Replik til Riisager

Af
| Årgang 16 (1941) nr. 03 - side 53-54

REPLIK TIL RIISAGER

AF POVL HAMBURGER

Det kan naturligvis tænkes, at det skyldes ufuldkommen Føling

med Jura ogdermed forbundet Paragraf-eri, men jeg kan nu ikke selv med min bed-ste Vilje faa Øje paa, hvad det er i Knudåge Riisagers Artikel om »Mus,ikens Maro,dører«, der er blevet udlagt forkert i min Artikel »Om Plagiat, Laan og Citat«.

Riisager startede sin Artikel med et kraftigt Udfald mod Døgn-

komponisterne~ »fra-,-kke«, d. v. s. nodetro »Laan« af klassiske Temaer

og hale-de i den Anledning § 9 frem til Eftersyn. Og -da samme Para-

graf viste sig ikke at kunne gøres effektiv i de anførte Tilfa---Ide, udtalte R. sig til Gunst for en Ændring (eller Tilføjelse), soni ,,ilde gi-,,,e Mulighe,d for at ramme det, som han kalder »Anbringelse i uværdige Omgivelser«.

Saa meget af R.s Artikel har interesseret inig, og nøjagtig saa meget har jeg citeret. De Betragtninger, jeg i Fortsættelse 'heraf an~ stillede, staar for min egen Regning. R. kan være uenig heri og, om han finder det fornødent, protestere derimod, men de indeholder dog ikke nogen falsk Udlægning af hans Synspunkter. Mit Hove,dsyns~ punkt var - og er fremdeles - at -da et Tema eller et Motiv aldrig la,der sig identificere med Musikværket som saadant, som kunstnerisk Helhe,d betragtet, bliver partielle »Laan« eller Citater, ~de være nodetro eller ikke, ganske inferiøre Anliggender, som det ikke er Umagen værd at -befatte sig med. Saadan saa man paa det i de store gamle Tider, og saadan bør vi lære at se, paa det igen. Skal vi partout paa »Tyvejagt«, lad os da - gjorde jeg gældende - hellere tage fat paa de »store« Tyve. Og hertil regner jeg altsaa dem, som f. Eks. gennem misforstaae,de Udgaver eller Transskriptioner forfalsker hele klassiske Mester-,.-ærker. Naar nu R. i denne Forbindelse en Smule hove-rende fortæller mig, at det netop er slige Transskriptioner, der 'rammes af § 9, ja saa tror jeg ham i hans Egenskab af Sagkyndig - - forudsat at de praktiske Virkninger heraf ikke lader vente altfor meget længere paa sig!

(I Parantes bemærket: Riisager kan ikke se andet i Skandalen Bach-Stokowski end en Smule »Uorden i Frisuren«. Ja saa? Men da er der sikkert heller ikke noget at stille op, end ikke om han lader sig indlægge paa Konservatoriet med Organisteksamen for Øje. Skavanken bunder dybere. Saa paradoksalt. det end maa forekomme, synes virkelig ikke saa faa moderne Musikere at savne virkelig For

staaelse af Klangen som integrerende Bestanddel at et Musikva---,-rks Stil. Hvis man tænkte sig, at -f. Eks. Willum-s,en fandt, paa at overmale den sixtinske Madonna med sine Farver, vilde enhver Gymnasias- t kunne tage Del i Ramaskriget. Men naar -det kun gæl-der den sølle Fru Musica - saa pyt! d.en ene »Frisure« kan vel være lige saa klædelig som den anden. Maaske burde man bevæge. en eller anden smart Mand til at transskribere Riisagers sidste Symfoni til - Kinoorgel).

Til Slut dette: Riisager fortæller med løftet Pegefinger, at jeg i inine Betragtninger »blander to vidt forskellige juridiske Forhold sammen«. Ak ja, - den Jura, den Jura! Men det er nu engang hverken Paragraf Ditten eller Paragraf Datten, jeg bryder mig om. Det der-imod, som interesserer mig, og som dannede Baggrunden for min Artikel, er den Ændring i Mentaliteten, det Sindelagsskifte i -de store Tid,ers Aan-d, som først og fremmest maa til. Saa faar vi til den Tid se, hvilke Paragrafer, der vil bestaa, og hvilke ikke.