Ossian-ouverturens program

OSSIAN-OUVERTURENS PROGRAM

AF MARGIT KIRK

I Slutningen af Aaret 1839 udskrev Musikforeningen i København en Prisopgave om en Ouverture for Orkester for de »i Danmark eller Hertugdømmerne levende Komponister«. Den 23-aarige N. W. Gade, »Violonist i det kgl. Kapel« blev den sejrende. Hans Ouverture »Nachklänge, von Ossian«, a-mol op. I med Mottoet: »Formel hät uns nicht gebunden, unsre Kunst heisst Poesie« fik enstemmigt Førsteprisen.

Musikforeningen, der var Ejer af den prisbelønnede Ouverture, tilbød »Breitkopf & Härtel« Værket uden Honorar, blot at Musikforeningen i København blev anført paa Titelbladet som Udgiver. Ouverturen udkom 1841 i Klaverudtog og Orkesterstemmer, 1854 i Partitur. Partitur med underlagt 2-hændig Klaverudtog udkom i 1926 hos Aug. Cranz i Leipzig

Uropførelsen fandt Sted 19. Nov. 1841 i Musikforeningen under Fr. Glæsers Ledelse. Koncertens øvrige Program lød saaledes: Beethovens A-dur Symfoni, Sextetten af »Don Juan«, Mendelssohns »114 Psalme« og Thalbergs »Don Juan«-Fantasi (for Klaver). - I Tyskland opførtes Ossian-Ouverturen første Gang i Leipzig i Musikforeningen »Euterpe« i Slutningen af 1841 under Hollænderen Jean Verhulsts Ledelse. Den 27. Januar 1842 blev Værket opført ved Gewandhaus Koncerterne med Fer.d. David som Dirigent. Ved Genopførelsen 1847 i Musikforeningen i København dirigerede Gade selv.-

Ossian-Ouverturen er Programmusik bygget over et dramatisk Stof, hvis Stemning kan følges gennem hele Satsen. Ved Valg af Teksten har Gade fulgt de romantiske Strømninger i Euxopa. og foretrukket de ofte i litterære Kredse behandlede Ossianske Digte. I Gades Efterladenskaberhar man fundet Programmet til Ossian-Ouverturen, og ved nærmere Undersøgelse har jeg fundet, at han hertil har benyttet Citater fra St. St. Blichers Ossiandigte, (1. Bind udkommet 1807, II. Bind 1809) i fri Bearbejdelse.

Om Ossiandigtenes Tilblivelse kan oplyses følgende: December 1761 udkom i London »Fingal, an Ancient Epie Poem, composed by Ossian, the Son of Fingal«. Translated from the Gaelic Language by James Maepherson. - Der herskede stor Tvivl om Digtenes Ægthed. 1805 udsendte »Scotland Highland Society« en Beretning, der fastslog Tilstedeværelsen af gammel gælisk Digtning, men oplyste, at Maepherson, havde benyttet sine Originaler med megen Frihed.

I Danmark udkom Ossian Digtene 1790-91 »oversatte af det Engelske« ved Andr. Chr. Alstrup. St. St. Blichers Ossiandigte udkom derefter som allerede nævnt 1807-1809.

Jeg gengiver Gades Manuskript til Ossian-Ouverturen (i Kursiv skrift, efter W. Behrend »Minder om Niels W. Gade«) tillige med de Digte af St. St. Blicher, hvorfra Citaterne er hentet:

Charton.

Et Oldtids Kvad! Fremfarne Dages Storværk!O Lora (l), dine Bølgers Rislen gjenkalder Fortidens Minde. Dine Skoves Susen o Gammallar er liflig i mit Øre. Ser du ikke Malvina, en Højmed sit lynggroede Hoved? Tre gamle Graner hælde fra Højens Isse; grøn er den snævre Slette ved dens Fod. Der vokser Bjergets Blomst og vugger sit Hoved i Vinden. Tidslen er der allene, og afryster sit hvide Skjæg. To Stene halvsjunkne i Jorden visederes mosklædte Rygge. Dette Sted skyer Bjergets Hjort; for hanser den blege Aand, der bevogter det. Thi de vældige ligge o Malvina i Klippens snævre Slette.

Et Oldkvad. Fremfarne Dages Storværk! Saa vare Bardernes Ord. Fortids Minde kommer ofte liig Aftensolen til min Sjæl.

Med et frembryde vore Barders Sange paa (:) Lena: Kæmperne sloge deres Skjolde. -

Vidt ((*)fremvælter) fremvæltede Kampens rædsomme buldrende mørke Skye, liig Taage, der strømmer udover Dalen, naar et Uvejr, indhyller Himmelens tause Sol. Foran fremskrider Hærføreren, liig den vrede Aand foran Skyen; naar Himmelens Luer omgiver ham, og de mørke Storme er i hans Haand.

Fjernt paa Heden lader Carril Stridshornet lyde.

Dina Morul.

Jeg laa i Borgen om Natten. Halvt tillukte vare mine Øjne, liflige Toner kom til mit Øre, liig de stigende Luftninger, der først omhvirvle Tidselens Skæg flyver henover den mørkskyede Eng.

Det var ((*)Selma) vilden Fuarseds Mø, der islemte det natlige Kvad, thi hun vidste, at min Sjæl var en Strøm, som f lød med liflige Toner. ((*)Syng du søde Stemme, for du est liflig og lader min Nat henrinde i Fryd.)

Fra Fingals II. Sang.

Aander flyve paa Skyer og ride paa Vinde, svarede den vise Connal, de hvile tilsammen i deres Hule og tale om de dødelige.

(Se Charton.)

