De afsluttende torsdagsprøver

DE AFSLUTTENDE TORSDAGSPRØVER

Tidernes Morgen var vore Forældre og Bedsteforældre stadige Generalprøvegæster i Musikforeningen og de senere tilkomne Foreninger. Men da saa Statsradiofonien pludselig gik udenfor de naturlige Rammer for Rundkastningsvirksomhed og begyndte egne Koncerter, hørte denne vigtige Studieform op af sig selv. Den unge og økonomisk saa mægtige Institution fejede alt til Side i Kraft af sin Energi, Fanatisme og Krav om ekseptionel Kvalitet. Den Gang Torsdagskoncerterne endnu ikke havde fundet sin endelige Form, og det store Radioorkester endnu ikke var engageret, kunde det dog ofte hænde, at Emil Holm inviterede Interesserede til at overvære sene Symfoniudsendelser, for at de kunde dække Gulvet i Axelborg og agere Lyddæmpere. Men da de ugentlig tilbagevendende Koncerter blev faste og efterhaanden overtog hele Opgaven fra de hensygnende Foreninger og Kor, maatte begribeligvis Generalprøverne opstaa igen. Hvornaar det er sket, fortaber sig i en graa Fortid, men de blev uhyre søgte og indgik som et nødvendigt Led i enhver Musikers Uddannelse. Universitetets Timer, Konservatoriets Lektioner og andre Læreres private Undervisning indrettedes paa denne vigtige Stund sammen med Musikens ypperste.

FRA denne Sæsons Begyndelse er der sket en beklagelig og uholdbar Ændring i denne Adgang til de afsluttende Prøver. Med fuld Ret har Statsradiofoniens faste Kapelmestre forlangt og opnaaet mere - omend ikke tilstrækkelig - Prøvetid til Forberedelse af deres lukkede Studieudsendelser, hvilket har haft til Følge, at Prøverne til Torsdagskoncerterne er blevet sammentrængte, saaledes at kun een Time har været aaben for Tilhørerne, der paa den Maade har maattet give Afkald paa Solisten eller andre vigtige Dele af Programmet.

DEN at ville komme ind paa Dirigentens og Orkestrets Nytte af en afsluttende Prøve (med virkeligt interesseret Publikum) bør man naturligvis have Øjnene aabne for, at Radiofonien vil hævde, at den ingensomhelst Forpligtelse har overfor københavnske Musikere, og at den naturligvis maa lade Lytternes Interesser gaa forud. Men helt saa simpel er Sagen ikke. Den Haand Statsradiofonien har rakt Musiklivet, holder vi saa fast i, at Taget ikke kan slippes, og vi finder, at man bør lade Adgangsforholdene til Torsdagsprøverne gaa ind som et vigtigt Led i Overvejelserne vedrørende radioorkestrets Opgave. Forholdene har udviklet sig saadan, at Radiofonien har paataget sig Ansvaret for det centrale Orkesterkoncertliv og derved ogsaa for, at alle Musikstuderende faar Forstaaelse af den fremragende Ensemblekunsts Værdi. Derfor kan man ikke uden videre kaste de fremtidige Bærere af Musiklivet ud af Salen, man maa tværtimod sørge for, at de kan faa al den Lærdom, der ad denne Vej er mulig; det skulde ikke være.særlig svært, og da alle Orkesterudsendelser for Tiden foregaar fra Teatersalen i Heibergsgade vilde det endog være muligt at udvide Indbydelsen til foruden Prøverne at omfatte f. Eks. Serien »Vor Tids danske Komponister«.