Danske komponister i skammekrogen. En mærkelig konkurrence

Af
| DMT Årgang 17 (1942) nr. 01 - side 15-16

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Concerto Copenhagen

DANSKE KOMPONISTER I SKAMMEKROGEN

EN MÆRKELIG KONKURRENCE

Kordirigent-Foreningen har indbudt en Række Mandskor i København, og nærmeste Omegn til at deltage i en stor Konkurrence i Løbet af Foraaret. Indbydelser er udgaaet til omkring 100 «Mandskor. Ved Bedømmelsen af Korenes Præstationer skal der tages Hensyn til Klangen, Intonationen, Præcisionen, Rytmen og Fraseringen.

Der indledes med en bunden Opgave og en Sang efter frit Valg. Til den obligatoriske Sang er udset Schuberts »Skipperens Sang til Dioskurerne«, respektløst udsat for Mandskor af Kordirigent-Foreningens Formand, Organist Alfred B. Pedersen, der ikke synes at kende Forfatterlovens § 9. Som Motivering for, at Kordirigent-Foreningen har valgt netop denne Sang, anføres det, at man ikke ønsker en Sang, som Korene har kunnet synge i Aarevis.

Rent bortset fra, at Mayrhofers Digt »Lied eines Schiffers and die Dioskuren« (ogsaa Oversættelsen skyldes Kordirigent-Foreningens Formand ) langt fra giver Udløsning for det, som de danske Sangere føler i Øjeblikket, maa det siges at en Solosang af Schubert i Korarrangernent for Lejligheden er et Fejlgreb af groveste Art. En saadan Opgave kan Kordirigent-Foreningen, rent ud sagt, ikke være bekendt at byde Sangerne.

Det lyder utroligt, at Kordirigent-Foreningen skulde være uvidende om, at de danske Komponister i det sidste halvandet Aars Tid har skaffet os en i vort Musikliv enestaaende Rigdom af nye Sange for Mandskor. Der er indenfor dette Tidsrum skabt over 100 Mandskor-Kompositioner med danske Digterværker som Grundlag. Studenter-Sangforeningen alene har med absolut Held fremført 40 af disse nye Kompositioner, og et meget stort Antal heraf maa antages at ville indgaa som faste Dele af Mandskor-Programmerne langt frem i Tiden.

Jeg taler her som aktivt Medlem af et af Danmarks Amatør-Mandskor og føler mig overbevidst om at have mine Sangerkammerater Landet over med mig. Intet Sprog lyder skønnere i vore Øren end det danske, tolket af Landets Digtere, og ingen Toner bevæger vore Hjerter, som de danske. Tænk, at det skal være nødvendigt at sige dette i en Tid, som den vi nu gennemlever.

Det vilde være en let Sag blandt de mange fremragende danske Nyheder at udpge en Sang, der imødekommer alle de Fordringer, som maa stilles til en bunden Opgave for de konkurrerende Mandskor. Og skulde Kordirigent-Foreningen endelig ønske at faa skrevet en til Lejligheden velegnet splinterny dansk Korsang, lod dette sig sikkert ogsaa med Lethed gøre.

Otto Mackeprang