Den danske musiks dag

Af
| DMT Årgang 17 (1942) nr. 01 - side 9-11

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

DEN DANSKE MUSIKS DAG

AF J. RAVN-JONSEN

Der var noget, som forbavsede mig en Del, da jeg i sin Tid traadte ind i KODA's Arbejde, og det var den Askepot-Stilling, den danske Musik i nogen Grad havde inden for den offentlige Musikudførelse.

Bevares, der blev spillet dansk Musik. Visse ældre Komponister fandtes nu og da paa Programmerne, enkelte af de yngre ligeledes; men de unge og de yngste viste sig sjældent udenfor de ret snævre Rammer af særligt musikinteresserede. - Set under eet var det beskæmmende lidt altsammen.

Dette gjaldt Koncertmusikken, og nogenlunde det samme kunde ogsaa, siges om Underholdningsmusikken.

Nu var man maaske ogsaa, koncertmæssigt set, nede i en af de dybe Musikdale, - fra Midten af 20'erne og de første Aar af 30'erne. - Radioen havde holdt sit Indtog med Kammersanger Emil Holm som dens myndige og dygtige Leder, og det danske Koncertliv blev bogstavelig talt kvalt af Radiofoniens mægtige Tonevæld, og hvad dette betød for den danske Musiks Trivsel i disse Aar liden for Radiofonien, behøver jeg ikke nærmere at komme ind paa.

I denne Sammenhæng er der dog al god Grund til at nævne den store og vedholdende Indsats, som trods alt af Det unge Tonekunstnerselskab med dets viljestærke, ukuelige Fører, Aksel Agerby i Spidsen blev gjort i disse Aar for at redde Stumperne af den danske Musik inden for vort Koncertliv og fremelske ny Ungdom til Musikkens skabende Kunst.

Naa, jeg skal vogte mig for at komme ind paa nogen Historieskrivning om disse Aars Musikforhold, dertil savner jeg baade Evne og Indsigt; men dette var altsaa, de Indtryk, jeg modtog, da jeg kom ind paa den Arbejdsplads, hvorfra man, maaske mere end noget andet Sted, kan følge den offentlige Musikudførelse paa alle Felter.

Siden er dansk Musik - heldigvis - paa mange Maader vaagnet til Daad; der er efterhaanden kommen mere Samling over de forskellige Bestræbelser, der tager Sigte mod det samme Maal: en Plads i Solen for den danske Musik!

Men - efter min Mening er der dog langt endnu, før de danske Komponister har faaet. den Plads paa vore Musikprogrammer, som de fortjener.

Det er selvfølgelig rigtigt, at man skal ikke spille dansk Musik, fordi den er dansk; men - paa den anden Side er det lige saa rigtigt, at man skal ikke spille udenlandsk Musik, fordi den er udenlandsk, og - det har der været en vis Tilbøjelighed til, ja, inden for den mere udprægede Underholdningsmusik, har det endog været. saa galt, at dens Komponister for nogle faa Aar tilbage ofte maatte benytte sig af udenlandskklingende Pseydonymer for at faa deres Værker spillede.

At vi ikke hverken kan eller skal være Selvforsynere paa Musikkens Omraade, er en Selvfølge, og det vilde være en Dumhed og et Snæversyn af Rang at hævde et saadant Standpunkt. Her skal være aabne Døre for alt godt udefra; men det ligegyldige, for ikke at tale om det daarlige, det vil vi være fri for, - det maa ikke optage Pladsen paa vore Musikprogrammer paa den gode danske Musiks Bekostning.

Naar Bestræhelserne for at give den danske Musik den rette Plads i Solen har kunnet vinde saa langt, som den i Virkeligheden har, saa hidrører det ikke alene fra, at Ordet og Begrebet: Dansk har faaet den rette Klang; men saa ligger Aarsagen først og fremmest deri, at den danske Musik er, om man kan bruge det Udtryk, konkurrencedygtig over for den fremmede Musik.

