Sangteknik igen - !

Af
| DMT Årgang 16 (1941) nr. 05 - side 93-97

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

SANGTEKNIK IGEN -!

HVEM HAR INTERESSE I AT SÆTTE GRÆNSER FOR DENS TILEGNELSE

AF SVEND TURNING

Hvis nogen har mistydet min Artikel »Gehørsangskole eller Funktionsdiagnose« derhen, at den gav sig ud for at omfatte Sangkunstens fulde Teknik eller dens kunstneriske Krav, er Herr Bolands Artikel paa sin Plads. Men min Artikel omfatter kun et Udsnit - rigtigere sagt: Forudsætningerne for Erhvervelse af Sangteknik - ikke Sangkunsten i sig selv. Men dette Udsnit er til Gengæld grovt forsømt. Ikke det, at man overser det, men man gaar haardnakket uden om -det. Bombesikker paa at her er intet at hente for Sangpraksis. Herr Boland stiller sig paa dette Standpunkt, til stor Skade for sig selv og alle, der vil fæste Tillid til ham, men jeg tvivler meget stærkt paa, at han har personlig Erfaring paa det Punkt, hvor omkring Diskussionen centrer sig.

Jeg vil gaa saa langt som til at sige, at hvis en Sangpædagog ikke kunde andet end at stille Diagnose for aabne eller lukkede Stemmetappe, internus- eller externus Funktion, Overspænding i Kontrastmusklerne etc., kunde han rimeligvis - stillet overfor Spørgsmaalet praktisk Sangundervisning - gøre Samfundet en bedre Tjeneste ved at købe sig en Cykle og aabne et Transportbureau. Men ellers maa, man vel skønne, at Viden - om den er rigtig - har sin Værdi i sig selv.

Der spørges efter Resultater. Hvis disse ikke falder i Øjnene, har Sangerne selv Skylden. Der skal tre Ting til et Resultat. Værktøjet, Manden,der kan bruge det og endelig Objektet det kan anvendes Paa, Fremskaf Sangeren, der hellere vil arbejde rationelt i to Aar fremfor at smigres i fire,der vil erkende sit Standpunkt fremfor at oppumpes med Fremtidsforhaabninger. Forøvrigt indeholder Talvis Bog en hel Serie af Journaluddrag fra Behandling. Det sangermæssige Resultat vil altid være afhængigt af Forudsætningerne. Korrekt Fonation er ikke identisk med Sang, men -det kan lægge en Alen til en Sangers, Vækst:

Jeg kunde tænke mig nogle Kontraspørgsmaal:

Hvori ligger egentlig det interessante ved Talvis Forskning, naar man vil hævde, at man ikke har faaet Midler i Hænde til Brug ved konkret Sangundervisning.

Hvor nøjes man med »at belære« en Elev om Stemmens fysiologiske Funktioner. Der findes Øvelser - Talvi angiver en Række af dem - til Ophævel.se af konstaterede Fejl.

Hvor stikker man Laryngoskoper i Halsen paa Sangere. Laryngoskopering foregaar ved, at et lille Spejl føres ind i Munden; længere end til Drøbelen behøver det ikke at komme.

Har Herr Boland Eksempler paa, at Sportsfolk har faaet Komplekser efter de saa hyppigt forekommende Stetoskop-Undersøgelser for Hjertefunktion efter en Sportspræstation. Hvorfor skulde Sangere f aa det.

Hvorfor skulde Sjaljapins Verdensberømmelse have staaet paa Spil, ifald han havde underkastet sig Laryngoskopering. Aabne Stemmetappe er forøvrigt ikke symptomatisk hverken for ham eller for russisk Sang i Almindelighed. Nanny Larsén-Todsen, hvis internationale Anvendelse ikke har været helt ringe har ikke mistet noget efter, at hun hos Talvi lærte at lukke sine Stemmetappe.

