Mekanisk musik

Af
| Årgang 16 (1941) nr. 03 - side 56-59

MEKANISK MUSIK

Händel: »Comfort ye inu people« og »Every valley shall be exalted« af »Messias«. HMV. DB 5239 å Kr. 6,50.

En overordentlig velklingende og .sympatisk Indspilning med Aksel Schiøtz og Unge Tonekunstneres Orkester, dirigeret af Mogens W61dike; navnlig Ariosoet er værdigt og udtryksfuldt; Arien kunde maaske nok taale en mere konsekvent gennemført Fyndighed, f. Eks. er Koloraturerne lidt kælne. Sangstemmen staar for stærkt i Forhold til Orkestret, en Uskik, som desværre præger næsten alle Solistoptagelser.

/1 Joh. Chr. Bach: Symfoni i B-Dur

(Lucio Silla-Ouverture) Pol. M 6755253 å Kr. 6,50.

Hverken Gmeindl eller Mengelherg (HMV. D 1988-89) formaar at spille den aldeles bedaarende Andante; Gmeindl er dog ikke saa unaturlig og disponerer over en bedre Soloobo end Mengelberg; i Ydersatserne kan han derimod ikke optage Konkurrencen, selv om »stådtisches Orkester« spiller ined sædvanlig Præcision. Lidt mere Rumklang vilde ikke have skadet den lidt haardt klingende Optagelse.

// Haydn: Symfoni Nr. 86 D-Dur. Pol. Z 57107-9 å Kr. 5,00.

Det stadigt stigende Antal Indspilninger af Haydns Symfonier konstatei-es med Tilfredshed. Optagelsen ved Gewandhaus Kammerorkester har noget af den rigtige lette og naturlige Orkesterklang, Strygere og Blæser blander sig fortrinligt; dog kunde Trompeterne virke festligere. Desværre er Paul Schmitz, trods megen Omhu, ingen større Haydn-Interpret, han mangler den rette Ynde og Humor, navnlig den herlige Menuet kunde spilles bedre.

// Haydn: Symfoni Nr. 92 G-Dur (oxford).

Bruno Walters Indspilning af denne Symfoni naaede altsaa ikke frem til det hjemlige Marked. Imidlertid foreligger hermed en omhyggelig og velklingende Optagelse ved Walther Gmeindl og »Stådtisches Orkester«, Berlin. Orkestret følger med stor Dygtighed og Præcision sin Dirigent, der dog, trods mange ypperlige Indfald, er noget kunstig i Opfattelsen. Den langsomme Indledning begynder alt for kælent, Menuetten er for stiv og klodset. Adagioen kunde taale mere Ynde, Temaet (maggiore) præsen.teres saa langsomt, at Gmeindl ikke formaar at opfatte Melle.mstykket (minore) i samme Tempo: men maa øge det; derved gaar det ud over Sammenhængen, især over Korrespondancen mellem »minore« og Satsens Slutningsparti.

/1 Mozart: Sonate A-Dur. Pol. M 67596 -98 å Kr. 6,50.

En fin. og ensartet Indspilning af Elly Ney, selv om Edwin Fischer (HM~'. DB 1993-94) besidder mere Vivacitet og musikalsk Understregningsevne. - Bortset fra en pudsig lille Forglemmelse i den »tyrkiske March« viser Elly Ney stor Respekt for Kunsten.

// Beethoven: Symfoni Nr. 3 Es-Dur. Tel. SK 3117-22.

Hvor utroligt det end lyder foreligger der en ny Indspilning af »Eroica« med Mengelberg og Concertgebouw-Orkesteret. I (len detaillerede Rytmik og Agogik er han lidt vel meget »personlig«; men prægtigt er det nu alligevel, især i de Afsnit, hvor han slipper sit hele Temperament løs, f. Eks. i første Sats' Koda og i sidste Trediedel af Scherzoen. Man maa beundre et Orkester, der underdanigt og til mindste Detaille følger sin Dirigent saa fortræffeligt.

/1 Kuhlau: Sonatine i a-moll Op. 88 Nr. 3. Odeon DO 2002 å Kr. 4,50.

Kuhlau formaaede selv inden for

denne fingerteknisk nemme Musikform at forene det følelsesfulde med cret brillante; dette kommer udmærket frem i Folmer Jensens overordentlig udtryksfulde Spil, en Smule mere Ro i de 2 sidste Satser - og Optagelsen havde været helt vellykket. Lad os snart faa flere Kuhlau-Indspilninger.

// Weber: Ouverture til »Oberon«. HMV. C 3111 å Kr. 5,00.

