Slutreplik til Arthur Arnholtz
SLUTREPLIK TIL ARTHUR ARNHOLTZ
,Jeg ved ikke noget værre end Selvniodsigelser. Faar de Lov at staa timodsagte, virker de som uopløste Dissonanser; derfor nedenstaaende korte Opløsninger af de Dissonanser, som Arthur Arnholtz har draget frem af mit Indlæg i Diskussionen om Jørgen Bentzons »En romersk Fortælling«.
A. A. citerer mig forkert, naar lian .siger jeg skriver, at »En romersk Fortælling« først og fremmest et- musikalsk fortalt, enhver kan i mit Indlæg læse, at jeg anfører, at »man ikke kan betragte Teksten for sig i et Værk, der først og fremmest er fortalt musil(alsk«, hvilket unægtelig gir en atiden NIening; jeg viser da ogsaa, i mit Ind Iæg i hvilke Tilfælde Musikken siger noget, som Teksten ikke direkte indeholder, gir den Perspektiv, som jeg udtrykker det et Sted.
Der et- ingen Selvmodsigelse i først at
, sige: »her har lian (nemlig Eros) slaaet til tværs igennem gængs Moral og derpaa, at det' er absurd at lægge NIoral ind i Fortællingen, - med min(Ire, Arnholtz skulde opfatte »han« som
Bentzon. 1,1'ros slaar unægtelig ikke saa s.jæl(Iciit »tværs gennem« gængs Mor,;Rl; f. Eks. lader han Don José dræbe Carmen (g,
-ængs Moral siger: dit maa ikke ihjelsla,a), uden at I,orfatterne eller Komponisten derfor præker ny Nforal.
Heller ikke det andet Sæt af 2Mod.,,igelser, som Arnholtz beskylder mig for, er Modsigelser. I Artiklen i 1931 Ialer jeg oni den forskellige Ethos, der I(an præge Xfusik; jeg foretrækker den rene. og i-anke Ethos, særlig i øpdr~igende Øjemed, som i den Artikkel ek,,,;emplificeredes ved danske Middelalderviser o.I,, 1,-tulisl(e Salmer contra et Korværl~ (Ier, efter inin Mening, virkede blødag,,tig,t. »En romersk Fortælling« bz-ir, niener -jeg, samme rene Ethos, trods ""l'ekstens Gru og Ubarmhjertiglied som Ebbe Skammelsenvisen; havde Richard Strauss sat denne Fortælling i Milsik, liavde je.,, sikkert vægret mil,,' ved at fremføre den med unge Mennesker -- rent bortset fra, at man mmxske kunde forsvare det af kunstneriske «I. v. s. æstetistze) Grunde.
Finit Høffdinq.