Hvorfor fremkalde en Fortids døde Sangere til en Sammenligning, der dog ikke kan gennemføres. Der tænkes formodentlig paa den italienske Sangskole i første Halvdel af det 19. Aarhundrede. I det italienske, spanske Sprog eksisterer Spørgsmaalet internus Funktion ,og lukkede Stemmetappe ikke. Begge Funktioner er - Undtagelser fraregnet - til Stede i den daglige Tales Fonation - og der er mere end det. Det kunde være fristende at gaa Land for Land igennem og paavise, hvordan Fonationsmangler.fra Dagligsproget automatisk gaar over i Sangen og bestemmer dennes Gennemsnitskarakter. Ringest i Rækken staar desværre dansk: ufuldstændig Stemmebaandskontraktion, aabn,e Stemmetappe, Sprængansatser (Stødet), Overspænding i Kontrastmusklerne. Af denne Grund - og ene og alene af -denne ,Grund - kommer de fleste danske Sangere hjem fra Udlandet efter Studieophold uden den radikale Ændring i deres Stemmeanlæg, som man burde have ventet. Det Grundlag, som en berømt italiensk Sanglærer, der heller ikke er kendt med bevidst Fonation, er indstillet paa fra sine egne Landsmænd, har han ikke hos Nordboen. -Og han forstaar ikke Aarsagen til dennes Inkompetence overfor Øvelser som Sydlændingen udfører som en Selvfølge.

Hvorfor skal Sangere føle sig som Fonastenikere, fordi der gives en Redegørelse for Fonationsmangler - maalt med en ideel Maalestok (som - kan det være en Trøst - ogsaa mange udenlandske Berømtheder kommer til kort overfor). Stemmebrug er en Muskel-Coordination. Supernormal for Sangere - subnormal. for Fonastenikere. Eller mener Herr Boland, at der eksisterer andre Komponenter til Brug for Fonastenikere.

I hvilken Alder bliver en Sanger sakrosankt. Jeg har lagt Mærke til at der i Dagspres-sen kommer Kritik over Debutanters Optræden, kunstnerisk som teknisk. Jeg har endda ladet mig fortælle, at Kunstneren af egen fri Vilje inviterer Kritiken til at møde op. Jeg har ogsaa lagt Mærke til, at Omtalen af tekniske Fejl hører op paa et eller andet Tidspunkt af en Sangers Karriere og endnu senere forsvinder den kunstneriske dito, for ved de store runde Tal eller Jubilæer helt at gaa over til Kransekage og Portvins- Hyldest. Der ligger noget rnenneskeligt godt heri, men det er hidtil glippet for min Ukyndighed at finde Skæringspunktet for de forskellige Former for Omtale.

Hvorfor kalde det Anmasselse at bruge nogle højt roste og meget fortjente Kunstnere for konkret at belyse overfor Sanginteresserede nogle Smaating indenfor Sangkunsten, det lille Segment, der danner Grundlaget for den straalende Bygning i Toner og Ord. Ingen enkelt Sanger er kritiseret - i saa Fald kunde hver enkelt fortjene 20 Gange mere Plads. Det Stof, jeg har omtalt, er abstrakt - sat paa Papir - og jeg regnede med at gøre det konkret ved en Analyse af Sangere - vel at mærke en Analyse af et snævert Omraade af disses Kunst - saaledes at den Kres, jeg skrev for, den fremvoksende Sangerungdom fik et Kriterium at dømme efter til eget Brug. Til saadan Anvendelse maa man have relativt afklarede Kunstnere der har ud-formet »et Ansigt«. Jeg kan ikke med min bedste Vilje se, at nogen kan tage Skade heraf uden gennem Misforstaaelse af hele min Artikels Hensigt.

Hvorfor skulde en ung Sanger faa en subjektiv kritisk Indstilling ved at lære at analysere objektivt. Har Herr Boland ikke haft Omgang med Sangere. Ved han ikke, at disses kæreste og desværre hyppigt ,eneste Indstilling overfor ældre Kolleger er »at paavise Fejl«. Bliver denne »Fejlpaavisning« værre, fordi den faar Chance for at blive rigtig. Og hvad angaar denne evigt sande Passus »om at smyge Fagmanden af sig« vil jeg sige: bliver man Sanger ved at sætte sig over en romantisk Thepotte og dampe op i Skyerne. Mon ikke det kunde tænkes, at de Arbejdsprincipper som Stanislafski har forklaret i sin sidst oversatte Bog »En Skuespiller arbejder med sig selv« ogsaa har -en Smule Gyldighed for Operasangere.

Dette er som nævnt, nogle enkelte Spørgsmaal, fremkommet umid-delbart ved Læsningen af Herr Bolands Artikel. Før jeg fremsætter et Par afsluttende Betragtninger, maa jeg anføre, at det er unødvendigt at efterspore smagfulde eller ikke-smagfulde Motiver for min Artikels 'Fremkomst: Jeg søger ikke Elever og har ikke fungeret som professionel Sternmepædagog. Men de Ting, jeg har fremført, er prøvet i Praksis af mig selv.

