En dansk musikfamilie i det 18. aarhundrede Del 2

EN DANSK MUSIKERFAMILJE

I DET 18. AARHUNDREDE

AF ERLING WINKEL

(FORTSAT)

Ogsaa inden for den verdslige Sang har Foltmar gjort sig gældende. Nu kan Springet fra den pietistiske »Aria« til den samtidige verdslige Sang jo ikke siges at være stort; Pietisnien betød jo, at Religionen kom til at udfylde Hverdagslivet; deraf fulgte, at verdslige Former og Stilelementer blev overført paa kirkelige eller rettere aandelige Værker. Man forsagede Operaen; fil Gengæld trænger Stilelementer fra Operaen sig ind i den kirkelige Kantate. Man forsager verdslig Sang og Dansemusik; til Gengæld benyttes de i de aandelige Sange:,Hverdagslivet kommer igen til at præge den pietistiske Musik. Imidlertid havde Oplysningstidens Idéer fremkaldt en ny Epoke inden for den verdslige Sang med Berlinerskolen, specielt Schultz. I Tilknytning hertil kan nævnes Selskabs og Klubsangen, der herhjemme fik en saa stor Betydning. I 1780'erne paatræffer vi nogle Smaasange fra Foltmars Haand. De findes i en haandskrevet Nodebog af blandet Indhold, som er skrevet af 2, maaske 3 forskellige Personer i Løbet af 1780'ern(23) Heri findes blandt andet nogle Danse fra Schalls tidlige Balletter: »Vaskerpigerne« og »Hververen«. Midt inde i Bogen ermed Blyant skrevet følgende: »Componeret af Johan Foltmar Organist til Trinitatis Kirke 1782 Min største Lyst og Tidsfordriv »Al yndig Ærbarhed! Naar i Nattens Rolighed«. Desværre er denne Angivelse af nyere Dato; den samme Person har et andet Sted i Bogen skrevet et lille Vers, dateret 18'de 'April 1852. Anden Komponistangivelse findes ikke for de nævnte Sanges Vedkommende, mens Foltmar i øvrigt angives at være Komponist til en Menuet for Klaver og til Bas og Mellemstemmerne i en af Sangene; disse Angivelser ser ud til at være skrevet samtidig med Noderne. Paalideligheden af Komponistangivelsen til de 3 førstnævnte Sange er altsaa noget forringet. »Naar i Nattens Rolighed« er i øvrigt en aldeles henrivende Melodi, selv om den, lige som saa meget andet i Nodebogen, skæmmes af Fejl eller Ujævnheder, der sikkert skyldes Skødesløshed hos Nedkriveren; maaske er nogle af Melodierne nedskrevet efter Gehør. Knap saa fuld af Fejl, men heller ikke helt glat, er »Aria, Andante Min største Lyst og Tidsfordriv«; vi staar her over for den kendte Melodi til Rahbeks der var engang en tapper Mand«, som vi allesammen saa godt kender fra Hostrups »Genboerne«. Hidtidige Undersøgelser har kunnet føre denne Melodi tilbage til 1780'erne; men man har ikke fundet Komponisten(24). Indtil videre kan man nok tillade sig at angive Johan Foltmar som Komponist til Melodien. Hermed følger den i den Skikkelse, hvori den forefindes i Nodebogen.

Baade denne Melodi og »Naar Nattens Rolighed« findes trykt i den af Claus Nielsen Schall udgivne Samling: »Arier, Viser, Sange og andre smaa Haandstykker for 2 Fløyter eller Violiner« fra 1790'erne. De findes som henholdsvis Nr. 20 i andet Hefte og som Nr. 16 i første Hefte; med samme Titel som i den omtalte haandskrevne Nodebog; men uden Komponistangivelse.

Nu mangler vi kun en enkelt Side af Johan Foltmars Komponist-virksomhed, hans Kammermusik. Desværre kender man kun 2 Værker: »II Terzetti dal D et G-duro a 3 Flauti Traversi Composto da Giovanni Foltmar Organiste«. De findes i haandskrevne Stemmer paa det kgl. Bibliotek; Omslaget til Stemmerne er forsynede med
Kammerherre Gjeddes egenhændige Navn og Nummertallet 22(25) . Disse Terzetter er udpræget Kammermusik; de 3 Fløjter koncerterer i Ordets bogstavelige Betydning. Begge Terzetter er tresatsede. Satsernes Begyndelser er gerne fugerede. Det melodiske har visse Barokelementer i sig; men Udformningen er alligevel langt mere fri og virker mere »moderne«. Man kan heller ikke noget Sted paavise noget strengt gennemført Kontrapunktik. Man faar et udmærket Indtryk af det rent kammermusikalske ved at se paa følgende Citat fra Mellemsatsen af den første Terzet.

Begyndelsen af den anden Terzet viser mere hen imod den wienerklassiske Ynde; det følgende Sted er sikkert overordentligt velklingende, forudsat at det udføres af 3 Fløjtister, der kan spille rent.

For en Ordens Skyld bør det lige nævnes, at en Person ved Navn J. F. Foltmar i Adresseavisen 1784 Nr. 12 bekendtgør, at Subskribenter kan afhente 12 engelske Danse for 2 Violiner og Bas af hans Composition(26). Hermed er der gjort et Forsøg paa at belyse Familien Foltmar i musikalsk Henseende. Specielt har det været Meningen at prøve at faa et Indtryk af Johan Foltmar den yngre som Komponist. Kompositioner af større Format har vi ikke paatruffet; til Kirke og Hjem leverede han sine musikalske Bidrag, naar der var Behov derfor, og ofte med betydeligt Talent og Dygtighed.

NOTER OG HENVISNINGER:

(23) Nodebogen tilhører Programsekretær, mag. art. Jørgen Jersild, der beredvillig
har stillet den til Disposition.

(24) Denne Oplysning skyldes elskværdig Meddelelse af mag. art. Nils Schiørring.

(25) Kgl. Bibliotek, C Il, Side 27.

(26) En Søn af Oboisten Hermann Voltmar hed Johann Friedrich, han var født 1726.
Endvidere korresponderede Rahbek 1805 med en Person ved Navn J. F. Foltmar. Endelig omtales i Richters: »100 Aars Dødsfald« en Fabrikant J. Fr. Foltmar, der døde 6/8 - 1821.