Danske symfonier i det 18. aarhundrede Del 1

DANSKE SYMFONIERI DET 18. AARHUNDREDE, I

AF ERLING WINKEL

Symfoniens Historie i Danmark i det 18. Aarhundrede har ikke hidtil været Genstand for større Interesse. Om end denne Musikform har været dyrket i stor Udstrækning vilde det være forkert at paastaa, at der findes Antydning af en Dansk »Symfoniker-Skole«;

Repertoiret, i hvert Fald i Tiden efter ca. 1760, bestod væsentlig af udenlandske Konlpositioner, - og de faa egentlig Danske Symfonier, der er bevaret, tviser en stærk stilistisk Afhængighed af Italienske, Tyske og Franske Kompositioner. - Komponisterne selv var til,med som oftest Udlændinge, der for kortere eller længere Tid prøvede Lykken i Kongeriget Danmark.

Det vilde være en højst interesant Opgave at give en Redegørelse for det brogede og afvekslende Repeftoire af Symfonier, der i Aarhundredets sidste Halvdel har været spillet herhjemme: - Pladsen tillader dog kun en kort Oversigt over de Oplysninger, vi sidder inde med.

Om Symfoniens Dyrkelse ved Hoffet ved vi ikke meget; - i snart 150 Aar har de hjemlige musikinteressere e begrædt Tabet af det gamle Hoffmusikarkiv, der som bekendt blev et Bytte for Flammerne, da Christiansborg Slot brændte i 1794. - Vi ved blot, at Scalabrini, foruden de af ham selv komponerede, opførte Symfonier, som han forskrev fra Hamborg og Dresden(1) ; vi ved, at Sarti komponerede talrige Symfonier (2) samt at Joh. Ernst Hartmann leverede »Ouverturs und Concerten« (begge Betegnelser anvendtes om Symfonier)(3).

Højst sandsynligt er det, at man har opført Symfonier ved Taffelmusik og øvrige Koncerter ved Hoffet. - Som en fast Bestanddel indgaar Symfonien i hvert Fald i de Koncerter, der afholdtes af de forskellige musikalske Selskaber og Klubber, hvilket fremgaar af de bevarede Love og Vedtægter; - dens Plads i Programmet var gerne i Begyndelsen og ofte tillige ved Afslutningen af Koncerten. - I »Det musikalske Societet« af 1744 var Koncertmesteren forpligtet til at komponere 2 Symfonier om Maaneden, - i Følge Lovene for »Det Musicaliske Sælskab« fra 1759 skulde ethvert Medlem ved sin Indtræden levere »2 Simphonier eller Ouverturer eller Stykker, som kan synges«. - I Tiden efter ca. 1780 kan man for de større Koncerters Vedkommende finde Programmet offentliggjort i Annoncer i Københavns Adresseavis; det fremgaar blandt andet heraf, hvor ofte man har opført Symfonier af Haydn.

Man kan endvidere skaffe sig Overblik over de Symfonier, der har været opført i Klubberne, musikalske Hjem og i større Herskabshuse ved at gennemgaa Bog- og Musikhandleres Kataloger og Avisannoncer (4). - Desuden maa vi ikke forglemme de i Arkiverne overleverede Noder, af hvilke vi kan nævne Symfonierne i Sorø Akademies Bibliotek, der, i hvert Fald hovedsagelig, hidrører fra Godsejer, Hofmarskal Joh. v. Bülow, - samt Symfonierne i Kammerherre Gjeddes Samling paa det kgl. Bibliotek.

Størst Kendskab har vi dog til Dyrkelsen af Symfonien paa det kgl. Theater; - foruden de egentlige Ouverturer til Operaer, Syngespil og Balletter anskaffede Theatret et rigt Udvalg af Symfonier, med hvilke Orkestret underholdt Publikum inden forestillingens Begyndelse. - Man er ikke alene i Stand til at følge Theatrets Musikalieanskaffelser gennem Regnskaberne; man har til. Raadighed selve Noderne, der af Theatrets Arkiv er deponeret, paa det kgl. Bibliotek.

Af særlig Interesse er 4 Samlinger haandskrevne Orkesterstemmer:

XXX Synfonien (væsentlig kopieret af C. A. Thielo, betalt 18/11 1762).

Synfonia 1-22 samt 16 »comique Pieces« (væsentlig kopieret af C. A. Thielo, betalt de 10 første 24/1, - Resten 2/5 1763).

