Om holdundervisning

OM HOLDUNDERVISNING

AF ASTA WHITTA JØRGENSEN

Holdundervisning er vistnok den Form for Undervisning, der er mest omdisputeret. - Hvis man i en Kreds af Musikpædagoger bringer Holdundervisning paa Tale, vil der straks rejse sig en Mængde Røster for og imod, især det sidste. Der er navnlig to Hovedindvendinger imod den. Den første er, at Holdundervisning nødvendigvis maa blive en 2'den Klasses Undervisning. Idet der er flere i en Time, vil det være umuligt, siges der, at give den enkelte en Undervisning, der er blot i nogen Maade forsvarlig og tilstrækkelig. Man har endogsaa i Bladene set Annoncer, der reklamerer med samvittighedsfuld Undervisning, ingen Holdundervisning, kun Enetimer. - Ordlyden af en saadan Annonce overflødiggør den direkte Anvendelse af et meget nedsættende Prædikat om Holdundervisning; det er saa tydeligt underforstaaet. Denne første Kritik er af den alvorligste Art.

Den anden Hovedindvending gaar ud paa, at Holdundervisning, der jo er relativt billig for den enkelte Deltager, trækker Klientel bort fra de Lære,re,,der kun -benytter sig af den dyrere Enetimeundervisning. ,

Hvorvidt dette er rigtigt eller ikke, er meget vanskeligt at bevise; - der kan jo være saa mange forskellige Grunde for manglende Tilgang af Elever. Man kan saaledes ikke se bort fra den meget væsentlige Omstændighed, at det ikke nu om Dage hører med til »almindelig Dannelse« at kunne spille lidt Klaver. I hvert Fald tror jeg, man dristigt kan sige, at Holdundervisningen flere Steder har skabt et helt nyt Klientel, idet Forældre, for hvem Enetimeundervisningen vilde synes økonomisk uoverkommelig, ikke lader sig afskrække af den forholdsvis ringe Betaling paa et Hold.

I det følgende vil jeg gerne sige lidt om, hvad der kræves, for at Holdundervisning kan blive god og pædagogisk forsvarlig, hvilke specielle Fordele den har, og hvorledes man rent praktisk kan gribe den an. Derved vil det forhaabentlig i nogen Grad lykkes at imødegaa den førnævnte Kritik.

Den første Betingelse for at Holdundervisningen kan lykkes, er, at Eleverne passer godt sammen. Allerbedst er det, hvis de selv finder sammen paa Forhaand og melder sig til Spil. Det har jeg oplevet flere Gange med Søskende og Veninder, og det er altid faldet godt ud. Men som Regel skal man selv sammensætte Holdet og saa maa man jo se efter Alder, Standpunkt m. m. og iøvrigt prøve sig frem.

Holdundervisning er absolut mest velegnet for Begyndere, navnlig hvis der er mange paa Holdet. Jo videre Eleverne kommer, des mere Tid kræves der for at komme Opgaverne igennem, ligesom Kravene til individuel Vejledning vokser. Derfor tilraader jeg gerne Enetimer efter et Par Aars Forløb. Og her maa jeg indskyde, at selv Hjem der ikke var særlig vel stillet økonomisk og af den Grund har ladet Børnene gaa paa Hold, ikke har vægret sig ved at gaa med til Enetimer, naar det viste sig, at Barnet virkelig havde Lyst og Anlæg for Musikken.

Paa den Folkemusikskole, hvor jeg underviser, er det saaledes, at Eleverne indtegnes til at være to om 1/2 Time, tre om 3/4 Time o. s. v.; men saa har de Hørelære for sig paa et stort samlet Hold. I min private Undervisning har jeg en hel Time til to Elever, og saa faar de Hørelæren Haand i Haand med Klaverundervisningen. Jeg foretrækker den sidste Form, men har ogsaa haft megen Glæde og gode Resultater af den anden Arbejdsmaade.

