Musik og musikliv

MUSIK OG MUSIKLIV

DANSKE UDE OG HJEMME

Nedenfor bringer vi Uddrag af nogle smigrende Presseomtaler af det noget ændrede Program, som Ebbe Hamerik dirigerede i Dresden d. 29. Oktober 1939.

»Dresdner Nachrichten« 30/10 1939-:

Det var en overordentlig, en mindeværdig Koncert, der fandt Sted Søndag Eftermiddag i Gewerbehaus. Midt under Krigen fortsætter Nordische Gesellschaft Sachsen Afdeling sin fortjenstfulde Udvekslings Virksomhed. Sammen med Dresdner Filharmonikerne indbød det til en dansk Aften, for hvilken den danske Gesandt, Kammerherre Zahle havde overtaget Protektoratet.

Hvad kender vi til nyere dansk Musik? Egentlig ikke ret meget, thi Landet har ikke siden Niels W. Gades Dage fostret nogen egentlig Fører. Det skulde da værev. Klenau, som vi forlængst regner til de »tyske« Komponister eller Carl Nielsen. Hans Fjerde Symfoni (Det uudslukkelige) var Koncertens Hovedværk. Det er mere en Ballade end en Symfoni i klassisk eller romantisk Forstand. Stæ.'rke Modsætninger behersker alle (le fire sammenhængende Satser. En særlig nordisk Melodik, en egenartet Rytmik og Farve minder en Smule om den store finske Landskabsmaler Sibelius. Men Nielsen er nu en Elev af Gade, der mere er knyttet til det Forbigangne end til det nye, det kommende.

De øvrige Værker som den udmærkedel impulsive, og energiske danske Dirigent, Ebbe Hamerik havde bi-agt med, fortjener ligeledes stor Interesse. Frenifor alle interesserede de yndefulde Peblingeviser af den unge Knudåge Riisager, denne Komponist som vi allerede kender fra Musikfesterne i Baden-Baden. Disse lystige og aandfulde Skoleviser udsat for stort Orkester, forfejlede ikke deres Virkning. Der staar en udpræget parodisk Begavelse bag, i Stil med en Norbert Schultzes Orkestermusik,derler over sig selv og andre. Sluttelig er Hakon Børresens »Normanner« Ouverture i den store romantiske Stil. 2~lelleni, Orkesterværkerne kom de danske Lyrikere til Orde. Og som stedse ved (len skandinaviske Sanglyrik skinnede ogsaa lier den nytyske Skole igennem. I Grunden hører alle disse Sange endnu til det 19. Aarhundrede eller i det mindste romantiske eller impressionistiske

Efterklange. Vi tænker her paa det simple Stemningsbillede »Der Wind in der Nacht« af Peder Gram, der ved denne Lejlighed blev uropført. Eller vi tænker paa Poul Schierbecks franske Impressioner og Otto Mortensens mere russisk farvede, Moussorgsky lignende Sange. Kun Dirigenten Ebbe Hamerik havde noget egenartet paa Hjertet; i Form af en Passacaglia er »Herrens Hammer« en Sang med karakteristisk Holdning og dybt Udtryk. Kammersangerinde Ingeborg Steffensen foredrog russisk farvede, Moussorgsky-lignende disse Sange med sin fuldt udviklede, ubesværede Alt.

Dirigent, Solist og Orkester blev fejret paa det hjerteligste.

Ernst Krause.

Dresdener neueste Nachrichten 31/10-39: 1 Spidsen for vore fortrxffelige Fil

harmonikere stod den københavnske Kapelmester Ebbe Hamerik, som havde sammensat et overordentligt interessant Program; en meget velkommen Oversigt over hans Lands nulevende skabende Musikere; et glitrende Kaleidoskop af dansk Musik.

Først kom Hakon Børresens Ouverture »Normannerne«, et Værk af heroisk-patlietisk Karakter, der havde en meget nobel Form. Kraftfuld Tematik, kraftfuld i Instrumentationen, symfonisk i Anlæggets og Gennemføringens Bredde. Særlig Succes havde Knudåge Riisagers »Peblingeviser«. Riisager har bearbejdet dem meget vittigt og paa meget moderne Vis for stort Orkester. Deres Succes beror ligesaa meget paa Bearbejdelsen som paa den folkelige Tone, der virker udover Nationen. Den anden Del af Programmet var Carl Nielsens »Det uudslukkelige«. Naar man blot engang har bemærket, at Carl Nielsen ikke alene er den største danske, men ogsaa den betydeligste skandinaviske Komponist, saa fik nu den opmærk

somme Tilhører en Anelse derom. Jeg siger en Anelse. Thi (let er med dette Værk for Øje fuldstændigt umuligt ved een Overhøring at »forstaa« det. Det indeliolder mange Gaader. Det staar som en utilgængelig Klippe i Skoven midt imellem brusende Træer.Engaadefuld Blok. Det uforstaaelige er ikke ubetinget det store; men i denne Symfoni synes de to Begreber at dække hinanden.

