Panum og Behrend 'Illustreret musikleksikon'

,, PANUM OG BEHREND »ILLUSTRERET MUSIKLEKSIKON« Ny. Udgave under Redaktion af Magister Povl Hamburger. Aschehoug Dansk Forlag.

Det er en god Ide af Forlaget at udsende en ny, revideret Udgave af Panum og Behrends »Illustreret Musikleksikon«, hvis første Udgave kom i 1924, og som derfor paa flere Punkter - navnlig forsaavidt angaar den nyeste Musik, men ogsaa paa visse Punkter forsaavidt angaar Bedømmelsen af visse ældre Komponister - hurtigt var blevet forældet. Man tænke ogsaa paa, hvad hele Udviklingen af Radiofonien og den forbedrede (elektriske) Optagelsesteknik for Grammofon er kommet til at betyde for Udbredelsen af Musik i Folkets brede Lag.

Den nye Udgave, der er redigeret af Magister Povl Hamburger under Medvirkning af den nylig afdøde William Behrend, Dr. 0. M. Sandvik og mag art. Jijrgen Balzer, fremtræder i det Ydre som et smukt udstyret Nærk med gode Billeder og klart Tryk. Hertil svarer ogsaa Værkets Indre; det er i det store og hele en udmærket Haandhog i sin Art, hvis Indhold, præget af solid Viden, er ført ol) til den nyeste Tid og navnlig i Forhold til den tidligere Udgave er suppleret med nogle fortræffelige Oversigtsartikler som f. Eks. »Musikens Historie« og naturligvis Artikler om Jazzmusik, Tonefilm, Radio, Grammofon etc.. Det er jo rigtigt, som ofte bemærket, at navnlig Radiofonien, som i mange hundrede Timer om Aaret, sender Musik af den forskelligste Art ind i ca. :Y4 Million danske Hjem, selvfølgelig derved maa aabne Øren og Sind for Musiken i alle dens Former paa Tusinder af Mennesker, som ikke tidligere har haft Lejlighed og Lyst til at beskæftige sig nærmere med Musiken som en Kunstart, der kan give ikke blot »de faa«, men »de mange« aandelig Berigelse. Endvidere søger »Folkemusik«Bevægelsen jo, som det synes med Held, at skabe en ny Interesse særlig hos de Unge for selv at udøve Musik. Disse Faktorer maa og bør naturligt medføre en Trang til Viden om Tonekunsten som

i

Helhed, dens '~.'ærker, dens Skabere, Udøvere, Historie og Teori hos nye Kredse af Befolkningen, og det nye Musikleksikon er den fortræffelige Haandbog, som i de allerfleste Tilfælde vil give de mange nye musikinteresserede gode Oplysninger angaaende de førnævnte Sider af Tonekunsten - desværre dog næsten ikke angaaende selve Musikværkerne. Den Musiklytter (uden Forkundskaber), der slaar op i Leksikonet f. Eks. for at faa noget at vide om »Eroica«-Symfonien, »Ossian«-Ouverturen, Operaerne »Kejserens nye Klæder« eller »Kaddara«, vil blive skuftet; ingen af disse Værkers.Titel findes i Leksikonet som Opslagsord. Og selvom den paagældende ved, hvem der er Værkets Komponist, vil han heller ~kke i Artiklen om denne - undtagen for »Ossian«-Ouverturens Vedkommende, som en sjælden Undtagelse - finde nogen Oplysning angaaende Værkernes musikalske Indhold eller Karakter. Dette er -- om man saa maa sige - en principiel Mangel, som det ellers saa udmærkede Leksikon jo har fælles med de største udenlandske Leksika af samme Art: de kaldes Musik-Leksika, men indeholder meget lidt angaaende det, som dog er det egentlige i Musiken, selve Musikværkerne.

Det kan ikke bestrides, at denne Mangel er ganske væsentlig, navnlig for de nye Kredse, som uden Forkundskaber om Komponister og Musikhistorie vil søge let tilgængelige Oplysninger om de Musikværker, som de nu har langt rigere Lejlighed til at stifte Bekendtskab med end for blot 15 Aar siden. Det nytter heller ikke heroverfor at indvende, at Musikleksikonet i Artiklerne om alle større Komponister indeholder Henvisninger til Special-Littera~ tur; dels gør dette jo Sagen betydelig besværligere for den usagkyndige, dels vil de paagældende Biografier og andre Værker kun i ringe Omfang forefindes i de lokale Biblioteker Landet over.

