Nytaarshilsener

Af
| DMT Årgang 17 (1942) nr. 01 - side 1-3

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

NYTAARSHILSENER

Naar Dansk Musiktidsskrift med Januarnummeret gaar ind i sin 17. Aargang, sker det under Samarbejde med Dansk Komponist-Forening og Dansk Tonekunstner Forening, og vi haaber, at denne Form vil virke samlende paa Musikinteressen. For at bevare Kontakten med Redaktøren er der udset et Redaktionsudvalg bestaaende af Knudåge
Riisager, Torben Krogh og Waldemar Wolsing, der repræsenterer hver sin Forening. Vi byder vor nye Redaktør, Jens Schrøder, velkommen til Arbejdet og venter, at det maa lykkes ham i Samvirke med Redaktionsudvalget at forøge Læserkredsen. Der er i denne Tid en glædelig Stigning i Musikinteressen, og lykkes det for Redaktøren at skabe et alsidigt Stof, har man Grund til at tro, at det vil resultere i Tilgang af nye Abonnenter.

Aksel Agerby,
Formand for
Det unge Tonekunstnerselskab.

Naar Dansk Musiktidsskrift med dette Nummer fremtræder som udgivet af Dansk Komponist-Forening, Det unge Tonekunstnerselskab og Dansk Tonekunstner Forening i Fælllesskab og tillige, som Medlemsblad for de 3 nævnte Organisationer, er dette ingen Tilfældighed, men maa ses som Resultatet af en sund Udvikling, der tog sin Begyndelse ved den Samling af Musiklivets Interesser, som Dannelsen af Musikraadet i 1935 betød.

I en for vort Land og vor Kultur alvorlig Tid er det en nærliggende Opgave at vogte paa danske Kulturværdier, og for Musiklivets Vedkommende maa Udgivelsen af et Tidsskrift være et velegnet Middel til Opgavens Løsning.

Dansk Tonekunstner Forening ser det som sit vigtigste Maal at holde den rnusikalske Kunsts Fane højt og takker Det unge Tonekunstnerselskab og Dansk Komponist-Forening for den Forstaaelse, som er udvist som Grundlag for den trufne Nyordning. Maatte den tjene til Opmuntring og Berigelse af vort musikalske Liv!

Hakon Børresen.
Formand for
Dansk Tonekunstner Forening.

Ønskerne for det nye år går først og fremmest ud på håbet om, at danske komponister må vedblive med at være danske, og at dette må give sig tilkende i et djærvt arbejde, hvis danske karakter er en demonstration. Det nationale sammenhold må ikke bare give. sig udtryk deri, at vi flygter sammen som en flok skræmte hønniker, der kagler frygtsomt efter dagens text.

I disse år kan det ofte føles, som om vi går på bunden af en brønd, i indelukket luft, omgivet af hykleri og blindet af ondt mørke. Ligesom barnet sparker dynen af sig, når det plages af en styg drøm, skal vi under tidens mareridt sparke af os, og, så længe vi kan, slynge alt det fra os, som vil binde vor tankes frie flugt.

Lad os frem for alt atter komme op i lyset. At vi påny kan lære af verden omkring os og give det igen på godt dansk.

Knudåge Riisager,
Formand for
Dansk Komponist-Forening.

ET godt og glædeligt nytaar for dansk musikliv er den første hilsen DANSK MUSIKTIDSSKRIFT ønsker at sende gamle og nye læsere. Og dertil vil redaktionen gerne knytte ønsket om, at vort musikliv maa finde frem til en fælles front, saaledes at arbejdet maa leve, gro og blomstre. Tidsskriftet udgives af tre store foreninger, der blandt sine medlemmer tæller praktisk talt alle - i ordets videste forstand - musikere, der udgør musiklivet i vort Land, og vi nærer den opfattelse, at man ved at udvide læsernes kreds vil styrke og forenkle. Musikpædagogerne deltager ikke mere i udgivelsen, og
derved kan bladets linie givetvis blive klarere. Ansvaret for kontinuiteten i et lands musikliv hviler unægtelig i høj grad paa musiklærerne, men arten af deres virke ligger paa et andet omraade, end den udøvende musikers, og de har deres særlige interesser at beskytte. Man maa derfor i adskillelsen se en naturlig udvikling.