30 Symfonier (kopieret af Conradt Petersen-Lund, betalt 20/12 1764).

Sinfonia 1-18 (kopieret af Johan Lildicke, betalt 28/4 1,768).(5)

Forsvundet er derimod en Række Symfonier, der var leveret Theatret af Hofviolon H. H. Jacobsen, idet denne efter Leveringen atter havde fjernet Symfonierne fra Theatrets Arkiv.(6)

Uden at komme med en nærmere Redegørelse maa det bemærkes, at vi herhjemme har opført Symfonier af Komponister fra saa at sige alle Centrer for Dyrkelse af Orkestermusik: Mannheim, Wien, Paris, London o. a. repræsenteret ved Værker af Bøhmiske, Østrigske, Tyske, Italienske og Franske Komponister. - Det er imidlertid ikke det udenlandske Repertoire men de i egentlig Forstand Danske Symfonier, der først og fremmest skal behandles i denne Artikel. Det vil være hensigtsmæssigt at begynde med at give en Oversigt over det forløbig kendte Kildemateriel.(6a)

A) TRYKTE SYMFONIER

Sarti:

»Sinfonia nel. Ciro riconosciuto« Leipzig 1758. (Findes i Følge Eitners: »Quellenlexikon« paa Preussische Staatsbibliothek, Berlin.) (Partituret findes desuden i den trykte Udgave af selve Operaen. Findes paa kgl. Bibliotek.)

J. E. Hartmann:

»Simphonie Periodique a deux Violons, Taille & Basse, Flautes ou Hautbois & Cornes de Chasse Composée par Sr. Giov. Hartmann, Maitre du Concert du Roi de Danemare. No. VII. A Amsterdam chez J. J. Hummel. No. 150.« (Findes paa Kungl. Musikaliska Akademiens Bibliothek, Stockholm, - samt paa Universitetsbiblioteket i Uppsala. - Nummertallet VII betyder sikkert Nummeret i en af Hummel udgivet Symfoniserie, 150 er Forlagsnummeret. - Symfonien er udgivet 1770, eftersom en Annonce i Københavns Adresseavis 1770 Nr. 43 fra Musikhandleren, Hofviolon Gottwaldt, der reklamerer med »Hummels nyeste Værker fra Amsterdam«, omtaler: »Hardtmands, Per. Simph.« - Jævnfør Ravn: Koncerter og Musikalske Selskaber i ældre Tid Side 75.)

Weyse:

»Sinfonie a Grand Orchestre composée par C. E. F. Weyse. Oeuvre I. Copenhague. Gravée par Sonne aux Depéns de l'auteur. (Violin 1 og 2, Viola, 2 Fløjter, 2 Oboer, 2 Valdhorn. (Findes paa det kgl. Bibliotek samt paa Statsbiblioteket i Aarhus Nr. 1518; endvidere paa kungl. musikaliska Akademiens Bibliothek, Stockholm.)

»Grande Sinfonie à grand Orchesrre, composée par Weyse de Copenhague.

A Vienne au Bureau d'Arts et d'Industrie.« (Titlen citeret efter »Allgemeine musikalische Zeitung«. - Findes paa Statsbiblioteket i Aarhus Nr. 1519 samt i Følge Eitners Quellen Lexikon paa Preussiche Staatsbibliothek, Berlin.) (15 Stemmer.) (Tone.art: Es-Dur.)

(I en Artikel i Allgemeine musikalische Zeitung, første Aargang Nr. 35 for 29. Maj 1799, »Ueber den Zustand der Musik in Kopenhagen« nævnes Side 547, at Weyses Symfonier endnu ikke har fundet en Forlægger, skønt de har været tilbudt forskellige, blandt andet André i Offenbach. - Weyse nævner i sin Selvbiografi, at han 1795-97 komponerede 7 Symfonier, hvoraf een blev stukken i København paa Conferensraad Bruns Bekostning og een udkom i Wien. - Den sidste skulde være anmeldt i Allgemeine musikalische Zeitung og efter Weyses Udtalelse i »Nachrichten von Leipzig.«(7)
Den førstnævnte Anmeldelse findes i sjette Aargang Side 726-28, 25. Juli 1804. - I et Brev fra Schulz til Weyse af 22. April 1800 (8) udtaler Schulz sig om et Symfoni Partitur, som Weyse har sendt ham; - endvidere udtrykker Schulz sin Glæde over, at Brun har givet Weyse 200 Rd. Weyse har antagelig sendt Schulz Symfoniens Partitur i Anledning af Udgivelsen, hvilket Brevets Ordlyd kan tyde paa. - Den anden Symfonie er i Følge Gerber udgivet 1803 (9).

Endvidere findes i V. C. Ravns musikhistoriske Samling(10), desværre uden Kildeangivelse, et Citat af en Annonce, der lyder saaledes: »Sinf. à gd. Orchestre, 2 Rd. 4 mk. blandt nye Musikalier, som C. Lose & Comp. har faaet i disse Dage. (28/9-1803).« Nærmere følger under Omtale af de 7 Symfonier, der findes i Manuskript. - Den første Symfoni, egentlig Symfoni Nr. 6, c-moll, er altsaa antagelig udkommet 1800, den anden kan ansættes til 1803 (10a).