Det afgørende for at faa noget ud af Holdundervisning er, at alle Eleverne er beskæftigede og holdes i Aande hele Tiden. Hvis de blot sidder mere eller mindre interesserede og afventer ders Tur ved Klaveret, kan man overhovedet ikke tale om Holdundervisning. For at det kan gennemføres, maa der ikke gerne være for mange paa Holdet; med to og tre gaar det nemt, fire gaar an, men saa helst ikke flere. De to har jeg hele Tiden ved Klaveret samtidig. Det foregaar paa forskellig Maade, efter hvad vi nu arbejder med. Er det rent tekniske Ting, Øvelser o. lign. kan, de simpelthen spille paa én Gang. Og ellers lader jeg den ene spille og beder den anden se og høre vældig godt efter og saa bagefter komme frem med, hvad han eller hun syntes var godt eller daarligt. - Denne Fremgangsmaade udvikler Eleverne til Agtpaagivenhed, vænner dem til at lukke Øjne og Øren op, noget der ikke kan lægges for megen Vægt paa. - Naar en lille Begynder sidder og spiller, er der saa forfærdelig meget at gøre med at passe paa Noder og Fingersætning og Rytme, saa det kniber med ogsaa at lytte. - Men kan man ved at lade Eleverne studere Kammeraternes Spil faa dem til at opdage og forstaa Sammenhængen mellem en forkert Klaverbehandling og en grim Klang, er meget vundet. Det for mange Børn meget svære Punkt, Afslapning, læres ogsaa tit glimrende ved Anskuelsesundervisning. Det generer ikke den, der har spillet, at blive kritiseret, vi er Kammerater allesammen, og desuden faar jo alle efter Tur Chancen til selv at være Dommer. - Hvis flere har det samme Stykke for, kan jeg lade dem spille det i Rækkefølge og saa sammenligner vi bagefter. - Kniber det med Rytmen for den, der spiller, lader jeg de andre klappe eller banke Grundrytmen. - Har de et Stykke med hver Haand for sig, kan jeg lade den ene udføre Diskanten, den anden Bassen, og saadan kan man jo finde paa saa mange Ting og variere paa forskellig Maade. Det er sjældent, jeg lader dem spille et Kvarter efter Tur, vi har ikke saadan et fastlagt Skema., - Hovedsagen er, at Eleverne er interesserede hele Tiden, og at de faar deres Opgaver igennem.

Har jeg flere Elever, end der kan være omkring Klaveret, bruger jeg den sorte Tavle, som jeg finder er en stor Hjælp og Nødvendighed.

Begyndere skal allerførst lære at skrive Noder og betegne Nodeværdierne. Det er meget vigtigt, naar de i Hørelære skal tage en lille Diktat, at de ikke skal være hæmmet af det rent haandværksmæssige.

Til Indøvelse af Noder og Nodeværdier faar de smaa Opgaver, som det morer dem meget at løse. Desuden faar de rytmiske og melodiske Opgaver, hvis Detaljer jeg ikke her skal komme ind paa. - Ved Gennemgang af nye Ting har jeg hele Flokken med, efter Tur er de den, der spiller, en klapper Grundrytme, en anden Melodirytmen.

Har man ogsaa Elever til Hørelære, er det kun en Fordel jo flere der er. - Hvad her er sagt drejer sig jo om Klaverundervisning; men jeg vilde tro, at det, der er det specielt gode ved Holdundervisningen, kommer endnu stærkere frem i Violin- og Sangundervisningen, hvor Eleverne jo møder med hver sit Instrument og alene af den Grund har saa store Muligheder for Samarbejde.Hvis det saaledes kan lykkes at faa Børnene til at arbejde sammen, saa mener jeg, at Holdundervisning er udmærket for Begyndere. Den har de Fordele, at Børnene morer sige, er interesserede i deres eget og Kammeraternes Arbejde, lærer af hinanden og virker ansporende paa hinanden, saa de faar Lyst til Hjemmearbejdet. - Holdundervisningen er blevet en Realitet, og jeg tror, at Pædagoger gør klogt i under givne Forhold at tage den med som Led i deres Arbejde.