Ebbe Hamerik fremførte dette Værk med overordentlig Plastik. Hans klare Bevægelser muliggjorde det for Orkestesteret at finde sig til Rette med dette fremmedartede Stof i kort Tid. Uden at stille sig i Positur viste denne fremragende Musiker i alle Ting sin Overlegenhed.

Med stor Glæde mødte man ogsaa Solisten, Kammersangerinde Ingeborg Steffensen. Hun bladede i en vægtig dansk Sangbog. ... Stærkest nordisk inspireret syntes os en Komposition af Dirigenten Ebbe Hamerik at være. Ebbe Hamerik gør det interessante 'og ovenud vellykkede Forsøg at anvende Passacaglia-Formen i sin hymnisk stigende Sang »Herrens Hammer«. Med dette karakterfulde Værk er INIusikeren Hamerik rykket os endnu et Stykke nærmere.

Beundringsværdigt var det, hvor Ingeborg Steffensen traf de forskellige Stilarter, hvilken Forskellighed i Udtrykket hendes Stemme tillod at forene, snart en Alts pastose Fylde, snart en Soprans straalende Højde.

. Det overordentligvenlige Bifaldgjaldt baade Solist, Dirigent og Orke-ster. Det var en smuk Gestus, at Ebbe Hamerik ved Bifaldet efter Symfonienviste N'ærkets Titelblad frem: en Hyl-dest til den store Komponist, for hvis Værk den udøvende Kunstner vilde trædei Baggrunden.Dr. Karl Laux.

Dresdner Anzeiger 30/10 1939:

Dirigent er Ebbe Hamerik fra København. Man træffer ikke ofte en Dirig ' ent, der med mindst mulige Bevægelser kan

udtrykke saa meget og saa let og umiddelbart kan meddele sig til Orkesteret. Ebbe Hamerik er næsten et Fænomen. Han skabte, paa Trods af den korte Prøvetid, en i højeste Grad dramatisk vibrerende, saft- og kraftfuld Opførelse af Carl Nielsens 4. Symfoni.

Dr. Hans Schnoor.

11 Bestyrelsen for Wilh. Hansen Musikforlags Legat Ltr. A for danske, norske, svenske, finske og islandske Komponister, der bestaar af Thomas Jensen, N. 0. Raasted og- Aksel Agerby, tildelte d. 27. Oktober, paa Musikforlagets Stiftelsesdag, Knudåge Riisager Kr. 1800,00. Samme Dag tildelte Bestyrelsen for Alfred og Jonas Wilh. Hansens Mindelegat, Ltr. B (Thomas Jensen, Knudåge Riisager og Aksel Agerby) Svend Erik Tarp Kr. 1330,00 og Aksel Schiøtz Kr. 665,00. Anvendelsen af Legatportionerne er uden Klausuler.

11 Den 9. November 1939 afholdt Kvartetten: Holger Gilbert Jespersen, Erling Bloch, Torben Anton Svendsen og Hol~ ger Lund Christiansen en Koncert i Stockholm Koncerthus med følgende Program: Bach: Sonate G-dur, Haydn: Divertimento D-dur, Händel: Concerto Dmoll, Beethoven: Kakaduvariationer, Riisager: Serenade, Fini Henriques: Kvartet A-moll. Det samme Program bliver spillet for Kammermusikforeningens NIedlemmer i København.

// Otto Sandberg, Nielsens Koncert Ni-. 1 for Orgel og Strygeorkester Op. 16 bliver uropført den 22. November 1939 i Set. Sebaldus Kirken, Nfirnberg, med Friedrich Ekelinger som Solist.

Aksel Agerby.

UDLANIDET

fi Paul v. Klenaus opera »Elisabeth af England«, der blev en stor succes ved opførelsen i Kassel, skal nu også opføres på Berlins statsopera og i Dijsseldorf.

11 Fra Wien meddeles, at det planlagte program for den kommende vinter skal gennemføres; foruden Furtwångler vil også Mengelberg, Sabata, Knappertshusch o. a. dirigere. Wiens opera fortsætter indstuderingen af nye værker med opførelse i denne sæson for øje.

/1 Operaplanen for 1939-40 i Italien vil så vidt gørligt overalt blive gennemført uden indskrænkning.

// »Singakademie« i Berlin opfører: d. 22/11Bach: H-moll messe, d. 16-17112 Bach: Juleoratorium, d. 17/3 1940 Matthåus-passion, d. 31/3 Johannes-passion, og d. 2213 Matthåus-passion; de to sidste opførelser er uforkortede.

Desuden opføres af nyere arbejder: G. Schumann, »Totenklage« og von Reznick, »Der steinerne Psalm«, i anledning af komponistens 75-års fødselsdag.

1/ Den schweitziske musikforsker Wilhelm Merian, Basel, er nylig fyldt 50 år.

11 Operaen i Milnster er indbudt til gæstespil i Haag, Rotterdam og Arn

heim.Vagn Holmboe.