En appel

EN APPEL

SLAAR man op i et Dagblad vil man Dag for Dag kunne se et mere eller mindre omhyggeligt Program for Radiofoniens Udsendelser, adskillige Aviser bringer endvidere en nærrnere Behandling af visse større Begivenheder indenfor Foredrag, Drama eller Musik, saaledes at Lytterne kan være orienterede i det Stof, som skal modtages. Tidligere suppleredes disse Artikler paa fortrinlig Maade af Radio-ugepressen, der gav fyldige Oversigter og Indføringer. Papirmangelen og en Række andre Forhold har bevirket, at disse Fredags-Bilag er inddraget; et enkelt Programblad har siden set Dagens Lys, men det gør ingen Fordringer paa at være af kulturelt Tilsnit.

MAN kan roligt gaa, ud fra, at en sagkyndig Orientering er paaskønnet, særlig da af de Lyttere, der har en videregaaende Interesse for Kunsten. Den Del af vor Presse, som har paalagt sig en saadan Pligt, har dermed tilkendegivet, at der fordres et Bindeled mellem det tørre Program og dets aandelige Indhold. Dagbladet har indtaget sin selvfølgelige Plads som Formidler mellem Begivenheden og Publikum.

STATSRADIOFONIEN træder ved visse Lejligheder ud af sine daglige Folder og foranstalter festligere Udsendelser. Folkekoncerterne og Torsdagskoncerterne anmeldes af Kritikerne, noget tilsvarende sker kun yderst sjældent med alle de øvrige musikudsendelser. Medens talrige Blade har en daglig Rubrik, hvori Gaardsdagens
Foredrag og Skuespiludsendelser kritiseres, savner man en tilsvarende Omsorg og Respekt for den musikalske Del af de lukkede Studieudsendelser, hvori Radiofonien nedlægger et endog ganske betydeligt Arbejde. Det er faktisk uretfærdigt, at Pressen hidtil har overset denne Opgave. Statsradiofoniens Udsendelser gælder hele Landet og
er fra Ledelsens Side tænkt for hele Landet; de har Krav paa mere end almindelig Opmærksomhed, og derfor skal der lyde en indtrængende Henstilling til Dagbladene om at tage Sagen op. Den er rigtig begyndt ved det daglig aftrykte Prograni og videreført i fyldigere Orienteringer. For Hørespillets og Foredragets vedkommende er den gennemført i sin Konsekvens, men der savnes en kritisk Behandling af den stedfundne Musikbegivenhed, særligt af den usædvanlige. Ogsaa Strejflys over ganske daglige Udsendelser kan være højst paakrævet. Man skylder Statsradiofonien denne Opmærksomhed, og en Indsats fra Pressens Side i den antydede Retning vil sikkert virke ansporende baade paa Programafdelingen og den udøvende Tonekunstnerstab.