Det har gjort, at man fra forskellig Side, bl. a. under Dansk Musikhandlerforenings aarlige Propaganda-Uge for den levende Hjemmemusik, har kunnet gaa meget stærkt ind for den danske Musik, og fra Statsradiofoniens Side har man for Koncertmusikkens Vedkommende understreget dette bl. a. med Udsendelsesserien: Vor Tids danske Komponister og for Underholdningsmusikkens Vedkommende kendes Kravet til Transmissionsorkestrene om 33 p Ct. dansk Musik.

Ogsaa paa andre Hold, f. Eks. af Det unge Tonekunstnerselskab og af en Række forstaaende Kapelmestre gøres der et fortjenstfuldt Arbejde i samme Retning.

Og - alt dette Arbejde gøres med Rette; thi vi har haft, og vi har, inden for Musikkens forskellige Felter, en Række dygtige Komponister, der fuldtud kan konkurrere med de fremmede.

Det, vore Komponister og deres Værker trænger til, er blot det ene naturlige: at vi lærer at paaskønne dem og skatte deres uerstattelige Værd for dansk Kultur og for vort Folks aandelige Trivsel!

Vi maa have alle Mindreværdskomplekser paa dette Omraade bort. Vi maa tro paa os selv og føle vor egen Styrke!

Den danske Tone er født af den danske Natur og har Rod i den danske Folkesjæl, - den klinger ogsaa purt og rent i danske Øren!

For at slaa dette fast, haade i Komponisternes Bevidsthed og i Folkets Omdømme, er det, jeg har foreslaaet hvert Aar at holde en »Dag« for den danske Musik, - Den danske Musiks Dag!

Paa den Dag skal den danske Musik tone over Land og By, og naar jeg har valgt den 30' Maj som den danske Musiks Dag, er det, fordi man paa den Dag, hvor Danmark staar iført sit skønneste Klædebon, har Raadighed over de tre store Musikcentrer paa, een Gang: Det kgl. Teater, Statsradiofonien og Tivoli.

Jeg tror, det kan have sin meget store Betydning for de danske Komponister og deres Kunst, at de paa en saadan Dag faar Lov til, inden for alle Musikudførelsens Omraader at vise, hvad de dur til, - det være sig inden for det dramatiske, det koncertmæssige, Sangen, Kirkemusikken og det rent underholdende.

Det styrker nemlig Viljen, øger Kraften, ansporer Evne og Lyst, - det ranker og giver den Selvfølelse og T'ro, uden hvilken man arbejder forgæves.

Og - saa skulde Dagen jo helst aabne Folkets Øren for den store og livsgivende Kulturkilde, det ejer i den danske Musik og dens Skabere.

Den skulde vække Staten og vore kommunale Myndigheder til Erkendelse af, hvad Musikken betyder for et Folks kulturelle Trivsel og Vækst, og hvad Musikken betyder for Nationen, og at dens Skaberes Kaar derfor ikke som hidtil bør anlægges efter Karrighedens Maalestok.

Over for Udlandet skal Den danske Musiks Dag være den danske Musiks aabne Vindue, igennem hvilket de danske Toner skal flyve uid og finde deres Plads i det store evropæiske Orkester.

De skal tale deres eget Sprog, den danske Tunge, - de skal fortælle om Landet med den tusindaargamle Historie, om Landet med de stoute Ege, de lyse Bøge, de hvide Strande og de dybblaa, Sunde og Bælter. De skal fortælle om Folkets Drømme og Liv, om Kornmarker, der duver i Blæst under gylden Sol, om Sagn og Saga, om dansk. Kultur, om Daad og Drift og om alt, hvad vi Danske nu engang elsker saa højt, at vi ikke kan tolke det i Ord.

Det er den danske Musiks Evanggelium, der paa denne Dag skal sendes ud for at fange de fremmedes Øre.

Til Løsningen af disse Den danske Musiks Dags Opgaver paakalder jeg alle gode Kræfter, ikke mindst inden for de skabende og de udøvende, danske Musikkunstneres Rækker.

Årgang 17/1942, nr. 01