Mekanisk musik

Af
| DMT Årgang 15 (1940) nr. 07 - side 150-151

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    MINU
  • Annonce

    Vil du være medlem af foreningen Seismograf?
  • Annonce

    Concerto Copenhagen

MEKANISK MUSIK

// Mozart: Linzersymfoni c-dur (Col. LX 797-800, 3 plader å 6,50 kr. + 1 plade å 3,25 kr.)

En smuk indspilning med Thomas Beecham og London Filharmonikerne. Beechams gengivelse er præget af monumental ro og klarhed, og overalt spores den største omhu i detailler -og nuancer. Kun på et punkt kan man med rette gøre indvending: Beecham kan på sine steder virke en smule reserveret, uden tilstrækkelig sødme i udtrykket.

// Mozart: Kvartet i f-dur Kóchel 370 (Tel. E 3070-71, å 6,50 kr.)

Mozarts obokvartet foreligger indspillet af Wiesbadener Collegium. *Musicum. Optagelsen er på ingen måde virtuos, men redelig og smuk. Teknisk er pladen som helhed vellykket, celloen dog på sine steder en smule for fremtrædende.

11 Beethoven: Klaverkoncert nr. 5 i es-dur (HMV. DB 5511-15, å 6,50 kr.)

Koncerten er indspillet af Edwin Fischer og det saksiske statskapel under Karl B,5hm. Fischers spil er rent ud blændende, ægte beethovensk i sit udtryk. Desværre skæmmes dog optagelsen af B,5hms, lidt overeksponerede akkompagnement og visse tekniske mangler: forholdet mellem solist og orkester er ikke tilstrækkelig afbalanceret, og selve gengivelsen af klaverklangen virker sammenlignet fx. med de nyeste Rubinstein-indspilninger temmelig tilbagestående.

11 Ernest Bloch: Koncert for violin og orkester (Gol. LX 819-22, å 6,50 kr.)

Den svejtsiskfødte komponist Ernest

Bloch har - efter engelske og franske anmeldelser at dømme - med sin koncert for violin og orkester skabt i højeste grad opmærksomhed omkring sit navn. Koncerten, der er komponeret i tiden mellem 19-30 og 38, opførtes første gang i Amerika i december 38 og sidenhen i London med Beecham og i Paris med Munch; ved alle disse opførelser udførtes solopartiet af Szigeti. Den foreliggende columbiaindspilning er foretaget i Paris med Szigeti, Munch og Pariserkonservatoriets orkester.

Der kan ikke være tvivl om, at Blochs koncert er et endog meget vægtigt værk, sikkert og målbevidst udformet og præget af en indre ro og afklarethed. Den eneste virkelige svaghed skyldes selve det melodiske stof, der har en lidt for udpræget forkærlighed. for pen*..atone vendinger, et træk, som si'kkert står i forbindelse med Blochs interesse for gammeljødisk musik (flere af Blochs tidligere kompositioner er ligefrem bygget over disse gamle tempelsange). De mange pentatont prægede motiver, der næsten alle så at sige lukker sig zsammen omkring en enkelt tone, som fx. indledningsmotivet, der forekommer flere gange både i første og sidste sats:

eller følgende motiv, der optræder både i første og anden sats:

virker i det lange lø13 trættende og ofte pågående knugende og dystert.

Harmonisk set er værket derimod meget interessant. Med stor virkning stilles stærkt kontrasterende harmonier op mod hinanden, og ofte benytter han mixturvirkninger med stor farvesans.

Szigetis udførelse af den meget krævende solostemme er aldeles mesterlig,

man mærker at han med hele sin aufóritet går ind for værket og holder af at spille det. Også i teknisk henseende er optagelsen vellykket.

(Studiepartitur af Ernest Blochs violinkoncert findes udgivet hos Boosey and Hawkes, London.)

Jøiwen Jersild.