Indspilningen ved Arthur Fiedler og Bostons Promenadeorkester er god og klar; men ikke synderlig romantisk. Optagelsen er aldeles ypperlig; at Strygerne er noget paagaaende maa vist hidrøre fra Violinernes Mangfoldighed i Orkestret.

1/ Schubert: Symfoni Nr. 5, B-Dur. Col. LX 785-87 å Kr. 6,50, LX 788 Kr. 3,25. Tel. E 2516-18 å Kr. 5,00.

Schuberts 5'te Symfoni behøver ikke at skamme sig over for den ufuldendte og den store Symfoni i C-Dur; den foreligger nu i 2 (relativt) nye Indspilninger. Beecham (Col.) musicerer som sædvanlig i ret langsomme Tempi; men da han mestrer Betoningens Kunst, bliver Foredraget stedse levende; særlig imellem Indspilningerne af Finalen er en Sammenligning interessant, Bendas Opfattelse (Tel.) er nok den naturligste, men Beeeham virker mærkværdigt nok ikke mindre energisk; Benda giver vel alt i alt (maaske paa Grund af Pladernes Afskæring) et bedre Overblik over Symfonien. - Begge Indspilninger er overordentlig tiltalende, Beecham-Optagelsen er nok den fineste o,' propreste, til Gengæld er Bendas adskilligt billigere.

11 Schubert: Kvartet i B-Dur, Op. 168. HMV. DB 3737-39 å Kr. 6,50.

Adolf Busch's Strygekvartet demonstrerer med denne Kammermusikoptagelse atter en kunstnerisk Opfattelse af meget høj Kvalitet, navnlig de to sidste Satser er aldeles henrivende spillet. Vore hjemlige Strygekvartetter, professionelle som Amatører, faar sikkert Lyst til at spille denne ikke alt for forslidte Kvartet efter denne mønstergyldige Fortolkning.

/1 Schubert: Sonate B-Dur Op. posth. HMV. DB 3751-55 og Sonate D-Dur Op. 53 DB 3756-60 å Kr. 6,50.

Indspilninger af Schuberts herlige Klaversonater kan nok være tiltrængt. Desværre er Udførelsen ikke saa god, som man har Lov til at vente sig, naar en velrenommeret Pianist som Artur Schnabel sætter sig til Flyglet. Man savner den fredfyldte og dog stemningsbevægede Atmosfære, der formidles ved bestandige Temagentagelser (eventuelt varierede) i forskellige Tonearter og med forskelligartet Akkompagnement. Schnabel søger aabenbart flere ~teder at spille dramatisk og lidenskabeligt; men Temperamentet bliver som Regel kun til støjende Bulder. Undertiden opnaas paa en billig Maade nogen Effekt, naar der efter et heftigt Udbrud kommer en blidere spillet syngende Melodi. Det skal ikke nægtes, at der er mange gode Enkeltheder; men hvis Schnabels Opfattelse som Helhed er særlig »personlig«, er hans Indstudering ikke saa gennemarbejdet, at Udførelsen virker overbevisende paa Tilhøreren. - Schubert og Teknikerne kan ikke gøre for, at disse Indspilninger ikke blev bedre.

11 Schumann: Symfoni Nr. 4 d-moll Op. 120. Pol. M 67586-88 å Kr. 6,50, ,NI 67589 Kr. 3,25.

Udførelsen ved Paul van Kempen og Dresdens philharmoniske Orkester er absolut god; i Indledningen, Satsoverledninger, Sidetemaerfle i Ydersatserne og Slutningspartiet af første Sats er der noget af det helt rigtige; visse Steder virker Kempen noget reserveret, som om han nærede AEngstelse med Hensyn til Orkestrets Formaaen; i Finalens Afslutning savnes f. Eks. den rette Begejstring. Optagelsen klinger godt; maaske er de dybe Toner noget favoriserede. Træblæserne fører en noget beskeden Tilværelse, hvilket maaske er meget for~ nuftigt, naar man tager Schumanns Partitur i Betragtning.

fi Wagner: Ouverture til »Den flyvende Hollændem. Elektrola DB 5553-54.

Udførelsen ved Karl Bijhm og det saksiske Statskapel er præ-get af en vidunderlig Beherskelse og Klarhed;

Optagelsen er aldeles ypperlig.

11 Wagner: Sørgemarch af »Gótterdåmmerung« Tel. E 3128, Kr. 5,00.

En flot Optagelse af Berliner-Operaens Orkester, spillet med en næsten overudtryksfuld Pathos under Ledelse af Eugen Jochum.

/1 Brahms: Symfoni Nr. 2. D-Dur. Tel. SK 3075-79 å Kr. 6,50.

