Sagtmodig forespørgsmål i vigtig anledning

Af
| DMT Årgang 14 (1939) nr. 10 - side 235-236

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    EMP
  • Annonce

    MINU
  • Annonce

    Concerto Copenhagen

SAGTMODIG FORESPØRGSEL I VIGTIG ANLEDNING

I Finn Høffdings anmeldelse af Oluf Rings nye sangbog nævnes det, at Ring har »sat« en lille dansk folkemelodi, i moll, til »Jeg vil sjunge om en helt«. Er den gamle melodi da ikke god nok, og hvorfor skal det fremtidig være forbudt at synge den? Høffding skriver, at Rings nye melodi - stadigvæk i moll - »ikke passer helt«. Hvorfor staar der ikke det positive, at den oprindelig melodi passer bedre, ja helt? Eller medfører dette konsekvenser for hele resten af bogen, ligesom naar man skubber til den første tinsoldat i rækken?

Jeg citerer et lille uddrag af Evald Tang Kristensens forord til »Gamle viser i folkemunde« (1891) side 322:

» I min lste Visesamling, der udkom 1868, har Professor A. P. Berggreen skrevet en Erklæring, der gaar ud paa, at de af mig optegnede Melodier, der den Gang var komne ham for Øre, ikke havde nogen videre Betydning, var saa godt som intetsigende og ikke egentlig værd at gjemme paa. Dette kunde jeg den Gang ikke modsige, endskjønt der rørte sig en lille beskeden Tanke i mig om, at Manden var noget ensidig og vilde forme Folketonen efter et bestemt af ham fastslaaet Mønster, og hvad der ikke rimede sig med hans Paradoxer, det enten forkastede han som ufolkeligt eller erklærede for urigtigt optegnet. Ogsaa denne Beskyldning maatte jeg tage imod af ham, især under en mundtlig Samtale med ham - den eneste vi førte sammen. Vi ragede straks uklar om vore Sager, og jeg oprørtes næsten ved at se, at han hængte sig utilbørlig i rene Ubetydeligheder og Formfejl, som egentlig ikke havde med selve Melodien at gjøre, og at han meget flot betegnede en saadan for urigtigt optegnet, naar Pavserne eller Taktstregerne ikke var rigtig i Orden «

Der kan man se; verden bliver sig selv lig! Vi kører bestandig i .....ring.

Knudåge Riisager