Det, som det hele Spørgsmaal staar og falder nied, er dette: kan man lære en Elev Medviden og bevidst Indstilling af Slemmebaandenes Funktioner.

Her til kan jeg af egen Erfaring sige klart.og utvetydigt: Ja, man kan. Eleven behøver end,da ikke at være begavet med særlig fysisk Indføling. Jeg vil antage, dømt efter Erfaring, at kun et meget ringe Tal ikke kan følge med. Vejen til Medviden gaar ikke altid direkte, Spørgsmaalet varierer individuelt, men Fornemmelsen for t. Eks. lukkede Stemmetappe ersaa karakteristisk dels i direkte Føling, dels i Klangvirkning, Lettelsen i Sangfunktionen saa mærkbar, at den gribes umiddelbar. Men at fastholde Stillingen - under alle Forhold, under Ansats, Ordafslutning, Konsonant, under Løb, kræver Opmærksomhed og tager sin Tid. Til Gengæld erhverves tekniske Finesser paa en Femtedel af den Tid,det ellers vilde tage.

De Analyser, der støtter mine positive Betragtninger, er baseret paa Forhold, der - nu - er udenfor Hypotese. Internus - externus Funktionen svarer til Begreberne Randstemme - Fuldstemme og har været kendt ogsaa før Talvi traadte offentlig frem med sine Resultater. Der har været.andre, der har forsket ad samme Linie, Prof. Negus, (England) kommer saaledes i et stort anlagt Værk om Strubens Fysiologi, en Undersøgelse, der strækker sig over alle Dyrearter, som Slutbemærkning ind paa den ellipseformede Glottis, men hvis andre i samme Grad og før Talvi har redegjort for Aarsag og Virkning -vedrørende Strubens Funktioner, samt udarbejdet en Terapi (positivt Arbejde) for Fejl, kender jeg ikke vedkommende.

Jeg vil ikke have noget imod, hvis »Dansk Musiktidsskrift« vil ofre Plads derpaa, at udarbejde Analyser af andre Sangere., men - som nævnt - min Artikel var ikke Kritik, men en Studieopfordring. Det er ikke Veneration, der afholder mig fra at komme ind paa Herold, Forsell og Sjaljapins Fonationsteknik. Herold, der lige til 1915 førte sine Evner igennem til et lykkeligt Udtryk, havde visse tekniske Ejendommeligheder. Man kan ikke i Dag sige, om en Operation (Bortbrænding af Stemmebaandsknuder) som han gennemgik i 1897 var medvirkende Aarsag heri, selvom Operationen, set fra Lægesynspunkt, forløb upaaklageligt. Jeg fremhævede ham, fordi han repræsenterede en Stil, som jeg har savnet i vor offentlige Sangkunst og gerne saa genindført: nemlig en Frasering, hvor de musikalske Fraser sattes op mod hverandre som Flader, og hvor Dynamiken ogsaa bestemtes frasemæssigt i Modsætning til Tidens Sangstil, hvor Frasen brydes af dynamiske Udbrud bestemt af de forhaandenværende Temperamenters Metode. Den første giver Ro, Overskuelighed samt det, der klæder Musik mere end noget andet, en vis fornem Tilbageholdenhed i Formen, hvorunder Varme og Lune kan lege. Den anden Stil føles intimiderende, giver Detaljetræthed og profanerer noget vigtigt i Musiken. Ingen enkelt skal føle sig. angrebet, Fejlen hører til en Musikepokes Afslutning.

Det hører saa vist til Sjældenheder her i Landet, at en Kunstner forspiser sig i Teknik, men eet staar i alt Fald fast: til hvert Kunstudtryk hører en tilpasset teknisk Evne. Den, der har stærkest Brug for teknisk Viden er den Kunstner, der har mest at skulle have udtrykt. Fik man endelig Held til at bygge en Stradivarius gik man vel ikke til Skomageren henne om Hjørnet for at bede ham spille dens Kvaliteter frem. Vil man, som det synes at fremgaa af Herr Bolands Artikel, sætte en Grænse for teknisk Viden og Tilegnelse, kunde man lige saa godt gøre Skridtet fuldt ud og udnævne Louis Armstrong til Verdens førende Sanger. Han repræsenterer en Musikfornemmelse, som et Par Verdensdeles Ungdom samles om. Han synger ogsaa - uden at have noget at synge med.

Årgang 16/1941, nr. 05