Omkring Københavns Koncertforening

Af
| DMT Årgang 14 (1939) nr. 09 - side 214-217

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

OMKRINGKØBENHAVNS KONCERTFORENING

Hr. Sverre -Forchhammer!

De og jeg -har fælles Idealer, og jeg arbejder paa Maal, som De og

~n

jeg begge vil være lykkelige for at se naaet. Af disse Grunde vil jeg ikke uddybe Divergensen mellem -os ved at svare Dem med Næb og Kløer, somman siger. Deres Tone in-d-byder ellers til skrappeste Modgift.

I en Tid vanskelig for alle og ogsaa for danske Musikere maa De tage mit Svar som et Forsøg paa at faa to Parter med fælles Interesser til snarere at søge sammen end spredes til Skade for den fælles Sag.

Altsaa: Hele Deres Artikel hviler paa en aabenba Tt fuldstændig misforstaaet Opfattelse af mit Forhold til Københavns Koncertfor-. enings Orkester. De opfatter det, som om det er mig, der afholder Foreningens Koncerter og -derigennem fungerer som en Slags Arbejdsgiver for Musikerne. Dette er ikke Tilfældet, og derfor maa jeg oplyse f ølgende:

For nogle Aar siden kom et Orkester med Emil Reesen i Spidsen til mig og fortalte mig om deres Planer. De fortalte mig,- at naar de var Medlemmer af en Musikforening, inden for hvilken de selv afholdt Koncerter, havde de ifølge deres Tarif Lov at øve sig og prøve gratis, mens d-et selvfølgelig for dem vil-de være vidunderligt, om d-e paa en eller anden Maade kunde faa -deres Tarifbetaling pr. Koncert alligevel, selv om det altsaa var deres eget Foretagende, paa hvilket de kunde risikere at arbejde uden Løn eller endog med økonomisk Tab. Men hvorledes skulde dette kunde blive muligt? De vilde over'hovedet ikke kunde afholde nogen Koncerter eller begynde deres Arbejde, medmindre de fandt een eller flere Mænd, der vilde garantere at betale det formentlige Underskud. Man fandt kun mig, og jeg har betalt - hidtil et Beløb paa ca. 20.000 Kr. Heraf er der alene i Honorarer til godt 20 danske Solister betalt op mod 5000 Kr. Der er ogsaa af det nu 65 Mands Orkester blevet opført megen ny dansk Orkestermusik, der ikke uden det betydelige Tilskud fra min Sidie vilde være kommet til Opførelse,

Min Stilling over for Københavns Koncertforening og -dets Orke.sters Koncerter er altsaa slet og ret Garant. Musikerne faar dog ikke alene 'alle deres betydelige Udgifter betalt af mig, men endog et lille Minimumsoverskud svarende til deres Tarif-Betaling pr. Koncert. Skulde mine Anstrengelser for Medlemstilgang lykkes fuldt ud, saa der kommer et større Overskud frem end det af mig garanterede, kommer :dette selvfølgelig Musikerne til gode, da det er dem, -der afholder Koncerterne, -og aldrig under nogen Forhold vil jeg kunne have -den fjerneste økonomiske Fordel af hele min Indsats. - For gj,od Ord ns Skyld bemærkes, at der ingen Udgift til Administrå

iion, Repræsentation eller lignende findes paa Foreningens Regnskab, I-det hele denne Side af Virksomheden ydes gratis af mig.

Foruden -det Underskud, jeg betaler for Københavns Koncertforening, Dg som i sig selv andrager en ikke ringe Del af min aarlige Indtægt simpelthen, vil mange private Koncertgivere, Orkestre i Provinsen og musikalske Foranstaltninger af forskellig kuturel Natur kunne fortælle Dem om Tilskud fra bestemt Side, som har hjulpet over mangt et vanskeligt Punkt, men skulde jeg blive træt af Mas og Nerveslid og de betydelige Udgifter til alt dette, saa vil Aarsagen først og fremmest blive Artikler af den Art som den, De skrev (sik, kert ikke med noget ondt Ønske om at skade talrige Kolleger Landet over). Mistænkeliggørelsen af min ærlige Vilje og min ægte Kærlighed til Musikkens Sag er simpelthen -det eneste, der kan gøre mig træt. Jeg vil ikke, samtidig med at jeg viser baade Vilje og Mod til at hjælpe, haanes af Repræsentanter for det Virkefelt, som jeg rækker min Haand ud til. Dette være sagt tydeligt og klart een Gang for alle - bliver jeg paa ny. udsat herfor, er det slut med - det hele. I usikre Tider som disse er der andet, jeg kan bruge mine Indtægter til.

I

Hvad angaar Tilskudet fra den kulturelle Fond til Københavns Koncertforening, -da er dette en lille ærefuld Hjælp til Musikerne, ikke til mig - en lille cadeau, en Opmuntring, der andrager en ubetydelig Del af det Underskud, jeg,betaler, men denne Opmuntring stimuler er.

