Mekanisk musik

MEKANISK MUSIK

Haydn: Symfoni nr. 104 d-dur (Lon(Ion). (11. 11. V. DB 4615-17 å 6,50 kr.)

Optagelsen skyldes Edwin Fischer og hans kammerorkester. Klangen er noget mørk uden at det dog går ud over klarheden og balancen mellem orkestrets forskellige grupper. `Mest overbevisende virker Fischers gengivelse af Andanten og Menuetten - i første sats lægges mere vægt på det sangbare og lyriske i udtrykket, end på at fremhæve det vittige og rytmespændstige. Alt i alt er dog indspilningen anbefalelsesværdig.

1/ Brahms: Koncert for klaver og orkester, d-moll op. 15. (H. M. V. DB 3712 ---17 å 6,50 kr.)

Det er ingenlunde nogen let opgave at lave en tilfredsstillende grammofonoptagelse af Brahms' d-moll-koncert; en så vulkanagtig temperamentsudfoldelse, som faktisk må til for at stykket virkelig skal virke, lader sig ikke uden videre præstere i mekanisk gengivelse tiden fare for at 'Marconien skal revne. Schnabel gør smukt rede for store dele af koncerten, men er til gengæld også i flere tilfælde forfulgt af u7ield i oktavpassager o. I. London Philharmonikerne tinder Georg Szell spiller rigtig skidt, der mangler både klang og præcision. Den langsomme sats væver af sted i søvndyssende tungsindighed, kun gengivelsen af sidste sats byder på enkelte opmuntrende kendsgerninger.

11 Beethoven: Introduktion og variationer over temaet »Ich bin der Schneider Kakadu« (HMV. DB 5229-30 å 6,50 kr.)

De danske M1V-indspilninger er i optagelsesteknisk henseende beundringsværdige; klangen er altid overordentlig fin, samtidig med at mikrofonplacerin~ gen aldrig medfører forskydninger i styrkeforholdet mellem de forskellige instrumenter eller instrumentgrupper. At også klavertriobesætningen, som, efter udenlandske indspilninger at dømme, er vanskelig at have med at gøre,

her hjemme kan leveres i god gengivelse, vidner foreliggende optagelse af Beetho-,,ens »Schneider Kakadu«-variationer on-i. Værket udføres af Erling Bloch, Torben Anton-Svendsen og Lund-Christiansen - ogs.~t den musikalske del af foretagendet er i de bedste hænder.

/1 T'erdi: Ouverturen til »Skæbnens magt« (HMV. DB 4642, 6,50 kr.)

Milnehener Philharmonikerne under ledelse af Oswald Kabasta. Klangen er lidt mat. Karajans indspilning med Berlinerstatsoperaens orkester (se anmeldelsen DMT maj 1939) er at foretrække.

/1 Wagner: 3die akt af »Mestersangerne i Nfirnberg« (M1NT. DB 4562-76 å 6,5 0 kr.)

Mestersangerne er egentlig Wagners friskeste og mest spillelevende værk - man er behagelig fri for alle disse intrigerende halv- og helguder. Stilen L:i- en mærkværdig blanding af gammelt og nyt: der er en.rigtig aktfinale, som der kommer personer ind på scenen for at være med i, og der er rester af den gamle nummeropera samtidig med, at instrumentationen flere steder i fiffighed ikke står tilbage for Strauss'.' 3die akt er højdepunktet, det er en »abgesang«, som Sachs' ord passer på: »und euren Stollen giebt's den Schluss, dass nichts davon abfallen muss«.

Denne akt foreligger nu i komplet indspilning uden en eneste forkortelse; indspilningen fylder 30 pladesider, men man hører opmærksomt efter fra begyndelsen til slutningen. Optagelsen er meget vellykket, ikke blot dirigenten Karl B,5hm. også solisterne Torsten Ralf, Sven Nilsson, Eugen Fuchs, Arno Schellenberg, Hans Nissen, Martin Kremer, Margarete Teschemacher og Lene Jung er alle fornemme kunstnere. Også tekniken er god; kun i ganske enkelte tilfælde er orkestret for voldsomt, det er særlig de lyse stemmer, som enkelte gange går mindre godt igennem.

Jørgen Jersild.