknikere, har man saa benyttet til Maalinger af Radioudsendelser fra Holland, England, Frankrig og Tyskland. Nedenfor er vist en statistisk Oversigt over Maalingerne.

Abcissen angiver Frekvensen af a i Hz. Ordinaten angiver, hvor ofte hver Stemning procentvis forekommer. Antallet af Maalinger for hvert Land er angivet efter Navnet. Tager man Middelværdien af alle Maalinger, kommer man til et Tal meget nær 440 Hz.*).

Som Eksempel paa en Maaling skal nævnes en Analyse af en Koncert, der fandt sted i Amsterdamer Concertgebouw den 27. August 1938 under Ledelse af Willem Mengelberg.

Før Pausen spilledes Beethovens første Klaverkoncert. Ved Stemningen konstateredes at Klaveret var paa 440 Hz., Orkestret i Middelværdi 441. I et Tuttisted var Orkestret oppe paa 443 Hz., men faldt til sin Begyndelsestilstand saasnart Klaveret satte ind. Dette bliver ofte iagttaget. Efter Pausen blev der spillet en Symfoni af Brahms. Under Stemningen af Orkestret maalte man nu 443 Hz. I første Sats kunde man maale Frekvensen for et Horn paa 444. Nogle Minutter senere var hele Orkestret paa 441,5.

I anden Sats Hornet paa 442 Hz. dernæst hele Orkestret paa 442,5. I tredie Sats var Strygerne igen paa 442,5, mens Hornet var paa 443 Hz. i Toppunktet af Finalen. Det har i Almindelighed vist sig, at paa Højdepunkter stiger Frekvensen, særlig paa Grund af Blæserne, mens den falder ved meget lange Toner.

Ulrik Krabbe.

*) Forskellen mellemi 435 og 440 Hz. svarer til knap 1/5 halvtone. (Red.).