B) SYMFONIER I MANUSKRIPT

Johannes Erasmus Iversen:

»Sinfonia di J. E. Iversen. Sept. 1747. (Violin 1 og 2, Viola, Basso, 2 Fløjter, 2 Oboer, Tromba 1, 2 og 3 samt Timba-Findes paa Universitetsbiblioteket i Lund, Engelhardt 516, antagelig i en svensk Afskrift; - Dateringen ,gælder sikkert Afskriften. Toneart: D- Dur.)

Scheibe:

»Sinphonia ex B Viol 1 og 2, Vla, B. del Sigr. Scheihe.« (Findes paa Universitetsbiblioteket i Lund, Kraus Samling Nr. 105, svensk Afskrift, i Følge Bibliotekets Kartotek afskrevet 1756. Toneart: B-Dur.)

»Sinfonia a 16. Clarino I, II e Principale, Tympani, Corni I, II, Flauto traverso oblig. e I, II. Oboe I, II Viol. I, II Viola, Bassono e Fondamento. (Findes i Følge O. Kades Katalog over den storhertugelige Musiksamling i Meeklenburg-Schwerin II Side 202 i Schwerin baade i Partitur og Stemmer. Toneart: D-Dur.)

»Simplionia in A a 4 voci Dell Singre Scheibe.« (2 Violiner, Viola og Basso, findes i Afskrift paa kungl. musikaliska Akademiens Bibliotek i Stockholm. Toneart: A-Dur.)

»Sinfonia« (2 Violiner, Viola og Basso, paa Basstemmen staar skrevet: »di Scheibe« findes paa Universitetsbiblioteket, i Lund, Engelhardt 287, i 2 Stemmesæt, hvoraf det ene sikkert er en Afskrift af det andet, da en grov Fejl gaar igen. Begge Stemmesæt er antagelig, Afskrifter. Toneart: B-Dur.)

Scalabrini:

»6 Sinfonie« (Findes paa Bibliotheque de Conservatoire i Bruxelles, Wotquennes Katalog 11 Nr. 7877. Finde.N i Partitur. - Temaerne til de 6 Symfonier er gengivet i Erich H. Müller: »Angelo und Pietro Mingotti« Side CCXXVIII ff. - i Følge Müller findes endvidere Stemmerne til Nr. 1, 4 og 5 for Strygere paa Preussische Staatsbibliothek i Manuskript, Nr. 19162, 19612 og 19610. Tonearterne er C-Dur, G-Dur, D-Dur, D-Dur, F-Dur og B-Dur.

Ouverturen til »Oraklet«. (Findes i Partituret til Syngestykke, kgl. Bibliotek. »Oraklet« opførtes 1. Gang 23/4 1776 (10b) og (10c).)

I Kammerherre Gjeddes Samling, kgl. Bibliotek, Nr. 21 af Symfofflerne, findes et Orkesterværk med Titlen: »Sinphonia. nell'Opera Artaserse« Afskrift. 2 Violiner, Viola, Corni I. II. og Basso. Om der virkelig, saaledes som Müller antager, er Tale om Scalabrinis. Ouverture til Artaserse (opført 1745 og 1746 i Hamburg, 1752 i København) er ikke beviseligt, om end en vis Sandsynlighed er til Stede.

Sarti:

»Sinfonia 19« i den anden af de ovenfor omtalte Symfonisamlinger fra det kgl. Theater, der er kopieret af C. A. Thielo 1763, for 2Violiner,Viola,Violoncel, Kontrabas, 2 Oboer, 2 Valdhorn, Fagot. Der findes i Stemmerne ingen Komponistangivelse; men Symfonien er den samme som:

»Sinphonia Dell Sing. Sarti« (kun for 2 Violiner, Viola og Basso; - findes paa Universitetsbiblioteket i Lund, Kraus 160, i svensk Afskrift, der i Følge Bibliotekets Kartotek er kopieret 1761. Toneart: E-Dur.)

Sinphonie Del Sigr. Giuseppe Sarti. 1766. (2 Violiner, Viola, Basso, 2 Fløjter, 2 Valdhorn og Fagot. Findes i »Gimo Musikbibliothek«, der ejes af öfverläkare Dr. Brun, Gävle.-Kopieret af en Nodeskriver, der har opholdt sig mange Aar i København, eftersom der i det kgl. Theaters Arkiv findes en Mængde Manuskripter af samme Haand, blandt andet nogle Italienske Ouverturer. - Toneart: E-Dur.)