Endvidere er det en Kendsgerning, at Mennesker, der ingen musikhistoriske Kundskaber har, langt lettere husker 7'itlen-paa et Musikværk, der har vakt deres Interesse, end Komponistens Navn; dette betyder med de nu herskende mangelfulde Radioprogram- Publikationer, at det ofte kan være meget vanskeligt eller helt umuligt for den læge Musiklytter bagefter at finde"" ud af, hvor han i det hele taget kan finde nogle musikalske Oplysninger om et Væ, rk, som han har hørt i Radio, og navnlig hvis det har været et Værk af en udenlandsk Komponist. - Vanskelighederne for den ulærde, Lytter forøges derved, at den Special-Litteratur paa Dansk, der i det hele taget kan komme il Betragtning her, er meget s parsom.

De vigtigste Værker, der her kommer i Betragtning, er jo de kendte Biografier over vore større Komponister - hvoraf Rich. Hoves om I. P. E. Hartmann er særlig righoldig paa musikalske Oplysning-er - Panum og Behrend's »Musikhistorie« og Gerh. Lynge's »Dan'ske Komponister i det 20. Aarhundredes Begyndelse«. De tidligere paa Dansk udkomne smaa. »Operaførere« af Ch. Kjerulf og Gerh. Lynge (der vist nu er udsolgt) var forsaavidt ufyldestgørende, som de kun indeholdt Referater af Operaernes Handling men intet angaaende deres musikalske Indhold. Derimod er Karl Gjellerup's og Dr. Alma Heiberg's Skrifter om Rich. Wagner's Værker ganske instruktive omend noget vidtløftige for den læge Læser. Endelig maa nævnes Will. Behrend's lille Arbejde om »Beethovens Klaversonater«. Iøvrigt er, hvad der ellers findes paa Dansk af Afhandlinger om det nævnte Emne, spredt i Tidsskriftartikler, særlig i »Dansk Musiktidsskrift«.

Set fra et Oplysningsstandpunkt burde, ~,Jusiklcksikonet derfor suppleres med en eller flere Haandbøger i Retning af de i Tyskland saa kendte og yndede »Førere« (der navnlig forefindes for Orkesterværker og Operaer), selv om Benyttelsen af saadanne i Almindelighed forkætres af Musikfagfolk herhjernme.

Naar det nye Musikleksikons gode Egenskaber iøvrigt er anerkendt, kan der være Anledning til at fremsætte nogle Bemærkninger angaaende Enkeltheder, som er faldet i Øjnene ved Gennembladning.

For det første: Naar Leks'ikonet som Opslagsord giver de allerfleste Operaer (med Førsteopførelses-Aar), der har været opført paa vor Operascene, hvorfor har man da af de 33 Operaer af danske Komponister, der har været nyopført i de*sidste 50 Aar, kun anført de otte under deres Titel; havde det ikke været rimeligt, at et dansk Musikleksikon. var komplet paa dette Punkt? Blandt de ikke-anførte findes saa kendte Værker som Høehergs »Et Bryllup i Katakomberne«, Enna's »Komedianter« og Børresen""s »Den kongelige Gæst« og »Kaddara«. Endvidere vilde det have været af en Del Interesse, om man - saaledes, som i Norlind's tilsvarende svenske Leksikon

havde bragt Opførelsestallene for de betydeligste dramatiske Værker, i hvert Fald for de danske Operaers Vedkommende og enkelte andre Værker. Det synes jo ikke uinteressant at erfare f. Eks. at »Elverhøj« ialt har været opført 702 Gange paa Det kgl. Teater (indtil Udgangen af Sæsonen 1938139), »Liden Kirsten« ialt 291 Gange o. s. fr. - løvrigt burde de første virkelig danske Operaer, »Holger Danske« (1789) o,, »Erik Ejegod« (1798), have været

-1

nævnt i Oversigtsartiklen om Operaens Historie i Danmark.

En endnu større Anke er det dog, at der af danske Komponister fra den nyeste Tid helt mangler Omtale blandt andet af: Daniel Andersen (Komponist til Operaen »Madonnas Ansigt«), Erling Brene (der blandt andet har komponeret en Symfoni, Scenemusik og I~arnmermusik), Franz Syberg, Si». Chr~.. Felumb (der kun er omtalt som Musiker, ikke som Komponist), Oskar Gjyldinark (Komponist til adskillige udbredt? Arbejdersange, navnlig »Danmark for Folket«), Benna Moe (Balletten »Hybris« m. m.), Kjell Roikjer (bl. a. »Jacob v. Thyboe«-Ouverture), Kai Rosenberg (bl. a. mindre Orkesterstykker) og Erik 7'uxen (kun omtalt som Musiker, ikke som Komponist). Af ældre danske Komponister mangler ogsaa. den for nylig afdøde Tekla Griebel (g. Wandall), der bl. a. havde komponeret den lille Opera »Skøn Karen«, som i 1899 blev opført paa Det kgl. Teater, og adskillige andre Værker; Carl Cohn Haste (Klavermusik og Sange), Harding Sonne (Korværker), Kristian Steensen (Korværk »Heden« og Orgelmusik) og Alfred Strandquist (Korværker og 'Orgel Musik); endvidere mangler den danskamerikanske Komponist Carl Busch (bl. a. Korværket »Den brune Hede«) - samt Jens Lolle, der har komponeret Musiken til V. Galeotti's Ballet »Amors og Balletmesterens Luner« (opført 1. Gang 1786), som indtil 1939 havde naaet ialt 223 Opførelser paa Det kgl. Teater. Selv om ingen af de nævnte kan siges at høre til de betydeligere Komponister burde en Omtale af dem dog ikke helt savnes.

