Ny musik

Af
| DMT Årgang 15 (1940) nr. 10 - side 205-206

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Podcast om Else Marie Pade
  • Annonce

    Edition S-annonce

NY MUSIK

/1 Vi bringer nedenfor de vigtigste temaer i Knudåge Riisagers »Sinforiia gaia«: 1. 1. sats' hovedtema. 2. 2. sats's hovedmotiv. 3. 3. sats' rondotema.

fi Herinann 1). Koppel: Strygekvai,tet ni-. 2 ol). 34.

Ve d D U T's koncert d. 29. november blev Koppels nye kvartet opført for første gang; dagen. efter fik den sin radiodåb ved det samme udmærkede ensemble som ved koncerten: Else Marie Bruun, Minna Nygaard, F,'llen Marquard og Grete-Jespersen.

Værket er så stærkt og særpræget, og Koppel er nu så relativ højt oppe i opustallene, at man f,-,,'Ir lyst til at se en nøjere sammenligning og redegørelse af Koppels samlede kammermusikproduktion.

Her skal kun peges på (let meget karakteristisk.e, at (le fleste af Koppels, værker besidder en usædvanlig sluttethed' i (let formelle., balance og modenhed i det indholdsmæssige. Dette gælder typisk nok lige fra de allerførste værker, fra kvartetten nr. 1 op. 2 (skrevet i 1928-29, mens Koppel endnu var elev på konservatoriet) op gennem en lang række værker (bl. a. den indtagende trio op. 11 (1931), sonatineu for blæserkvintet op. 16 (1932), variationer for strygetrio, op. 17, 11 variationer for fløjte, violin og viola op. 26, og sulten for fløjte, violin, cello og klaver op. 28), der nu foreløbig er kulmineret i strygekvartetten op. 34.

Denne sikkerhed og balance lige fra de. tidligste værker har aldrig gjort Koppels kammermusik gold eller stiv. På tværs af sikkerheden kan man spore et kraftigt søgende og eksperimenterende indslag, op samtidig en levende udvikling fra arbejde til arbejde.

Den anden strygekvarftet rummer nogle af de bedste egenskaber hos Koppel; han arbejder her, som-så ofte før, især med melodiske og klangligt-rytmiske elementer, der er behandlet med stor kompositorisk fantasi. 1. sats begynder med et klanglig-rytmisk motiv i 2. violin, bratsch og cello,

der på een gang smelter sammen med det smukt cantabile hovedtema og fremhæver dets roligt-flydende karakter.

Satsen er pr«æget af dette hovedternas melodiske udvikling lige til sidetemaet sætter ind;

ved sin faste rytmik og klare konturer står dette tema i spændings- og kontrastforhold til det første tema. Disse to melodiske elementer betinger den videre udvikling af satsen, der med sine stærke sp,ændinger og sin smukke afrundethed er en af de bedste satser Koppel har skrevet.

Overfor denne sats er stoffet i den følgende andante, trods deii meget. smukke indledning

og -tilsvarende afslutning ikke behandlet med samme musikalske intensitet; den klanglige balance er heller ikke så fuldendt, men den vidner i sin sikkerhed og plastik om Koppels store dygtighed til at forme et stof og til at afspænde en udvikling på overbevisende måde.

Den meget hurtige finale udvikler sig ud af det indledende unisone, rytmiskfaste motiv,

først i cellóen, så i bratschen og senere i 2. violinen, indtil 1. violinen kommer med sit noget roligere, men lette og næsten legende tema

mens 2. violinen samtidig fortsætter den rytmiske figuration, hvortil bratschen og cello'en nu danner den klanglige basis. Trods denne fasthed i kompositionen og vedholdenhed, ja stædighed i det rytmiske, virker satsen dog ualmindelig levende og fri; ikke mindst på grund af det frie melodik-motiviske stof, der er vævet sammen med de 2 hovedidéer.

Dette kammermusikarbejde er igen et smukt eksempel på, hvorledes der arbejdes med problemerne i dansk kammermusik, og hvilke resultater, der nåes, trods de ikke særlig gode kår, denne musikart endnu har her i landet.

Vagn Hom1boe.

Årgang 15/1940, nr. 10