Melodi og rytme

MELODI OG RYTME

Ved en beklagelig fejltagelse er der i min artikel »Melodi og Rytme« i forrige nummer af DMT kommet til at staa lige det modsatte af, hvad der skulde. Det drejer sig om sætningen side 125 linje 11:

»Nu ved jeg godt, at der forekommer de mest mystiske fejl i melodi og rytme, men det er ikke det, jeg her vil til livs, inen derimod den forfærdelige hakken sig igenneni'melodien; denne fejl modarbejder jeg ved at søge melodien inddelt i' tunge og lette grundslag.«

Denne sætning skal hedde: »men derimod den forfa c~rdelige hak-

ken sig igennem melodien, idet man betoner de tunge grundslag paa

bekostning af de lette«, da det jo netop -er en melodis inddeling i

tunge og lette grundslag, der foraarsager hakkeriet.

Fx. finder man næsten altid, mere eller mindre tydeligt, følgende fejl i melodilinjen: »Du danske mand af al din magt«: 1) den inddeles i lette og tunge grundslag, saa at hveranden textstavelse bliver let, hveranden tung. 2) Første grundslag efter optakten bliver langt tungere end i melodier uden optakt, og 3) ordet »magt«, der falder paa tredje grundslag i takten, faar vægten i stedet for ordet »al«, der falder paa første grundslag i anden takt, d. v. s. i den tunge takt.

'Det, jeg prøver at lære eleverne, er, at melodilinjen skal bæres hen til første grundslag i den tunge takt. Jeg er klar over, at en saadan udførelse mange gange maa ske paa bekostning af textens betoninger, men jeg vil altid foretrække, at texten underordnes under i-rielodiens rytmiske struktur i stedet for at denne struktur forsømmes til fordel for en af texten betinget, tilfældig deklamation, der kun kan virke forstyrrende paa helheden. Rita von. Seck.