I denne Forbindelse maa den ganske ejendommelige Negligence ved Omtalen af Komponisten J. L. Emborg (Organist i Vordingborg og Statens Sanginspektør) fremdrages. Hvad er egentlig Grunden til, at hans Kompositionsvirksomhed kun omtales med følgende lakoniske Bernærkning: »Produktiv Komponist af Kammer- og Orgelmusik, Korværker og Sange«? Hele Omtalen, af Emborg er kun paa 5 Linier. Det kan da umuligt være Leksikonets Redaktion ubekendt, at Emborg bl. a. har komponeret følgende større Værker: Operaerne »Telse« (antaget til Opførelse paa Det kgl. Teater, men ikke opført) og »Das goldene Geheimnis« (opført i Tyskland), Skoleo Peraen »Kærestefolkene«, Scenemusik til Skuespillet »Spaniolerne«, Musik til en Ballet »Den grønne Lanterne«, tre Symfonier og andre Orkesterværker, Korværkerne »Agnete og Havmanden«, »Den jydske Hede« og »Hymne til Stormen« foruden adskillige kirkelige Korværker, Orgelværker, Kammermusikværker og talrige Sange. Ernborg har passeret Opustallet 85 og hans ikke-dramatiske Kompositioner 'er kendt i vide Kredse. Hvorledes kan man undlade at bringe en nogenlunde fyldestgørende Omtale af en dansk Komponist af dette Format, hans Retning og større Værker?

Af betydelige udenlandske Komponister savnes Omtale af Operakomponisterne Alfredo Catalani (»Loreley« o,,, »La Wally«), Francesco Cilea (»Adriana. Lecouvreum) og den unge Østriger Wille, i , hvis Opera »Kónigsballa(Ie«

(med Harald Haarfager som Hovedperson, Wien 1939), Helge Rosvænge har haft en stor Sukces.

Endvidere kan det bemærkes, at der af Musikforfattere mangler en Omtale at den ovenfor nævnte Dr. Alma Heiberg (Forfatter til populære Monografier over de fleste af Rich. Wagners Værker), og at der blandt Litteraturhenvisningerne i Artiklen om Wagner - . med Undtagelse af Gjellerups førnævnte Skrift-savnes Anførelse af den i Betragtning kommende dansk-norske Litteratur, saaledes navnlig Gerh. Schelderups, (ganske vist lidt forældede) Biografi, Alma . Heibergs f ø rnævnt e Skrifter og enkelte andre.

Anførelsen af Opus-Nummer for de Musikværker, der omtales i Leksikonets forskellige Biografier, synes ganske inkonsekvent: en saadan Anførelse er gennemført for omtrent allé Væn~. kernes Vedkommende i Artiklerne om Carl Nielsen, K. Riisager, Herm. ' D. Koppel og flere andre af de yngre danske Komponister; men iøvrigt findes Opus-Numre næsten ikke anført for andre Komponisters Vedkommende (en Undtagelse er bl. a. de betydeligste af Beethovens Kammermusik-Værker), end ikke for Gades og Hartmanns Værker eller Beethovens. Symfonier. - Iøvrigt vilde en udførligere Værkfortegnelse end den givne have været rimelig for flere danske Komponisters Vedkommende som Louis Glass, Rudolph Simonsen, Emil Reesen, Rud Langgaard o. a.

navnlig set i Forhold til den Udførlighed, hvormed den yngste Generations Værker er opregnet.

Den anførte Kritik ufortalt er »Illustreret Musikleksikon« dog en saa udmærket og paalidelig Haandbog, at saavel Fagfolk som Lægmænd maa. hilse den nye Udgaves Fremkomst med stor GI.-ede; navnlig dens Oplysninger om den nyeste Generation af Musikere og de nyeste Retninger indenfor Musiken el, af stor Værdi. Ingen virkelig musikinteresseret vil kunne undvære denne

Haandbog.K. A llung.