Børnekompositioner

Af
| DMT Årgang 15 (1940) nr. 06 - side 126-128

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Podcast om Else Marie Pade
  • Annonce

    Edition S-annonce

BØRNEKOMPOSITIONER

AF ELSE PRINTZ

En af de Ting, man i de sidste, Aar har indført i moderne Klaverundervisning, er Udnyttelse af Elevernes produktive Evner, dels ved Gehørspil og Improvisation, og dels ved at lade Børnene forsøge sig med smaa Kompositioner.

Gehørspil kommer man i vore Dage næppe udenom. Det er meget naturligt, at Elever gerne vil kunne spille de Melodier, der i Øjeblikket er fremme; det være sig Melodier fra Skolescenens Opførelser ellerbøgnmelodier fra Film og Radio. Mange Lærere, indtager det Standpunkt, at den Slags Mu Silk ikke hører hjemme indenfor Undervisningen. Men mon det ikke er uklogt at slaa blot den mindste Smule Musikinteresse ned?; navnlig da man gennem Gehørspil kan bibringe Eleverne ikke saa lidt Teori og Formlære.

Jeg tænker her naturligvis kun paa almindelige Lærere der som jeg selv overvejende faar Klaverelever, fordi det i vore Dage hører sig til, at Børn gaar til Spil, ligesom de gaar til Dans. For Lærere der underviser paa Skoler eller p'rivate Konservatorier stiller, det sig naturligvis anderledes.

Naar Eleven hos mig beder om Lov til at købe og spille en saadan Melodi, forklarer jeg dem, at det vilde være dum at at købe den. Den Slags Musik er dyr og ofte saa vanskeligt udsat, at Eleven højst sandsynlig ikke faar lært den, før den forlængst er gaaet af Mode. I Stedet for prøver vi at finde den frem paa Klaveret ved at synge Intervallerne et efter et. Skulde det volde særlige Vanskeligheder, dikterer jeg Melodien som almindelig Musikdiktat. Senere udstyres højre Haand med Terzer og Sekster, og en venstre Haand afledt af Tonika, Dominant og Underdominant sættes til.

Det forudsætter naturligvis, at Læreren selv kender disse Melodier, men det er vist ogsaa nødvendigt, hvis man ikke vil virke gammeldags i Børnenes Øjne.

Springet fra Gehørspil til egne Kompositioner er meget lille Paa samme Maade, som vi altid analyserer de klassiske Stykker, pilles ogsaa Døgnmelodierne fra hinamlen. De er som Regel A-B-A- Form. B-Stykket som oftest i Dominanttonearten og rigeligt forsynet med Sekvenser (Klatremotiver som vi Plejer at kalde det). Herved opdager Eleven, at det øjensynlig ikke er saa svært. For dog at vise dem, at det kan gøres betydeligt bedre, spiller og analyserer vi samtidig de smaa Menuetter, Mozart komponerede som Barn.

De af Lærerne der underviser efter Jacobsen og Mortensens Klaverskole vil jo allerede ved de musikalske Spørgsmaal og Svar være et godt Stykke paa Vej til Kompositioner.

I Begyndelsen er det nemmest at gaa ud fra en eller anden Tekst, der jo slet ikke behøver at være paa Rim. Mærkeligt nok har jeg saa ofte været ude for Lærere, der ikke kunde finde Emner til disse Tekster. Der er da ellers Muligheder nok. Børnene har sikkert en Hund, en Kat, en Have, et Billede o. s: v., der er værd at besynge. Ved Jul og Fødselsdage laves Ønskesedlerne paa Melodier. Kongens Fødselsdag, Ferier, historiske Mindedage o. lign. faar ogsaa en lille Sang. Og skulde alle disse Ting være ubrugelige, er der jo da endelig Vejret. Solskin, Graavejr, Sne og Regn kan der altid laves Sange, om. Har vi først Ordene, kommer Rytmen af sig selv ved at gentage Teksten og klappe til.

Nu ved jeg, at mange Lærere uvægerligt vil indvende: Jamen, hvordan faar man Tid til foruden at lære Eleverne at behandle Instrumentet ogsaa at beskæftige sig med alt dette?

Det er saamænd ikke saa svært, naar man bare økonomiserer lidt med Tiden. Det hænder at Børn af en eller anden Grund møder uforberedt eller uoplagte til Undervisningen, og saa er det forfriskende for begge Parter at foretage sig noget helt andet, end det ventede i Timen. Forøvrigt vil jeg meget gerne ved samme Lejlighed lægge et lille Ord ind for at indføre Klaverelever i saa meget af Musikkens Verden som muligt. Fortælle dem lidt, om Komponister, ikke tørre Tal - men lidt om disses, hovedværker og den stilart de repræsenter. Ved Hjælp af Grammofonplader lære Eleverne at skelne Orkestrets forskellige Instrumenter fra hinanden. Lære: dem at sætte en enkelt venstre Haand til de Melodier, der staar i Børnenes Skole- og Spejdersangbøger. Lære dem at følge med i et Orkesterpartitur, og Vinteren igennem fortælle dem lidt om Torsdagskoncerternes Program. Med lidt god Vilje kan det ladesiggøre.

Men.tilbage til Kompositionerne. Hvert Aar henad Sommerferien slapper Eleverne lidt af. Dels er Vejret godt og dels, læses, der til Eksamen. For at kvikke lidt op paa Foretagendet afholder jeg hvert Aar ved denne Tid en Konkurrence om den bedste Melodi. Eleverne viser mig Udkast og Ideer. Vi taler frem og tilbage om det, men langt de fleste ser jeg ikke før Afleveringsdagen. Bedømmelsen overlades til Eleverne selv. Alle Indsendere forsynes med Papir og Blyant, og jeg spiller Melodierne (der efter de fineste Konkurrencemetoder er indleveret anonymt) igennem. Første Gang udtaler Eleverne højt Bifald eller Mishag, hvis de synes at noget er stjaalet fra i Forvej en kendte Melodier.

Endnu engang spiller jeg alle Melodierne igennem, -g der gives Point. Fra et op til fem. De har højtideligt faaet Tilladelse til at give deres egen Melodi det højeste Pointantal ud fra den Indstilling, at man jo som Regel synes bedst om det, man selv har lavet, men jeg har været ude for mange Tilfælde, hvor Eleverne har givet sin egen Melodi tre eller fire Point og en af de andres fem Point. Bagefter tælles sammen og Nr. et, to og tre faar Præmier.

Forbavsende er det for øvrigt, at det virkelig er de bedste Ting, der bliver præmieret. Ideen gives herved videre til Afbenyttelse. Ogsaa voksne Elever lader jeg af og til prøve at lave smaa Melodier, først til Tekster og senere smaa Valse og Marscher. Jeg tror aldrig jeg har, været ude for Elever, der ikke ved venlige Skub efterhaanden kom til at lave hæderlige smaa Melodier.

Tilslut nogle Exempler paa Børnekompositioner, hvortil Eleverne slet ingen Hjælp har faaet, hverken til Tekst eller Melodi. Hvor Bassen er Harmonier paa første, fjerde, femte Trin er denne for Pladsens Skyld ikke noteret.

(nodeeksempler)

Årgang 15/1940, nr. 06