En opfindelse og et forslag

Af
| DMT Årgang 16 (1941) nr. 05 - side 109-111

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

EN OPFINDELSE OG ET FORSLAG

Hvor ofte har man ikke i Dagspressen kunnet læse Meddelelser om, at man nu, endelig, havde opfundet en Maskine, der kunde skrive Noder, og hvor ofte har det ikke senere vist sig, at Meddelelsen har været forhastet, hvilede paa løse Rygter eller drejede sig om mere eller mindre ufuldkomne Opfindelser til Mangfoldiggørelse af, som oftest, haandskrevne, Noder. Nu lader det imidlertid til, at det kendte tyske Firma »Wanderer-Werke« i Berlin endelig har løst Problemet, Nodeskrivemaskinen, paa mønstergyldig Vis. Den yderst fordringsløse Præsentation for Offentligheden af denne Vidundermaskine fandt Sted i Form af en Radioreportage, en Slags Axel Dahlerupudsendelse, over Deutschlandsender den 18. Januar i Aar. Udsendelsen, ved hvilken man fik Maskinens Indretning forklaret og dens Virkernaade demonstreret, forekom mig saa fængslende, at jeg maatte vide mere og omgaaende satte mig i Forbindelse med Fabrikken i Berlin, der villigt overlod mig en Del Materiale, hvorpaa. følgende Skildring i væsentlig Grad hviler. Samtidig modtog jeg en Del Prøvetryk af Nodeark fremstillet paa Nodeskrivemaskinen. Skriften er overskuelig og smuk og i enhver Henseende fuldt saa god som den, der opnaas, ved den gammeldags Methode med »stukne« Noder.

Maskinen er saa fuldkommen, at selv omfangsrige Partiturer kan skrives med den. Et større Antal ulastelige Gennemslag kan medtages, men særlig godt Resultat naar man, dersom de almindelig kendte Stencils med Voksovertræk anvendes. Af en saadan Stencil kan man tage et meget stort Antal Aftryk, flere hundrede om man vil. Nodehoveder og andre massive Tegn staar meget sirligt og uden Klatter, eftersom disse særlige Typer bestaar af tætliggende parallelle Streger. Selve Maskinens Konstruktion og Betjening er overraskende enkel: Klaviaturet er ikke større end paa en almindelig Skrivemaskine. Det har 45 Tangenter, hver med 3 Tegn. Hermed kan altsaa skrives 135 Tegn, Noder, Bogstaver og Tal. De hyppigst forekommende Noder og Tegn

(Billedtekst: Kliché efter duplikeret Prøveaftryk, ca. 4/5 naturlig Størrelse.)

ligger saa bekvemt, at de betjenes ud fra »Grundstillingen«, altsaa uden Brug af Omskifter. Sjældnere Nodetegn faas ved Hjælp af en ganske enkel Omskifter. Naar der skal skrives Tekst stilles ind paa en særlig »Tekstindstilling«. For at undgaa Udvidelse af Klaviaturet har man renonceret paa store Bogstaver. Man har valgt Perlekursiv, fordi det giver det tydeligste Skriftbillede, og fordi Foredragsbetegnelserne ved Nodetryk almindeligst skrives med denne Typeart. Ogsaa Nodesystemet skrives med Henblik paa Mangfoldiggørelse let og tydeligt med Maskinen. Derved kan man ogsaa faa Nodesystemerne i den nøjagtigt ønskede Afstand fra hinanden. F- og G-Nøglerne, der er-fastlagt paa Nodesystemet, skrives med ét enkelt Anslag. De gamle Nøgler, der alle skrives med det samme Tegn, lader sig ved Hjælp af en enkel og sindrig Indretning let anbringe i den ønskede Højde. Denne Indretning er en Højdeindstiller, der betjenes af et Haandtag, som staar'i Forbindelse med en Skala anbragt paa Maskinens Forside. Da alle Noder og Skrifttegn er indstillet paa Nodesystemets midterste Linie, er ogsaa denne Skala indrettet med Midterlinien som Grundstilling. Føres nu Haandtaget der er forbundet med Papirvalsen til højre, bevæges Skrivepapiret nedad. Typen vil følgelig ramme over Midterlinien. Føres Haandtaget til venstre, føres Papiret paa tilsvarende Maade opad, saa at Typen træffer under Midterlinien. Denne Højdeindstilling gør det endvidere muligt at anbringe skraatløbende Bjælker til de mindre Nodeværdier, Fraseringsbuer, Glissandolinier o. s. v. minutiøst nøjagtigt selv over længere Strækninger. Skal der skrives Akkorder, ]behøver man ikke at trække »Vognen« tilbage ved Hjælp af »back-space« Tangenten. Vognens Bevægelse fremad ved hvert nyt Anslag stilles ganske simpelt ud af Funktion, saa man i Ro og Mag kan skrive saa mange Tegn over og under hinanden, man har Lyst til. Med denne Maskine kan samtlige i Vokal- og Instrumentalmusik anvendte Noder og Tegn skrives.

Dette er kun en meget kortfattet Forklaring paa Nodeskrivernaskinens -Ydeevne, men i Løbet af et halvt Aarstid vil man her i København personlig kunne overbevise sig om Maskinens praktiske Anvendelighed, og saa kommer vi til et vigtigt Punkt.

Det er klart, at selv om Problemet »Den tekstskrivende Nodeskrivemaskine« er løst paa forbavsende enkel Maade, maa et saadant Apparat selvfølgeligt, og- navnligt under -de nuværende Forhold, blive ret kostbart, og da den Kundekreds, det henvender sig til, Komponisterne, sædvanligvis ikke er synderlig godt -aflagte, vil dets praktiske Anvendelighed for de Mennesker, der har mest Brug for det, maaske vise sig tvivlsom, da Maskinen med det øjeblikkelige Prisniveau som Grundlag for en Prisberegning kommer paa den ikke ubetydelige Sum af ca. 1800 Kr., 'hvad vel de færreste Komponister kan udrede. Det synes mig, at her er en Opgave for DUT*). Mit Forslag gaar da kort og godt ud paa, at DUT anskaffer een eller to Maskiner og for en rimelig Betaling udlejer dem til Medlemmerne, der saaledes paa en forholdsvis nem Maade skaffer sig førsteklasses Nodemateriale for smaa, Penge. Maskinerne kunde jo lejes ud for Timebetaling, f. Eks. 1 Kr. Det vilde sikkert være en god Forretning for de unge Komponister, og DUT behøver jo ikke at tjene paa Foretagendet. For Foreningen maa.
det være tilstrækkeligt, at den indenfor rimelig Tid kan amortisere Anskaffelsessummen. Det skulde vel være muligt i Løbet af ca. 11/2 Aar.

Der vil sikkert være Rift om Maskinerne. Om man vil foretrække at Maskinerne er »stationære« paa Foreningens. Kontor, hos et Bestyrelsesmedlem el. lign. fremfor at laane dem ud af Huset, derom maa der vel kunne træffes en praktisk Beslutning. Det er en underordnet Sag. Men man kommer næppe udenom, at her er en Opgave for DUT at tage Stilling til, naar den første Nodeskrivemaskine til Efteraaret demonstreres i København.

Tage Wind.

*) Eller eventuelt Dansk Komponistforening (Red.).

Årgang 16/1941, nr. 05