Mekanisk musik

Af
| DMT Årgang 16 (1941) nr. 01 - side 15-18

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

MEKANISK MUSIK

/1' Diderik Buxtehude: Præludium og Fuga g-inoll (Spitta XIV) HMV. DB 5248, Kr. 6,50. -- Passacaglia (1-moll (Spitta 1) DA 5222, Kr. 4,50. - Toccata F-Dur (Spitta XXI) og * DA 5223, Kr. 4,50.

- Disse Indspilninger af Finn Viderø ved Slotskirkens Orgel fortjener den største Anerkendelse og bliver forhaabentlig efterfulgt af en lang Række Optagelser af Værker af denne vor store Barokkomponist. - Buxtehudes Toccataer, Passacaglier og Koralforspil er i udpræget Grad Orgelmusik, skrevet af en Organist for sit Instrument; - men til at udføre dem. kræves en Musiker, der er i Besiddelse af en klar Opfattelse og ægte Musikglæde - og som ikke er plaget af misforstaaet sentimental »Andægtighed« over for de gamle Skatte. Viderø dokum.enterex ikke alene Forstaaelse, af Stilen i Buxtelludes Musik; men p'ræsterer en strålende musikermæssig Opfattelse; - Ikegistreringen retter sig logisk efter Værkernes Formopbygning og Kompositionsteknik, - Rytmen er klar, -- og Valg af ""l'ernpo virker overalt overbevisende sikkert. - Nogle faa og ubetydelige Ujævnheder i Foredraget er let tilgivelige Bagateller. - Orgelet i Slotskirken er ganske vist intet BQrokor

gel; men bortset fra, at Mellemlejet er lovligt svagt, maa (let dog siges at virke absolut tilfredsstillende til Brug -,,ed Optagelser af Buxtehudes Orgelmusik.

I g-moll Præludiet mærkes straks det rette Greb paa Tingene; det rytmiske Spil i Manualets Passageværk er tr(»ds alt underordnet Bevægelserne i Pedalet; - den første Fuga er paa Nodebillede-t, tilsyneladende lidt knudret; men Viderø,~ Gengivelse viser en Forstaaelse af den virkelige Rytmik, som mange Musikere maa misunde ham;

(let følgende lille Mellemstykke er en Perle, fuld af ægte N,,lusikglæde; - den sidste Fuga er med sin ophøjede Ro et ,Møns.ter paa, hvorledes en Adagio i % ""fakt, med punkteret Rytme, skal spilles.

D-moll Passacaglien er spillet ganske naturligt o,,, ligetil; ved Registreringen er de 4 Dele klart adskilt; men tillige virker (le vekslende Klangnuancer i hver enkelt Del overordentlig levende. -- F-Dur Toccataen er lutter Fryd fra først til sidst, -- navnlig i Præludiet er der Humør baade i Spil og Registrering. - »In dulei Jubilo« klinger aldeles henrivende, den forsirede »Cantus firmus« træder klart og tydeligt frem.

Ved Indspilnin'gen af Orgelmusik maa Organisten have en Hjælper, da han fra sin Plads ved Orgelet aldrig, er helt sikker paa, hvorledes Musiken klinger i Rummet, end sige i Mikrofonen. -

I),NIT's tidligere Grammofonanmelder, .Magister Balzer, har ikke alene tilrettelagt Optagelserne,,, men saavel i tekniske som kunstneriske Spørgsmaal været Viderø en kyndig og god Hjælper. Balzer har derfor Krav paa en ,stor Del af 'Eren for disse vellykkede Optagelser.

/1 N. W. Gade: Trio Op. 42. F-Dur. HMV. DB 5244-45. 2 Plader å Kr. 6,50.

Den danske Kvartet har vundet sig et Navn i Udlandet og derved vundet Indpas i Grammofonens Verden. - I mange af de tidligere Tilfælde, i hvilke den har indspillet danske Kompositioner, har der ved Valg af Værker været taget størst Hensyn til Kvartettens Repertoire, mindre til, om Værket hørte til de lødigste inden for dansk Tonekunst. Denne Gang er der Grund til at glæde sig over det trufne Valg; Gades Trio er et af hans bedste Kammerrnusikarbejder, frisk inspireret og velformet, - det har oven i Købet den Fordel ikke alt for ofte at figurere paa Koncertprogrammerne. - Den foreliggende Indspilning ved Lund-Christiansen, Erling Bloch og Torben Svendsen maa siges at være tiltalende; Stilfornemmelsen er rigtig god; men Udførelsen kunde væri- be re-- - man

maa fin e si i, at Planisten spiller noget uroligt, upræcist og ikke særlig klangskønt; - Strygerne staar bedre, om end Violinen enkelte Steder klinger noget presset. - I det hele taget klinger Optagelsen bedst i Mellemlejet, saaledes at man især glæder sig, naar Celloen træder frem.