HAR der fundet en sammenslutning sted, vil det kunne udtrykkes saaledes, at man mener, at der er mere der samler end skiller. Det er hensigten at dette tidsskrift skal udtrykke de tre organisationers opfattelse af tidens spørgsmaal, og redaktionen har foresat sig at tage saglig stilling til saadanne problemer. Vi vil een gang for alle tage afstand fra den polemiske form og personlige angreb, ligesom vi ej heller agter at aftrykke korrespondancer. Ved spørgsmaal, som ønskes behandlet, vil vi bestræbe os Paa at undersøge fil bunds, og siden føre sagen frem i blaldet i en form saa at det gavner den institution eller idé, der belyses. Skulde vi paa denne maade opnaa at skabe større forstaaelse hos almenheden for musikfolkets fællesønsker, vil vi tro, at vi i beskedent omfang har bidraget til, at den producerende og udøvende danske musik maa leve.

I drister os til at udtale, at sand produktivitet er arbejde gaaende ud paa at bygge op. Og vi nærer den anskuelse, at ingen tid har været saa egnet til at bygge op, som den nutidige. Det er ikke nødvendigt at proklamere sammenhold, for det er den kendsgerning, der er forudsætningen for tidsskriftets udsendelse i denne nye form. Forarbejdet er gjort, nu skal indsatsen gaa ud paa, at musiklivet maa gro. Her har vi vor opgave, alle vi der arbejder i musikens tjeneste. Først maa man finde ud af, hvad der er mursten, og hvad der er kalk, med andre ord konstatere, at det der skiller og samler i virkeligheden er særinteresser og fællesfront. Det er højst paakrævet at have særinteresser, ja, kan man animere disse til yderligere specialisering, vil meget være vundet, thi disse skal danne stenene i bygningen, og dennes kvalitet vil bedres, jo haardere leret er brændt. Er rammen om en organisations virkefelt nøje fastlågt, vil den som nødvendigt led skabe større tillid til helheden og meningsløse kompetencestridigheder kunne undgaas. En ægte særinteresse vil aldrig skabe ufred, men vil udvikle sig naturligt alt eftersom tiderne skifter. Musiklivet skal hente sin grokraft fra de enkelte organisationers liv, og kan DANSK MUSIKTIDSSKRIFT belyse historisk og nutidig indsats og derved understøtte initiativet, vil en del af dets opgave være løst.

OG saa ønsker vi alle, at musiklivet maa blomstre. Kunde vi blot se, at der er spildt megen tid i aarenes løb paa parallelt løbende og usystematisk iværksatte idéer, - og indstille os paa hver for sig at kæmpe for vor del af det store arbejde. Men taler vi om at kæmpe, maa der være en modstand at overvinde. Tidsskriftet vil forsøge at uddybe forstaaelsen af, at kampen gælder at vinde dem, der udøver en myndighed, for vor sag. Det nytter ikke at, tilsløre den kendsgerning, at alle pengemidler af betydning og de store offentlige musikinstitutioner administreres af ikke-musikere, selv musikfolkets højeste instans, musikraadet, ejer kun konsultativ indflydelse. Bladets stilling i danskmusikliv bør da være at tage det rent kunstnerisk musikalske standpunkt. og bidrage til at overbevise de ansvarlige om, at de som gartnere skal underbygge den kostelige plantes livsvilje og grokraft med den nødvendige materielle hjælp, saa at den naar frem til den blomstring, harmonien i det danske samfund rettelig har krav paa.

Årgang 17/1942, nr. 01