Christian Sinding

Af
| DMT Årgang 17 (1942) nr. 01 - side 8-9

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

CHRISTIAN SINDING

IN MEMORIAM

Me,d Christian Sindings Bortgang har Norge mistet en stor Søn og Danmark en god Ven.

Det var ikke let -for en norsk Komponist at komme en halv Snes Aar efter Grieg og Svendsen - det særligt norskprægede var jo udnyttet paa mesterlig Maade og havde vakt Interesse Verden over, men Sinding skabte i Kraft af sine Evner og sin stærke Personlighed Musik, der, skønt den stod med stæ-rke Rødder i norsk Natur, var anderledes, mere germansk end Forgængernes

kort sagt Sinding.

Han slog straks sit Navn fast med Klaverkvintetten, der ganske vist blev pebet ud i Leipzig, da Busoni og Brodsky-Kvartetten fremførte den paa en Gewandhaus-Koncert. Sibelius, der overværede Koncerten, undrede sig over, at et saa letfatteligt Stykke ligefrem kunde vække Skandale, og at saa faa af Tilhørerne vovede at klappe, inen tilskrev det den strenge Konservatisnie, der herskede i Tyskland i 90'erne af forrige Aarhundrede.

Endnu mærkeligere N-ar det, at Tschaikowsky, der overværede en Prøve paa Kvintetten hos Brodsky og havde et Korrekturaftryk. af Partituret foran sig, med en Blyant strøg alle de parallelle Kvinter, Sinding flotte,de sig med, og satte Sekster i Stedet! Han sagde med et bebrejdende Blik til Sinding, at saadan noget kunde man virkelig ikke gøre, men Sinding bed godt fra sig og spurgte Tschaikowsky, om han ikke var Lærer ved et Konservatorium, hvilket Tschaikowsky bekræftede, hvorpaa Sinding med et hvast Blik bag Brillerne ytre-de, at han betragtede sig som værende ude ov~r Elevens Standpunkt!

Og saa blev -der il,~ke- talt mere om det. Men Sinding fortalte mig, da han var her sidst, at -han endnu havde det Partitur med Tschaikow,skys Rettelser til Erindring om den store Kunstner, som han iøvrigt satte meget -højt.

Sinding var uddannet paa Leipzig-Konservatoriet og le-,,ede en ,stor Del af sit Liv i Tys,kland, hvor han altid befandt sig ,,el. Han hævdede, og ikke med Urette, at et musikalsk Navn bedist kunde,, skabes i Tyskland med den aarhundredgamle, stolte Tradition, og beundrede tysk Gæstfrihed, der gjorde det muligt for Udlændinge at naa. frem til førende Stillinger indenfor tysk Musikliv, og nævnte Gade, Nikisch, Busoni, Brodsky, Marteau o. s. v.. Sit Venskab med Tyskland forblevhan tro til sine sidste Dage. Paa sine Rejser mellein Norge og Tys,kland var Sinding altid nogle Dage i København o,,,

I

søgte da sine Venner op, først og fremmest Johan Svendsen. Han sagde ligesom Grieg, straks han koni til Gedser og mødte dansk smilende Elskværdighed: »Saa, nu er vi næsten hjeninle«. Efterhaanden som Vennerne faldt fra, blev Opholdene her kortere, men da vi fejrede 50 Aaret for de nordiske Musikfester i Københa,,M i 1938, bad jeg ham koninie ;herned og kaste Glans over Jubila.,,et, og han kom, trods sin høje Alder, og inorede sig -dejligt, selvom hans stærke Tunghørighed ikke gjorde det muligt for ham ;helt at følge de musikalske Ydelser.

Han var med ved den første nordiske Musikfest i København 1888, og 50 Aar efter var han dens hæderkronede -verdensberømte Æresgæst, levende interesseret i det nordiske Samarbejde som han var.

Mit første Møde med Sin-ding gaar saa langt tilbage som 1898 i. Bergen under Musikfesten dér. Grieg præsenterede mig for hani, og det blev til Venskab for Livet. Ved en af Koncerterne sad jeg ,,red Siden af Grieg. Erika Nissen spillede Sindings Klaverkoncert og i

I

dens Andante kommer der et dejligt Sted. Her hviskede Grieg til mig: »Han er nu stor, den kære Christian!«

Og det var han. Ære være hans Minde

Hakon Børresen.

Årgang 17/1942, nr. 01