Kritik

Af
| Årgang 15 (1940) nr. 01 - side 11-13

KRITIK

Rich. Østerfeld: Ti sniaa lette Klaverstykker. (Skandinavisk & Borup).

Det viser sig ofte, naar-Komponister forsøger at komponere Stykker for Børn at Sagen ikke er saa ligetil, som man -- kulde tro. Den første Betingelse er, at Stykkerne rammer den Tone, som ligger indenfor Barnets Opfattelsesevne Og I,'antasioinraade og ikke kræver større Udfoldelse af Foredrag, end Barnet kan præstere; desuden maa de tekniske Vanskeligheder være af en saudan Art, at det falder Eleven naturligt at

udfore' dem, altsaa ingen store Greb eller stadige Spring frem og tilbage i Bassen, hvorved den musikalske Sammenhæng under Udøvelsen let gaar tabt. Der er nok af andre Felter indenfor det tekniske at tage fat paa.

Rich. Østerfelt har i »Ti smaa lette Klaverstykker« baade i musikalsk og teknisk Henscende netop truffet den Form, der svarer til Barnets Ydeevne.

Stykkerne er korte, musikalsk velformede og indeholder liver især et lille teknisk Problem. I Stemningen spænder (te over det naivt troskyldige til det lystige og Marchens rytmiske Fasthed. Da de ikke indeholder skalafremmede Toner kan Heftet, foruden at benytte,, ,,elvstændigt, være et udmærket Suppleinent til Jacobsen og Mortensens Klavtrskole.

Kntid Leopold Nielsen.

Bør«ie Roger-Henrichsen: 3000 Swingtoner i 9 Klaverstykker for 10 Fingre

og-2 Klai)erstykker for ~90 Fingre. (Engstrøm S- Sødrin~j).

Før de Klaver~agoger, (Icr anven-der Jazz som Led i Undervisningen vil. det ovennævnte ~""ærk værc yderst kær-komment. Naar man ikke som Jazzpæ-

dagogerne arl)ejder Ined 1111provisatio"" og derved alti(I vil have Stof nok til Undervisning, er det i høj Grad tiltrængt at faa forøget Repertoiret pa~t

dette Omraade, og især ci- det af Betydning, at man i Roger-Henrichsens Kompositioner altid er sikker paa. en ren Stil.

De 3000 Swingtoner er noget vai~ske~ ligere end de »12 Jazzøvelser« af samine Komponist og indeholder ligesom disse et udmærket Øvelsesmateriale for f3c-gyndere i Jazz, samtidig med at de iørefaldende og fornøjelige Stykker gør stor Lykke hos Eleverne. Dets Undertitel aabenbarer, at der ogsaa er 2 4liændige deri. Det vilde ikke være no,,en daarlig Ide, tror jeg, med flere

11

og sværere, eventuelt arrangerede med Improvisation for Øje. De 2-hændige Stykker er meget varierede og indeholder mange originale Paafund i rytmisk og harmonisk Henseende, f. Eks. Nr. 4 »Motiv«, hvori Motivet paa en stædig, men for Jazz karakteristisk Nlaade, hamres ind i Bevidstheden ved stadige Gentagelser. I den sidste, »Rytinisk Fantasi«, faar man en Ide om Improvisation. Mens Begyndelsestemaet i de fleste Stykker gentages i næsten uændret Form, - Formen er som Regel den ogsaa for Jazz tr A-ditionelle a a b a Form, forekommer Gentagelsen her kun i Bassen, idet 'I`akt 9-16 har de samme Harmonier - dog i noget variei-et Form - som Takt 1-8, men Melodien er komponeret helt. frit, nafhængig af det foregaaende Tema.

For mange Elever er det af stor Betydning, at de faar Lov at beskæftige sig med Jazz. Nogle vil maaske herved faa. Lejlighed til at dokumentere særlige Evner paa dette Felt og faa. Lyst til udelukkende at hellige sig Jazz. Men andre vil med lige stor Glæde spille klassisk Musik og Jazz, og for dem vil det sidstnævnte være en udmærket Træiling i rymisk og teknisk Henseende.

Et Problem for Pædagogerne er iøvrigt Undervisning i Jazz Side om Side med klassisk eller anden Musik. Roger Henrichsen har selv udtalt sig herom i et Interview i »Pro cantu« (Januar 1939) og taget Afstand fra, at man kun anvender Jazz som Middel til »at vække lidt op i Travrigheden« og altsaa betragter den som en »Biting« og ikke ofrer tilstrækkelig Opmærksomhed paa Udførelsen.

Selvfølgelig vil enhver samvittighedsfuld Pædagog forlange, at Jazz skal øve,,, lige saa grundigt og spilles lige saa fejlfrit som andre Stykker og - vel at mærke - helst udenad, en Nødvendighed p. Gr. af den vanskelige Teknik (Swingbas f. Eks.).

Men jeg tror ikke, det vilde være at' Vejen, om de Pædagoger, der selv er interesseret i Jazz, ogsaa ofrede lidt Tid paa at sætte sig ind i Jazzens særlige Rytme og Harmonik og eventuelt Improvisation, - det sidste nærmest. ined Henblik paa de Stykker, der indeholder Opfordringen: »fortsæt sel'«.

.Med Hensyn til det tekniske, vilde det selvfølgelig ogsaa, være en Fordel, om Jazzstykkerne blev spillet korrekt i (fenne Henseende, da hele Karakteren er afhængig deraf. Men det er et Spørgsmaal, om det for klassisk indstillede Pædagoger er tilraadeligt at sætte sig ind i. Swingteknikken. Rent bortset fra, hvor meget Tid det vilde kræve, er Swingteknikken, saa forskellige fra de Metoder, der anvendes ved Udførelsen af klassisk Musik, at det muligvis vil være vanskeligt at arbejde med og undervise i begge Former for Teknik, ilden at den ene vil skade den anden.