/1 Kuhlau: Ouverture til Elverhøj. Odeon D 6012. - 1 Plade å Kr. 5,00. - Polyphon ZS 60101. - 1 Plade å Kr. 5,00.

fløeberg er rejst til Berlin for at indspille et af vore mest nationale Musikværker. Det tjener til Ære for Thornas Jensen og for Københavns filharmoniske Orkester - der fra sit Virke i Tivoli ikke til daglig er vant til at skulle yde Mønsterarbejde, - at de er i Stand til at konkurrere med de dygtigt arbejdende Berliner-Philharmonikere; - mange Detailler er finere udarbejdet -- »Kong Kristian« staar nok saa klart - og Klangen er langt mere var M og sympatisk end i den

Is c, der Synes'

haarde Berlineroptage meget sparsom paa Rumvirkning. Derimod viser Høeberg med sin bedre Indleven i romantisk Følemaade alt i -ilt en noget ,,tørre Finhed i (len rent musikalske Opfattelse.

// Carl Nielsen: Ounerture.- og Hanedans af »Maskerade«. Polyphon ZS 60099. - 1 Plade å Kr. 5,00.

Hvor glæder man sig, hver (iang man hører disse Carl Nielsens 2 geniale Orkesterstykker. - Denne nye Optagelse ved Emil Reesen og Philharmonisk Orkester, Berlin, er mere afrundet i 17(1formningen og mere præcis end den gamle (Hye Knudsen og det kgl. Kapel, HMV. Z 230) ; det afsluttende »stretta« i Ouverturen gør sig bedre. - Til Gengæld er (len knap saa humørfyldt og haardere i Klangen; - endvidere er der med Hensyn til Klangfarve og Dynamil« nok saa meget Relief i Kapellets Indspilning. - Begge Plader er anbefalelsesværdige.

11 Depuy: 0unerture til »Ungdom oy Galskab«. HMV. Z 268. - 1 1'lade å l~r. 5,00.

Optagelsen, skyldes formodentlig den nær forestaaende Genoptagelse af Syngespillet paa det kgl. T'eater. -- Kapellet og Hye- Knudsens gode- Humor mø(les i bedste Forstaaelse i en gennernmusikalsk Udførelse af (len fornøjelige og velklingende Ouverture; - specielt glæder man sig over Oboens og Primoviolinernes Melodisans. --- Optagelsen er noget klernt og mørk i Klangen, ellers god.

/1 J. 8. Bach: »Frohe Hirlen, eilet, eile-t« (Juleoratoriét) og Buxtehud'e:

mich auf dieser Welt betråbt«. HMV- DB 5240. - 1 Plade å Kr. 6,50.

Der er efterhaanden kommen saa mange Plader med Aksel Schiøtz, at Pladsen ikke tillader at anmelde (lem alle; ovennævnte Plade fortjener (log at omtales. - Buxtehudes »Aria« er i al sin Simpelhed et ganske vidunderligt Stykke Musik; - Arien fra Bachs Juleoratorium giver Schiøtz Lejlighed til at vise, hvor dygtigt han behersker de vanskelige Koloraturer, - Johan Bentzon spiller heri det obligate Fløjteparti med stor Omhu. - At Mogens W,51dike i begge Sange sidder ved Cembaloet, garanterer for, at Indspilningen er holdt i den autoriserede Barokstil.

// Haydn: Symfoni Nr. 104, D-Dur

(Lonion). Coi. LX 856-58. - 3 Piader å Kr. 6,50.

Atter en herlig Indspilning af denne prægtige Symfoni; det er svært at afgøre, om man foretrække denne eller Optagelsen med Fischer og hans Kammerorkester (HMV. (Elektrola) DB 4615-17). - Beceham og London-Philharmonikerne musicerer med utrolig fin ITdarbejdelse af Detaillen uden at det gaar ud over Helheden; Tempi er gennemgaaende noget langsommere end bos Fischer; - især har Menuetten en helt anden Karakt'er, Beecham spiller (len pompøst og værdigt, - Fischers Opfattelse gaar mere i ]Retning af en munter Wiener""Låndler. - Alt i alt er Fischer vel nok saa meget Landsmand med Haydn. - Optagelsen er ypperlig bortset fra en Smule Falskhed i Begyndelsen.

11 Beethoven: Sonate Op. 2 Nr. 2. ADur. Polydor 67590-92. - 3 Plader å Kr. 6,50.

Om Wilhelm Kemp-ff's Indspilning bør anvendes Superlativer; det er en 1'ersonligheds Fortolkning af et klassisk Værk, rigt paa fine Indfald og med subtil Beherskelse af Tekniken.

// Johann Stamitz: Symfoni i Es-Dur, 01). 4 Nr. 6. Pol. M 67554-55 å Kr. 6,50 og M 67556 Kr. 3,25. - Christian Cannabich: Symfoni i B- Dur. - Pol. M 67549-50 å Kr. 6,50 og M 67551 Kr. 3,25.