((*)Atter) vidt fremvælter Kampens rædsomme, buldrende mørke Skye, liig Taage der strømmer udover Dalen.

Cuchullins Død.

Mine Dage er hos de henfarne ((*)Aander(2) Aar og ingen Morgen skal fremskinne for mig. De skulde søge mig i Temora, men de finde mig ikke. Cormac vil graæde i sin Borg og sige: »Hvor er Turas Første? Men mit Navn er stort, min Roes er i Barders Sange. Ynglingen vil sige i Løndom: o lad mig dø som Cuchullin døde! Ære omgav ham liig en Straaledragt og hans, Rygtes Glands er stor«. Drag Pilen fra min Side og læg Cuchullin under hiin Eq.

Fra Fingals VI. Sang.

Nattens Skyer komme rullende ned og hvile paa Croinlas mørkbrune Fjeld. Nordstjernerne stige over Ullins væltende Bølger; de vise deres funklende Hoveder gjennem Himlens flyvende Taage. I Skoven suser den fjerne Vind; men taus og mørk er Dødens Slette.

End lyder (*)Selmas(3),) Carrils liflige Røst i mit Øre paa Lenas mørknende Hede. -

Med Hensyn til den musikalske Form har Gade anvendt den ensatsede Koncertouverture dog med forkortet Reprise, idet Hovedtemaet først bringes i Kodaen. En Sammenligning mellem Tekst og Musik vil omtrent give følgende Resultat:

Tekst:
Et Oldtidskvad.
Musik:
EXPOSITION
Indledende Akkorder i lange Noder.( T. 1- 12)
Tekst:
Fremfarne Dages Storværk O Lora.
Musik:
Hovedtema
(T. 13 ff)
(nodeeksempel)
(teksten passer ikke rytmisk til motivet maaske tilfældigt?)
Tekst:
Dine Bølgers Rislen gjenkalder Fortidens Minde. Tre gamle Graner hælde fra Højens Isse, grøn er den snævre Slette ved dens Fod.
Musik:
Hovedtema + Videreførelse (a). Tonemaleri(?):
Bølgens Rislen.
(T. 21-31)
(nodeeksempel)
Tre gamle graner.
(T. 24-30)
(nodeeksempel)
Hovedtema gentages.
Tekst:
To Stene halvsjunkne i Jorden vise deres mørkklædte Rygge. Et Oldkvad.
Musik:
Hovedtema + videreførelse (b).
Tekst:
Fremfarne Dages Storværk! Saa var Bardernes Ord.
Musik:
Gentagelse af Hovedtema + Eftersætning
(T. 63-77)
Eftersætning
(nodeeksempel)
Tekst:
Fortids Minde kommer ofte liig Aftensolen til min Sjæl.
Med et frembryde vore Barders Sange paa: Kæmperne sloge deres Skjolde. - Vidt fremvælter Kampens rædsomme buldrende mørke Skye, liig Taage der strømmer udover Dalen, naar et Uvejr indhyller Himmelens tause Sol. Foran fremskrider Hærføreren liig den vrede Aand foran Skyen. Fjernt paa Heden lader Carril Stridshornet lyde. - Musik:
Overledningsmotiv (Kampmotiv) (T. 78-85).
Hovedtemaet + Bearbejdelse af Kampmotiv (T. 86 ff.).
Kampmotivet:
(nodeeksempel)
Tonemaleri (?):
Kæmperne sloge deres Skjolde: (T. 79-82)
(nodeeksempel)
Hærføreren (T. 76-82):
(nodeeksempel)
Carrils Stridshorn (T. 90.97):
(nodeeksempel)
Tekst:
Jeg laa i Borgen om Natten. Halvt tillukte var mine Øjne, liflige Toner kom til mit Øre, liig de stigende Luftninger, der flyver henover den mørkskyede Eng. -Det var Selma, der istemte det natlige Kvad, thi hun vidste, at min Sjæl var en Strøm, som flød med liflige Toner. Syng du søde Stemme for du est liflig og lader min Nat henrinde i Fryd.
Musik:
Sidetema (Selmas Sang) + Epilog (T. 115ff.)
(nodeeksempel): Tekst:
Aander flyve paa Skyer og ride paa Vinde, de hvile tilsammen og tale om de dødelige.
Musik:
MODUl ATIONSDEI (T. 155-199) Tekst:
Atter fremvælter Kampens rædsomme huldrende mørke Skye. Liig Taage der strømmer udover Dalen. Mine Dage er hos de henfarne Aander, ingen Morgen skal fremskinne for mig. De skulde søge mig i Temora, men de finde mig ikke. Drag Pilen fra min Side, læg Cuchullin tinder hin Eg.
Nattens Skyer kommer rullende ned og hvile paa Cromlas mørkbrune Fjeld.
I Skoven suser den fjærne Vind, men taus og mørk er Dødens Slette.
End lyder Selmas liflige Røst i mit Øre paa Lenas Hede.

Musik:
REPRISE (forkortet)(T. 200-315)

Musik:
KODA(T. 316--64)

Det synes at fremgaa af ovenstaaende Skema, at Gade nøje har tilpasset Tekst og Komposition. Gade har, som Carl Thrane skriver: »Skaltet og valtet med sin Tekst uafhængig af ethvert Hensyn; han har skudt alt bort, der keder ha.m. Ingen vil i Rette med ham, naar kun Musikken, er smuk«. Fodnoter:
1) Hos Wm. Behrend: Cora.
(*)Gades Tilføjelser er sat i Parantes.
2) Gade har ombyttet Aar med Aander.
3) Gade har ombyttet Carril med Selma.