Olav Segalt: Vejledning i gregoriansk sang

Af
| DMT Årgang 16 (1941) nr. 05 - side 111-112

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

OLAV SEGALT: VEJLEDNING I GREGORIANSK SANG

Det er ejendommeligt at se, hvordan 'vor Tid i rigtig Erkendelse af den gregorianske Sangs almengyldige Værdi har fattet Interesse for denne snart tusindaarige Kunst. Man tænke f. Eks. blot paa Carl Nielsens og Laubs Forhold til den, saaledes som det fremgaar baade af deres Udtalelser om den og .af den Rolle, den rent praktisk har spillet for dem og dermed for os; et Faktum er det, at med Carl Nielsens Melodi er vi undertiden kommet tæt ind paa Livet af den gregorianske »Tone«, «)g siden Laub kan vi ofte møde den gregorianske Sang selv - mere eller mindre tilpasset naturligvis - i vore Kirker.

At en Indleven i gregoriansk Sang ,er en Selvfølge for enhver, der studerer Musik, behøver ingen Paavisning. For ,den, der ikke i Forvejen til en vis ,Grad er orienteret i denne Musik, for slet ikke at tale om den rene Begyn-der, der aldrig har været i Berøring med den, kan der ved Studiet af den straks melde sig visse Vanskeligheder, som iøvrigt kan være alvorlige nok.

Disse Vanskeligheder kan for Begynderen bestaa deri, at den gregorianske Sang kan forekomme ham saa forholdsvis fremmedartet, at han i første ,Omgang maaske knapt nok vil kunne »faa fat paa« Musikken i den, endvidere deri, at det i hvert Fald selv for den der mere eller mindre har væTet i Berøring med gregoriansk Sang - -vil være vanskeligt at faa et Overblik

over det umaadeligt store Antal Melodier, og søger han 'Hjælp i den omfattende Litteratur om gregoriansk Sang, støder han der paa den Vanskelighed, at Fremstillingen - som oftest - i disse betydelige Værker er saa omfattende og detaljeret og medtager hele den teoretiske, historiske og kirkelige Side af Sagen i et saadant Omfang, at den Vej maaske næppe er den mest praktiske, naar det gælder den rent miisikalske Indleven og et vist Overblik. Og disse to Ting maa unægtelig komme i første Række.

Her vil Olav Segalts lille Bog »Vejledning i Gregoriansk Sang« være en værdifuld Hjælp.

Den slaar ned paa det væsentlige: at bringe den mindre kyndige til en rent musikalsk Forstaaelse af den gregorianske Sang. Dette gør den ved hurtigt at bringe en Række praktiske Eksempler paa Melodier, hver Gang ledsagende disse med en forklarende Gennemgang.

Melodivalget er fortræffeligt, og Forfatterens Gennemgang af Melodierne er en saa sikker og fin Redegørelse for det musikalske Forløb, at ikke blot Begynderen derved skulde have Mulighed for straks at blive bragt i levende Kontakt med Musikken, men ogsaa,' den mere kyndige kan have Glæde af disse Kommentarer. Om Analyser k den ikke ukendte - afskrækkende, Forstand er der slet ikke Tale.

Begyiidende, med de efter Forfatterens Skøn lettest tilgængelige Melodier bringer Bogen stadigt mere komplicerede og omfattende, idet hver ny Melodi tillige benyttes til at bringe nye Problemer paa Bane og belyse og forklare disse, saaledes at I-æseren ved Afslutningen af Bogens første Del stadigt paa Grundlag af praktiske Eksempler i Form af hele Kompositioner (ikke Brudstykker) er blevet belært om Intervaller, Melodiomfang, Tonika Dominant, Rytme, Form, Tonearter etc. i et Omfang, som er overskueligt og tilstrækkeligt, for en første Indføring i Stoffet.

. Denne Fremgangsmaade, først at føre Læseren til en Indleven i Musikværkerne selv og derudfra at give den fornødne Belæring om Principperne i Almindelighed, er musikalsk og pædagogisk rigtig.

Denne Del af Bogen - Det musikalsl«e Stof - afslutte-, med et større Melodiudvalg til Selvstudium.

Bogens 2. Del. - Det liturgiske Stof - bringer en Oversigt over den vigtigste liturgiske Gudstjeneste, Messen, efter samme Princip som før, med Melodieksempler og Forklaringer, og afsluttes, svarende til Bo ens 1. Del.

med en Messe uden Kommentarer (1. Pinsedags Højmesse).

En Betingelse for den fulde Forstaaelse af den gregorianske Sang er naturligvis Kendskab til dens Sammenhæng med den romersk- katolske Liturgi, altsaa ogsaa et vist Kendskab til denne.

Forfatteren indskrænker sig til at redegøre for den vigtigste liturgiske

Form: Messen. Dette er ogsaa tilstrækkeligt'i en Fremstilling, der som denner - efter Forfatterens Forord - særligt henvender sig til musikstuderende, der ønsker at sætte sig ind i Stilartens elementære Stof. Denne Bogens 2. Del vil give et bekvemt og passende Overblik over meget af det liturgiske Stof, der ellers let kan volde Ikke-Kendere og Ikke-Kat ' olikker Vanskeligheder ved Studiet af gregoriansk Sang.

Af Teorien medtages kun hvad der er nødvendigt for den musikalske Forstaaelse af Melodierne, og det historiske Stof udelades helt.

Dette har jo heller ikke nogen Betydning for en første - musikalsk

Indføring i gregoriansk Sang.

Forfatteren har som Katolik og som ægte Musiker et imponerende Kendskab, til og en indtrængende Forstaaelse af denne store Musik.

Man kan naturligvis rette visse ubetydelige - Indvendinger hist og her, men mest Lyst har man unægteligt til at citere ikke saa faa Steder, hvor man synes, Forfatteren har gjort en særlig fin Iagttagelse eller fundet et særligt heldigt Udtryk; det vilde imidlertid føre for vidt her.

Bogen - beskeden af Omfang - er en værdifuld Hjælp for den, der uden Kendskab til den gregorianske Sang vil søge at komme i Kontakt med denne store Kunst. Selv den mere kyndige vil kunne have Glæde af den, saavist som det altid er en Fornøjelse at høre en ægte Musikers rammende Udtalelser om

stor Musik. Bjørn Hjelmborg.

Årgang 16/1941, nr. 05