Bøger og musikalier

Af
| DMT Årgang 14 (1939) nr. 09 - side 227-228

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

BØGER OG MUSIKALIERKarl Bak: Klaverskole for Begyndere. (Wilhelm Hansen).

Det er vanskeligt at skrive en udtømmende Anmeldelse af et større pædagogisk Værk før det er helt gennemprøvet, man maa indskrænke sig til at pege paa de mest iøjnefaldende Ting.

Bogen er let at komme igang efter (hvis man ikke bruger Tonika-do), det er en god Idé kun at gengive det Udsnit af Klaviaturet, som man straks har Brug for, og til Gengæld i større Format. Derimod burde man ikke have udeladt den Riemannske Opstilling af Gog F-nøglen, den er absolut nødvendig, naar man bruger F-nøglen med det samme. Der er rigeligt Stof i Begyndelsen, det er en god Ting, men Udgive

rens egne Stykker er desværre ikke særlig iørefaldende. Om Resten maa det si es at der er gode Ting imellem, man

I

glæ er sig over Tilreks lette graciøse Stykker, de smaa Øvelsesstykker fra Hornemann-Schyttes Skole er ogsaa, gode at have med, og der er et Par udmærkede Firhændige. Men der er ingen pæ-dagogisk Linie i dette Værk, og de tekniske Anvisninger indskrænker sig til Skalaerne bag i Bogen. Det er ganske vist »med Vilje« - ifølge Forordet - men det gør ikke Savnet mindre føleligt.

Anna V'eibel.

I

»Syng Danmark«! 250 Melodier med underlagt Tekst ved Oluf Ring.

(Wilhelm Hansen).

Til dette »Syng Danmark« kunde føjes: »Spil Danmark! - Spil dine hedste Melodier.«

Mon vi nu kan blive f ri f or det skrækkelige Monstrum, der hedder »Danmarks Melodibog« med samt Omslagets triste Snørelivsdame under Løveskjoldet på Egetræet. Der er samme Forhold mellem dette grufulde Omslag og Sybergs Billede på Omslaget af Rings Sangværk »Syng Danmark«, som der er mellem Musiken i det ene og det andet Værk.

I »Danmarks Melodibog« et Hulter til Bulter af gode og dårlige Melodier; i Rings et kræsent Udvalg af det allerbedste i dansk Folkesang; i »Danmarks Melodibog« grufulde Udsættelser selv af gode Melodier; i »Syng Danmark« henrivende Udsættelser og ingen dårlige Melodier.

Hvis denne Sangbog udbredes til alle danske Hjem, vil den musikalske Smag højnes ligeså meget, som »Danmarks Melodibog« har sænket den i den sidste Menneskealder.

Det er en Fryd for en Elsker af dansk Folkesang at blade Ring's Bog igennem; men det er en lige så stor Fryd for en Musiker at fordybe sig i den fine og ædle Satskunst, som Ring mestrer næsten virtuost. Man kommer til at tænke på I. P. A. Schultz' »Lieder im, Volkston«. Der er hos Ring den samme Kræsenhed i Akkordmidler, den samme fine Forståelse for Sammenhæng mellem

,Melodi og Harmonik, og ligesom Schultz' Samling er den beregnet på: »bey dem Claviere zu singen«.

Udsættelserne er skrevet i en diskret 2- eller mest 3-stemmig uhyre let Klaversats; de er udarbejdet med stor Finfølelse og ligger vidunderligt for Klaveret. Bogen er en Guldgrube ved Begynder-Klaverundervisningen. En Lærer vil nemt kunne finde en hel Samling af Sange ud, der - foruden at de vil more Eleven - også klavermæssigt vil e*gne sig ved Undervisningen. Ring benytter nemlig en Rigdom af forskellige Udsætteslesmåder fra den rene Node mod Node-sats (Den signede Dag) til den polyfone, næsten inventionsagtige Udsættelse (Vort Modersmål). Mens mange af vore 'Melodiudsættere er mærkeligt usikre med Hensyn til det tonale, og af bare kirketonal Fanatisme også iklæder uskyldige Dur- og Moll-Melodier kirketonalt Gevandt, så er Ring altid fuldkommen sikker. Et vidunderligt Instinkt leder ham og et herligt Håndelag for små satstekniske Finesser. Hans Sans for, hvad der gør sig på Klaveret -- samtidigt med, at det er let udførligt, er parret med Sansen for vokal Føring. Man kan næsten sige, at Udsættelserne glemmer aldrig, at der skal synges til dem; man kan bogstavelig talt ikke lade være at synge samtidig, sådan er Sangen dem iboende.

De'»fede« Udsættelser fra »Danmarks i Melodibog er helt forsvundet. Sammenlign »Jeg gik mig ud en Sommerdag at høre« i Rings Udsættelse med den fra »Danmarks Melodibog«. »Påskeklokken kimed' mildt« viser det måske endnu bedre. Også den følsomme lille Folkemelodi: »Jeg kan se på dine Øjne« viser det samme. Her har »Danmarks Melodibog« forringet Berggreens Udsættelse. Rings er finere end Berggreens og har en anden Version i Melodien, som jeg ikke før har.hørt.

Folk, der er vant til at få Ørerne fulde, vil nok finde »Kong Kristian« for spinkelt udsat. Det er måske også muligt, at den lille danske Folkernelodi i Moll, som Ring har sat til »Jeg vil sjunge om en Helt« ikke passer helt. Personligt foretrækker jeg Hakon Andersens Melodi til »Sneen dækker Mark

og Mose« fremfor Riis-Magnussens, ligesom efter min Mening også både Carl Nielsens og Hakon Andersens Melodi til »Danmark nu blunder den lyse Nat« metrisk er rigtigere end Rings, hvor smuk denne end er. Men sådanne Indvendinger beror jo på personligt Skøn og vejer intet i Forhold til Helheden.

Danskerne er et Folk, der elsker deres Natur og deres Minder med en egen inderlig Glæde, og de har en stor Evne til at udtrykke det i deres Lyrik og Sang; Rings Værk er et ualmindeligt fint Vidnesbyrd om, hvor høj Standarden er på dette Område; mon det ikke er enestaaende? Hvad jeg har set af tilsvarende fra andre Lande tåler ingen Sammenligning.

Finn Høffding.

Årgang 14/1939, nr. 09