Svar til Holmboe

Af
| DMT Årgang 15 (1940) nr. 04 - side 65-66

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Pulsar Festival 2020

Annonce

Edition s

SVAR TIL HOLMBOE

Formålet med min artikel om symfonien, var at rejse det ineget vigtige spørgsmål om det monumentale -N-,ærk idag. Det var ikke en pludselig indskydelse, men tv--,~_ertimod længere tids overvejelser der krystaliserede sig ud i dette problem. Man kunde med rette sige: jamen det ordner sig rent faktisk, der-,,ed at værket bliver til. Men det er jo ikke sket! Når jeg valgte detdanske exempel, endskønt spørgsmålet er internationalt, - Debussy, Bartok og Strawinsky har ikke skrevet synifonier, og er det ikke fordi de har erkendt problemet?

var det fordi jeg vilde vise, at det herhjemme burde -været sagt forlængst, især for-di tden omstændighed at vi her i norden endnu så sent som i dette århundrede har havt to store symfonikere i klassiskromantisk forstand, Carl Nielsen og Sibelius, har skudt erkendelsen af problemets aktuelle betydning ud i en lille menneskealder. Dersoin -,,,i her i landet havde havt en konstruktiv dagbladskritik og ikke blot en daglig koncertreportage, -,,ilde »kritiken« jo også forla-,ngst have været fremadrettet, mod et mål og ikke tilbagerettet (som nu) niod et mønster.

Holmboes spørgsmål giver -mig -derfor en kærkomnien anledning til at skærpe nogle sider af problemet, som jeg ikke har været opmærksom. på kunde give anledning til tvivl. Af praktiske grunde skal jeg besvare de enkelte punkter -så knapt som muligt:

»Hvem. er det, der er død«? For at-begynde Med begyndelsen: det er den klassisk-romantiske symfoni. Hvad -denne begrebsmæssigt. omfatter véd vi. Men lad nu vær med at sige at jeg har hævdet at denne forms bestående ,standardværker er døde!

»Hvad forstår vi overhovedet ved begrebet symfoni, idag«? Jamen det er jo idet hele taget det, jeg spørger om - og det -er -netop det, vi endnu ikke véd. Jeg vil bare slå fast, at det nye monumentale værk skal være opstået ud fra en,grun,dlæggende erkendelse af, at den' traditionelle form - symfonien - er udtømt. Derfor kan jeg også strax besvaredet næste spørgsmål derhen at jeg ikke indbefatter »orkesterværker, der arbejder med flere spændingsgiven.de faktorer etc. ...»i begrebet dendøde symfoni.

Men nu Må jeg igen gøre opmærksom på, at ethvert nyt inonumentalt værk først og fremmest må bygge på vor tids materialer som netop kræver et særligt forløb, altså i sig indeholder kravet om, kimen til den nye form. Musiken lever!

Hermed er jeg nået frem til det tredie spørgsmål, selve materialets beskaffenhed. Med »egentlig og samtidig, handlingsbevæ-get. entydighed« mener jeg, at -det nuværende Musikalske stof er bestemt af en særlig musikalsk inerti, som jeg kun-de have lyst til at betegne aktivt fremadrettet,,det -~41 sige, at -den motiviske kraft ikke er af dramatiskpsykologisk natur, men Gbjectiv-almengyl,dig. Men så er tillige det sidste -spørgsmål besvaret, idet jeg med »det tematiske materiales samtidighed« vilde sige, at -den motiviske brydning består ikke i en psykologisk kamp, men i en rent musikalsk konflikt.

Polytematik- og tonalitet er et - men også kun eet af de midler, der træder i stedet for den psykologiske -sonateform. Der er også andre. Men det vil føre for vidt at komme ind på en systematisk materialelære - og enhver -~,,éd jo også hvor det videre fornødne kan findes.

Knudåge Riisager.

Årgang 15/1940, nr. 04