Sinfonia Del Sigr. Giuseppe Sarti 1765 Ins(?)Benedetto. (2 Violiner, Violetta, Basso, Oboe 1 og 2, Tromba 1 og 2. Findes i »Gimo Musikbibliothek«, (ler ejes af ófverlåkare Dr. Brun, Gävle., Samme Haandskrift som ovennævnte Symfoni i Gimo Musikbibliothek. Toneart: C-Dur.)

Sinfonie a 6 a l`intrate dell'opera Ezius dell S. Sarti. (2 Violiner, Viola, Basso, 2 Valdhorn. Findes paa Videnskabernes Selskabs Bibliotek, Trondheim. Afskriften bærer Joh. Daniel Berlins egenhændige Navnetræk. Operaen »Ezio« opførtes i Sartis første Saison 1753-54 i København(11). Toneart: G-Dur.)

Sinfonia 17« i den anden af de omtalte Symfonisamlinger fra kgl. Theater, kopieret af C. A. Thielo 1763. - 2 Violiner, Viola, Violoncel, Kontrabas, 2 Oboer, 2 Valdhorn, Fagot. Der findes ingen Komponistangivelse; men Symfonien er den samme som:

Sinfonia a l`intrade della opera Vologeso del Sarti« (2 Violiner, Viola, Basso, 2 Valdhorn. Findes paa Videnskabernes Selskabs Bibliotek, Trondheim. Afskriften bærer J. Daniel Berlins egenhændige Navnetræk. Operaen »Vologeso« opførtes i Sartis første Saison, i København 1753-54(11); - endvidere blev den opført under Sartis Udenlandsrejse 1765 i Venedig(12). Toneart: A-Dur.)

Sinfonia 14« i den anden af de omtalte Symfonisamlinger fra det kgl. Theater, kopieret af C. A. Thielo 1763. (2 Violiner, Viola, Violoncel, Kontrabas, 2 Oboer, 2 Valdhorn, Fagot. Ingen Komponistangivelse; men det drejer sig om Ouverturen til »Ciro rieognosciuto«, der blev udgivet med den øvrige Opera 1754 og som før omtalt i Særudgave 1758. D-Dur.)

Ouverturen til »Aglae« eller »Støtten« (Findes i Partituret til Syngespillet paa det kgl. Bibliotek. Den findes desuden i Schwerin og nævnes i Kades Katalog som Nr. 44 under Sartis Værker. Symfonien er undersøgt af Fr. Tutenherg(13). Aglae opførtes paa det kgl. Theater i Saisonen 1773-741.4). D-Dur.)

Ouverturen til »Didone abbandonata« (Findes paa det kgl. Bibliotek i Partituret til Operaen, kopieret af Joh. Lüdecke(15). Opførtes i Saisonen 1762- 63(16). E-Dur.)(Fortsættes).

Fodnoter:
(1) Thrane: »Fra Hofviolonernes, Tid« Side 91.
(2) Thrane: »Fra Hofviolonernes Tid« Side 91.
(3) Particulair-Cassens Regnskaber 1779. Nr. 357. Rigsarkivet.
(4) Avisannoncer findes relativt nemt i C. E. F. Hagens musikhistoriske Samling, kgl. Bibliotek
(5) Torben Krogh: »Ældre dansk Theatermusik«, Musikhistorisk Arkiv Aargang 1, 1931 Side 21-23 giver yderligere Kommentarer. - Symfonierne findes paa det kgl. Bibliotek, Katalog CI Side 11.
(6) Theaterkassens Regnskab 1765-66 Nr. 242. Rigsarkivet.
(7) Berggreen: »C. E. F. Weyses, Biografi« Side 32-33.
(8) Berggreen: »C. E. F. Weyses Biografi« Side 49-57.
(9) Gerber: »Neues, Historisch-Biografisches Lexicon der Tonkünstler« 4 Side 566.
(10) Kgl. Bibliotek; Ny kgl. Samling 3380 Vb. - Seddelbundt med Paaskriften: »Personalia« - Nr. 4.
(10a) Ifølge Kataloget fra Aarhus, Fagkatalog III, drejer det sig om Symfoni Nr. 7.
(6a) Hvor intet andet anføres, forekommer Symfonierne kun i Stemmer.
(10b) Aumont og Collin: »Det Danske Nationaltheater« Il Side 134-35.
(10c) Theaterkassens Regnskab 1775-76 Nr. 302. Rigsarkivet. Kopieret af J. Lüdecke.
(11) Overskou: »Den Danske Skueplads« 2 Side 153.
(12) G. Pasolini Zanelli: »Giuseppe Sarti« Side 34.
(13) Tutenberg: »Die Sinfonik Joh. Chr. Bachs« Side 143.
(14) Aumont og Collin: »Det Danske Nationaltheater« I Side 15.
(15) T'heaterkassens Regnskaber 1762-63 Nr. 299. Rigsarkivet.
(16) Overskou: »Den Danske Skueplads« 2 Side 286.