Udvekslingen

Af
| DMT Årgang 17 (1942) nr. 07 - side 137-138

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Kunstkritikk

UDVEKSLINGEN

I SLUTNINGEN af August blev der i ledende danske og svenske Dagblade ført en indgaaende Debat om det musikalske Udvekslingsspørgsmaal. Der blev fremsat en Række Synspunkter,. men det hele mundede beklageligvis ud i en Diskussion om Udveksling af Kunstnere. Samtalen er endt, og vi har sikkert alle haft et vist Udbytte af den.

SPØRGSMAALET om Udveksling er i Virkelighieden meget vanskeligt, og det burde ikke findes. Men det kan vel løses, blot man finder frem til et Udvekslingsgrundlag, og der er det, vi ikke kan forstaa, at det er saa haabløst umuligt at faa placeret blot enkelte af vore fremragende Solister til Gengæld for alle de svenske Kunstnere, vi selv synes, vi henter ned fra Stockholm.. Indenfor Musikens Omraade finder vi at Saldoen falder ud i vor Favør, eller Disfarvør om, man vil. I den praktiske Tildeling af Opholds- og Arbejdstilladelser i de to Lande gaas jo ogsaa mange Omveje. Socialstyrelsen i Stockholm henter vel Raad hos kyndige, og Musikraadet yder konsultativ Bistand her. Hvad om de interesserede Parter engang mødtes og drøftede et System, visse faste Retningslinier for Kunstnerbyttet, saa kom man maaske saa vidt, at der ingen Debat opstod.

MEN som før nævnt, et vigtigt Omraade blev glemt, maaske det vigtigste: Udvekslingen af Kompositioner. Her maa vi til vor store Beklagelse, fastslaa, at STIM registrerer betydeligt mindre dansk lødig Musik end KODA svensk. Man kunde passende henstille til vore svenske Venner, at de prøvede sig lidt frem. Vi kan ikke tvinge nogen, som ikke er dansk, til at finde Behag i vore Kompositioner, paa den anden Side ved at der faktisk er skabt megen god Musik i det sidste 10-Aar, Musik som saa at sige ikke er fremført i Sverige. Ved enkelte Lejligheder har Koncertinstitutioner bragt Musikmesser, og dem paaskønner vi i højeste Grad; desværne har de ikke sat sig Spor i det faste Repertoire, hvor vi i det mindste gerne saa noget anbragt.

UDVEKSLINGEN af Kompositioner har en Fordel, som ikke maa overses. For et relativt ringe Beløb kan der bringes en Kontakt mellem vore to Lande; Værkerne fortæller os om vore Folks Natur og Egenart, og knytter Baandet stærkt mellem Brødrene. Paa dette Omraade synes Systemet at være, endnu mindre gennemtænkt, og her var det maaske endnu mere paa sin Plads at opfordre til Oprettelsen af et Organ, en Central, eller hvad det nu kan være, der kan beskæktige sig med Udvekslingen af Tidens kompositoriske Indsats.

Årgang 17/1942, nr. 07