Og saa Propagandarnetoder. Herom kan selvfølgelig*i høj Grad diskuteres. De og mange andre med Dem har een Opfattelse. Jeg har en

LD

anden. At Bladene skriver: Skynd Dem, næsten udsolgt! er vist et højst -hyppigt anvendt, uhyre skikkeligt Reklamemoment. At man betaler Provision ved Akkvisition gaaende ud paa at hverve nye Medlemmer til Foreninger er ligeledes særdeles al-mindeligt, og skulde ikke netop Musikpædagoger være med til at fremhjælpe Musikernes og Musikkens Sag - hvem i Alverden skulde da? Vi er uenige om Propagandaen, men her maa jeg aabent, sige, at jeg snarere er tilbøjelig til at gaa videre endnu i Anvendelse af moderne Propaganda Metoder. Jeg ser saadan paa det, at det er mig, der er Pioner, og at De og mange andre en Gang senere vil optage samme Metoder og

n

høste Gavn deraf til Fordel for Musikens og Musiklivets Sag. Koncertgiverne vil blive nødt til at forny sig, de vil komme til at foretage sig noget an-det end 'hidtil, -hvis ikke det almindelige Koncertliv (ikke Stjerne-Koncerter eller Elevkreds-Koncerter) sluttelig skal afgaa ved en smertefuld Dø,d. Der er alt for mange og mangeartede Adspredelser i vore Dage, der bl. a. med moderne Propagandamidler formaar at trække Folk fra Koncertsalene.

Sluttelig: Hvad angaar den megen venlige Presseomtale af min Person og mit Virke, da vil denne - hverken blive mindre eller større, hvad De saa end mener eller skriver herom. Jeg tror paa Journalisten som Kunstnerens saavel som Forretningsmandens bedste og vigtigste Ven og Hjælper, og det bliver jeg ved med.

Bjørn Erichsen.

-)K

1. November 1939.

I Tilslutning til ovenstaaen-de Svar ønsker vi gerne at stadfæste, at det er os, Bestyrelsen for- Københavns Koncertforenings Orkester og Kapelmesteren, der har foreslaaet Vilkaarene for Samarbejdet med Hr. Bjørn Erichsen, og at vi har været mere end glade for at finde en Mand, der vilde udrede de Penge, som Forarbejdet med Skabelse af et nyt københavnsk Symfoniorkester kræver. - Vi har kun Grund til Taknemmelighed over for Hr. Bjørn Erichsens Indsats og mener, at enhver, der har Kærlighed til -dansk Musilclivs Trivsel, kun kan dele denne Opfattelse.

Emil Reesen,Iliggo Andersen,

A. Ehlers,Harald Bugge.

I Anledning af Deres Svar paa min Artikel maa jeg fremføre, atden er skrevet i -den Tro, som mange -har delt med mig, at De, somsuveræn Leder og Garant, »var« Københavns Koncertforening, at Kø-benhavns Koncertforening og Københavns Koncertforenings Orkester-,,ar to Ting og De saaledes Arbejdsgiver for Orkesteret. Da nu dennebeklageli,ge Misforstaaelse er blevet opklaret, haaber jeg, at det inaalykkes os at se de Idealer naaet, som ogsaa jeg er overbevist om,at vi har tilfælles. Sverre Forchhammer.

J9

Ligesom det ikke saa sjældent hænder, at to Breve krydser hinanden, er det sket, at to Forhold er kommet til at krydse hinanden, Forhold, som ingen af Parterne paa nogen Maade ønsker sammenblandet. Paa samme Tidspunkt som vort Medlemsblad udkom indeholdende bl. a. en Kritik af et af Bjørn Erichsen udsendt Cirkulære, havde denne, uden Kendskab til Artiklen, tiltænkt, os og givet os Med-delelse om en Gave paa 1000 Kroner.

Det er indlysende, at man ikke i samme Aandedræt kan angribe og tage mod Gaver. Paa den anden Side vil intet Skridt fra privat Side gaaende ud paa Støtte af Musikkens Kaar savne varmtfølt Anerkendelse fra vor Side. Vi ~har derfor fra vor Side forhandlet med Bjørn Erichsen, og til vor Glæde viser der sig fra begge Sider at være Enighed om at udskyde hele dette Spørgsmaal til et senere Tidspunkt, da Atmosfæren maatte være blevet renset for Misforstaaelser mellem os.

Hr. Bjørn Erichsen svarer ovenfor paa Sverre Forchhammers Artikel i forrige Nummer, hvorned vi betagter den Sag som afsluttet. I en Tid som -denne forekommer det mig, at ingen danske Musikere kan være interesseret i forsætligt at uddybe Meningsforskelligheder over for en Mand, der ved talrige Lejligheder har vist en Vilje, som man kun sjældent. støder paa, til at -hjælpe Musiklivet frem. - Heller ikke jeg er enig med Hr. Bjørn Erichsen i alle hans Propaganda M,aader, men enhver har jo Lov at mene sit, naturligvis ogsaa Hr.

Bjørn Erichsen.Aksel Agerby.

Årgang 14/1939, nr. 09