I den Række af førklassisk Orkestermusik, som Walther Gmeindl og »Stådtisches Orchester« i Berlin er ved at indspille, præsenteres vi denne Gang for 2 af de førende Skikkelser i den berømte Mannheimer-Symfoniker-Skole. johann Stamitz grundfæstede omkring Midten af det 18. Aarhundrede Orkesterets Ry; Christian Cannabich var paa Haydn og Mozarts Tid en af Europas dygtigste Orkesterledere. -Der er »Orkester« i Stamitz's Symfoni, den er skrevet med Sans for den Effekt, der kan præsteres med et dygtigt ollg velsammenspillet Orkester; - den viser Ånvendelsen af de saakaldte »i~:Iannheimermanerer«, der dog er almindelige Floskler i Samtidens Orkestermusik, især hos Italienerne. - Cannabich har utvivlsomt lært meget af Stamitz, - han interesserer sig noget mindre for Tuttivirkninger, mere for de enkelte Instrumentgrupper; - det koncerterende er saa smaat ved at udvikle sig i Retning af »gennembrudt Arbej

.1

de«. - Er Stamitz djærv og pat~etisk, er Cannahich mere indsmigrende.. - Tendensen i den stilistiske Udvikling gaar i relativ romantisk Retning-I mod Cherubini og Beethoven. - Hos Cannabich er Oboerne erstattet med Klarinetter, - og der er ingen Menuet. -

De foreliggende Optagelser er indspillet med stor Omhu og Respekt for (le dynamiske Angivelser, Orkestret

y

,piller med stor D gtighed. I de langsomme Satser kniber det lidt med Sammenhængen, - de hurtige Satser er upaaklagelige, de to Finaler aldeles ypperligt spillede. - Balancen er god, 'I`uttiklangen er lidt farveløs; men de enkelte Stemmegrupper og Solopartier træder klart og tydeligt frem, særlig Fagot og Valdhorn. - Det er af stor Interesse, ogsaa for andre end musikhistorisk interesserede, at stifte Bek- endtskab ' med disse to udmærkede Komponister.

111 Scarlatti: 11 S n ter C.I TV '77Q

8 0 å K r. 6,5 0.

Vi ved alle, at Scarlattis Sonater ikke er komponeref for et moderne Flygel. Imidlertid: Robert Casadesus bar her indspillet et Udvalg, og mere henrivende kan det ikke gøres. Ens Øre holdes fanget fra det Øjeblik, man sætter Naalen til Pladen, og til man er færdig; - man finder overhovedet ikke paa at spørge om Stil eller Teknik, - (lette er Musik.

11 IIåndel: S ' onate Nr. 7 i c-moll for

Fløjte, Violin og Basso Gontinuo (Cello

og Klaver). HMV. DB 5242-43 å Kr.

6',50. Denne Optagelse er (len danske

Kvartet værdig; - Tempovalget er for-

nuftigt, Sammenspillet omhyggeligt og

musikermæssigt. Balancen er god for

Overstemmernes Vedkommende, Celloen

er lovlig svag, - og Flygel klinger nu

engang ækelt som Continuoinstrument,

hvor god end Pianisten er. - Forøvrigt

er Sonaten et ganske dejligt Stykke

.Musik.

fl Mozart: Klaverkoncert i Es-Dur, K. V. 449. H2NIV. DB 3690--92 å Kr. 6,50.

Enhver ny Optagelse af Mozarts herlige Klaverkoncerter er hjertelig velkommen. Denne Koncert er indspillet nied en utrolig Finhed og Præcision; men Serkin og Adolf Busehs Kammerorkester er lovlig skematiske med Hensyn til Humør og' Temperament. - Orkesteret klinger noget tørt, -- ellers er Optagelsen ypperlig.

Mozart: Symfoni ,N'r. j~9 i Es-])ur. Telefunken E 3105--7 å Kr. 5,00.

En udmærket frisk og gennemmusikalsk Indspilning til en billig Pris. - Vel naar Optagelsen i Finhed ikke helt Bruno Walter (HMV. DB 2258-60); men Udførelsen, ved »Deutsches philharmonische Orchester« i Prag, dirigeret af J. Keilberth, er fuldtud tilfredsstillende.

/1 Beethoven: Sonate i A-Dur Op. 47 (Kreutzer). Tel. E 3108-11 å Kr. 5,00.

Denne Indspilning ved Georg Kuhlenkampf og S. Schultze er aldeles præg

tig og fuldtu(1 konkurrencedygtig tii (oven i Købet billigere end) de hidtil foreliggende med Thibaud og Cortot (HMV. DB 1328-31) og Søskendeparret Menuhin (HNIV. DB 2264-67). - Violinen er lidt smaafalsk hist og her; men klinger ellers herligt; - Pianisten virker enkelte Steder lovligt »rutineret«. - Hovedsagen er, at Sammenspillet er ypperligt, - Klangen gennemsigtig - og Opfattelsen nok den af de 3 Indspilninger, der er mest i Familie med Beethoven.

Erling Winkel.

Årgang 16/1941, nr. 01