Henn.q Prior.

Heinz Selffingeler: I.Der neue 1Weg. Effidenschule. Hft. 1. 11. Ill. Klavierschule.

3. Vorspielbuch.

I

4.. Sonatinenalburit.

5. »Ein Bachbuch fiir Alle«.

(Tonger Verlag, K61n.)

1. 1 »Der neue Weg« har Klaverpædagogerne endelig faaet et Værk, som opfylder næsten alle de Krav, -man med Rette kan stille til en Etydeskole. Den indeholder baade rigtige Etyder,

smaa, iørefaldende Stykker og enkelte ikke for ofte gengivne klassiske Ting i en højst underholdende Blanding. Ind imellem alt det er der strøet en Række inst-rukt!v Q Øvelser,

Selv de mindre lødige Ting imødekommer ikke blot Trangen til det som »lyder af noget« og som alle, selv de mest musikalske Børn ikke kan undvære, men de er ofte valgt med særligt Henblik paa at anvende det, der netop er givet i Øvelser eller Etyder.

Der er ingen Huller eller Spring (en Undtagelse danner de to første Sider i I-Ift. I), man kan under normale Forhold begynde det andet Undervisningsaar og komme igennem de to første Hæfter i Løbet af to-tre Aar. Af 3. Hæftes 50 Numre er de 25 af Czerny væsentligst fra »160 kurze Chungen«.

2. Stik imod alle Bestræhelser i moderne Klaverundervisning bringer denne ,Skole Stoffet til det første halve Aar eller mere i C-Diir og til de første

Maaneder i G-Nøglen for begge Hænder. Den vil derfor riæppe blive benyttet ret meget herhjemme, og dog maa man anbefale at Musiklærerne lærer Bogen at kende, da Teksten er baade læseværdig og lærerig. Bogen udkomnier i en enestaaende smuk Udførelse.

3. »Nrorspielbueh« er en Bog med ronia,ntiske, for Størstedelen ret ukendte l(ompositioner.

4. En Nyudgivelse af Kippers Sonatinea,lburn. En ,god, men alt for dyr Samling.

.). »Ein Bachbuch ffir Alle« indeholeler lettere Præludier, Menuetter og Inventioner samt nogle faa Suitesatser. Kan anbefales paa Grund af god Frasering og Fingersætning.

' 4nna Veibel.

Ihuimar Borup: RIIIvniske (,)i)elsei-. Ny Udgane.Skandinat,isk & Rornps Musikforlag.

Ilaa Skandinavisk og Borups IMusik1`orlag har den kendte Solfégepædagog Vru Dagmar Borup udsendt et nyt Ilefte rytmiske Øvelser, som betegner et værdifuldt Supplement til de tidligere af Fruen udgivne Hefter inden1*or s-amme Genre. Forfatterens velkendte Trang til Systematisering fornægter sig heller ikke i det foreliggende Arbejde; indenfor hver Taktart er der Lilstræbt og gennemført en grad'~,,is Forøgelse af de tekniske Vanskelig.lieder, og de enkelte Øvelser føles saa «,odt som alle organiske -og musikalsk i iaturlige i deres rytmiske Opbygning

soni. en enkelt Undtagelse kan anføres No. 42 paa S. 7, hvor Optakten virker en Kende tung i Forh. til det efter I'ølgende og derfor vanskeliggør Opfattelsen af Grundslaget. Et Par Indvendinger af ortografisk Art bør -maaske ogsaa anføres, saaledes den hyppige Anvendelse af Overbindinger melleni. Ottendedele eller Sekstendedele, der er forbundet med fælles Tværbjælke ,amt Sammenhindinger af tre Ottendedele, respektive to Fjerdedele + Ottendedel (se eksempelvis 20, 35, 43, 44 i 214, 13 (sidste Takt) i 3/4) - Skriveniaader, der næppe forekommer i Praksis, og hvis pædagogiske Værd derfor kan forekomme noget problematisk. Disse Forhold rokker dog ikke ved den Kendsgerning, at der er nedlagt et stort og fortjenstfuldt Arbejde i Samlingen.

som rtimmer niange haade inciterende o,, instruktive Øvelser -- enstemmige, tostemmige samt Øvelser i blandede Rytnier og Polyrytmik ( sidstnævnte N,ed Erik Tuxen).

Medens det -tidligere udgivne 2. Hefte delvis er overflødiggjort ved det her foreliggende, maa det oprigtigt haabes, a I d (..t Tiden udsolgte --- Og til

for

l)ato uovertrufne ---- 1. liefte snarest m,,ia blive genoptrykt; vi har Brug for ,ilt det Materiale, der kan stampes ol) ,tf Jorden indenfor denne specielle men saare vigtige Gren af Musikpædagogiken.

' rypografisiz staar Heftet ikke paa lløjde med de tidligere udgivne; den af Forlaget her anvendte Reproduktionsnietode (Autografi?) egner sig sikkert ikke til et Stof, der stiller saa store Krav til Klarhed og Anskuelighed

- s.«.~erlig grelt træder dette Forhold frem i de midterste Takter i No. 3 S. 33, hvor den svage ',Markering af Taktstregen i Forbindelse med den samnientrærigte Ophobning af Noder og I»avser gør Sammenhængen meget tioverskuelig. Derimod kan man ikke noksom beundre Forfatteren og Forlaget for, at det er lykkedes at holde et Værk, der stiller saa specielle og vanskelige Krav til Korrekturlæsning, saa frit for Trykfejl, som Tilfældet er lier.

Si). Erik Tarp.