Mekanisk musik

MEKANISK MUSIK

// Mozart: Serenade i d-dur, Kåchel 239 (HMV. DA 1673-74 å 6,50 kr.).

Denne lille tresatsede serenade, Serenata notturna, for strygere og pauke - strygerne er delt i en sologruppe og en ripienogruppe - foreligger indspillet af .Adolph Busch og hans kammerorkester. Indspilningen er i teknisk henseende vellykket, og man glæder sig over den fornemme strygerklanj. Busch's ulirattelse af værket kan derimod diskuteres. llans tempi, særlig i de to første satser, er uden al tvivl for langsomme, og hans musiceren er ofte præget af en højtidelighed og værdighed, som slet ikke klær værket. I slutsatsen, som er en tredelt rondosats, er der for øvrigt det ejendommelige at lægge mærke til, at eksposition og reprise udføres i forskelligt tempo, henholdsvis i Allegretto og Allegro; ganske vist -mangler hos Mozart tempobetegnelsen Allegretto paa det sted, hvor reprisen sætter ind, og Busch udfører derfor reprisen i samme tempo som sidste halvdel af den kontrasterende mellemdel, der har betegnelsen Allegro. Mon ikke det naturligste vilde være at udføre satsens første og sidste trediedel i samme tempo og altsaa paa egen haand at indføje et Tempo I?

/1 Tschaikowsky: Synifoni nr. 6 »Pathétique« (Pol. 67499-67504 å 6,50 kr.).

Dirigenten Herbert von Karajan, der har gjort sig i allerhøjeste grad bemærket ved sine indspilninger af Tryllefløjteouverturen og ouverturen til »Skæbnens magt« (Pol. 67465 og 67466, se anmeldelserne DMT februar og maj 39), har med Berlinerphilharmonikerne leveret denne nyindspilning af Tschaikowskys »Pathétique«. Optagelsen er anbefalelsesværdig, Karajans fremførelse er præget af sikkerhed og dygtiglied, kun er hans gengivelse af førstesatsen maaske en smule uklar, her savner man i nogen grad sammenhæng og overskuelighed.

11 Debussy: Tre nocturner; »Nuages«,

»Fétes« og »Sirénes« (H2~1V. D13 506668 å 6,50 kr.).

Indspilningen skyldes Pariserkonservatorieorkestret under den italienske dirigent Piero Coppolas ledelse. Det er værd at bemærke, at også den sidste af de tre nocturner, den sjældent spillede »Sirénes« er kommet med (denne sats udelades så godt som altid ved koncertopførelser, fordi man helst sparer de 16 medvirkende damestemmer). Coppolas fremførelse virker overbevisende, til trods for at han spiller disse ting noget mere køligt og afmålt, end man er vant til. I teknisk henseende er optagelsen usædvanlig klar - selv de mindste detailler kommer til deres ret.

// Ravel: Klaverkoncert for venstre hånd (HMV. DB 3885-86 å 6,50 kr.).

Ravels klaverkoncert for venstre hånd er komponeret for en krigsinvalid, for den enarmede tyske pianist Paul Wittgenstein. Dette værk, der opførtes første gang i november 1931 i Wien, er blevet til omtrent samtidig med Ravels anden koncert for klaver, koncerten for Margurite Long. De to koncerter betegner ikke desto mindre to modsætninger i Ravels produktion, de viser tydeligt, hvor alsidigt Ravel forstod at udnytte klaverets virkemidler.

Venstrehåndskoncerten f oreligger i nyindspilning med Cortot og Pariserkonservatorieorkestret under Charles Miinchs ledelse. Optagelsen er i enhver henseende fortræffelig, Cortot udfører det yderst krævende soloparti med overlegen virtuositet - også MUnchs orkesterakkompagnement er fremragende.

Koncerten findes desuden i en ældre indspilning udført af Jacqueline Blancard (Pol. 566.192-3).

(,Om Ravels to klaverkoncerter se »Revue musicale« marts 1933 og december 1938, artikler af Goldbeck og Gil Marchex.)

Jørgen Jersild.