Ejendommeligt nok er hverken Stokowskys, Damrosch's eller Beechams Indspilning af denne Symfoni naaet, frem paa det hjemlige Marked; tidligere har kun foreligget (len gamle Indspil

ning med Max Fiedler og Berliner-Philharmonikerne (Pol. M 95453-57), af sin Alder at være en fortræffelig Optagelse. Den nye Indspilning er undertiden noget metallisk i Klangen; men i kunstnerisk Henseende bliver den svær at konkurrere med; thi hvem mon overgaar Mengelherg som Fortolker af Brahms Orkesterværker. Med Hensyn til Balancen har han og Teknikerne formodentlig arbejdet fortræffeligt. sammen; med stor Omhu er mindre væsentlige Stemmer i Brahms Partitur holdt nede. Det er beundringsværdigt, som han kan faa Strygerne til at synge i de bredt baarne Melodier, og som han kan faa sit veldisciplinerede Concertgebouw-Orkester til at spille præcist (selv Messingblæserne), hvor mægtigt er ikke Vingefanget i hans crescendoer og fortissimoer; undertiden spiller han maaske nok saa meget taktfast som rytmisk-spændstigt, f. Eks. i Partiet nogle Takter inde i forte-Afsnittet ved Finalens Begyndelse. Disse Plader hør findes i ethvert Brahms Discote~k.

11 Dvorak: Symfoni Nr. 5 e-moll. Pol. M 67519-24 å Kr. 6,50.

En Orkesteroptagelse i den store Stil, Dvoraks »nye Verden« er i Karajans Fortolkning ikke saa lidt af en Oplevelse. Kunstnerisk er han Stokowsky (HMV. Elektrola DB 2543-47) overlegen. Der er en vældig Kraft i hans DY~ namik og rytmiske Pointeren, - hans Opfattelse er præget af en konsekvent gennemført tragisk Holdning, saaledes at »Ledetemaet« overalt virker ganske naturligt. De store dynamiske Udsving er lykkedes godt for Teknikerne; Strygerne staar lovlig svagt, hvad der for Resten klæder Symfonien ganske godt; ellers er Balancen upaaklagelig.

1/ Strawinsky: Concert i Es-Dur for' Kammerorkester (Dumbarton Oaks, 815

1938). Tel. E 2994-95 å Kr. 5,00.

Det er meget muligt, at Strawinsky ikke længere er højeste Mode; man kan ikke, hver Gang h«n har komponeret et nyt Værk, forvente noget epokegørende; men komponere, det kan han, hvad det foreliggende Værk i høj Grad bekræfter. Rent stilistisk er Concerten et Eksempel paa, hvorledes Strawinsky formaar at lade Paavirkningen fra Barokmusiken smelte sammen med Stilen fra Tyvernes Begyndelse; Resultatet bliver virkeligt noget personligt, vi behøver slet ikke at føle Medlidenhed med Joh. Seb. Bach. Af tidligere Arbejder er dette Værk nok mest i Familie med Violinkoncerten; maaske er det tematiske Stof lovlig magert; men Strawinsky forstaar til Gengæld at bygge en Sats op af næsten ingenting. Mellemsatsen, virker helt klassisk i sin kammermusikalske Behandling af det ganske enkle Tema; i første Sats demonstreres, hvorledes han ved sin Beherskelse af Instrumentation og Teknik samt ved stadig Afveksling i Klang og Rytme formaar at fængsle Opmærksomheden; Finalen er maaske lidt for »rutineret« og flot. Den dygtige »Altmuligmand« Schmidt-Isserstedt har megen Ære af Indspilningen, den er klar og levende, kun et Par Steder i Finalen spores lidt Ængstelse i Orkestret.

Optagelsen er udmærket. (Om Concerten, se endv. DMT 1939, Side 53.)

1/ Prokofjef: Peter og Ulven. HMV. DB 3900-02 å Kr. 6,50.

Koussevitzkys Indspilning af de musikalske »Illustrationer« til Ricard Hales Recitation maa kunne bruges som pædagogisk Middel til at lære Børn Instrumenterne at kende, da disse »optræder« som »Personer« i den hyggelige lille Fortælling i »Tegnefilmsstil«; Peter repræ-senteres af en Strygekvartet, Ulven af 3 Valdhorn, Fuglen af en Fløjte, Katten af en Klarinet o. s. v. Prókofjef er jo aldrig kedelig at høre paa, denne Musik er frisk og levende, ikke særlig dybsindig, men det er heller ikke Meningen. Recitationen er klar og forstaaelig, Udførelse og Optagelse fortræffelige.

Erling Winkel.