Jens Peter Larsen: Weyses sange

JENS PETER LARSEN: WEYSES SANGE

AF SVEN LUNIV

KØBENHAVN 1942 . MUNKSGAARD

Med de nylig afholdte Weyse-Festligheder som Anledning har Lektor ved Universitetet,,Dr. phil. Jens Peler Larsen udsendt en lille Bog om Weyses Sange og deres Betydning for Sangen i Hjem, Skole og Kirke. Det er en Bog, som alle Elskere'af Weyses Muse vil tage til deres -Hjerte, ligesaa let og behagelig den virker i sit Ydre, ligesaa let og behagelig er den at læse. I en klar og let overskuelig Form belyser Larsen her Sangenes Forudsætninger, deres indbyrdes Sammenhæng, -deres Stilling i Forhold til Samtidens Musik og deres Betydning for Eftertiden. Han paaviser, hvor overordentlig fint, Weyse udnytter sine begrænsede rytmiske Udtryksmuligheder og m-ed hvilke

Z:»

kræsne Midler, han formaar at skabe stor og uforgængelig Kunst. Alt i alt en Bog, man læser med d-en sjældne Glæde, man kun har, naar den virkelige Kender fører een ind i det Rige, der helt har hans Kærlighed, og som han ganske behersker.

Man kan fuldtud være enige med Jens Peter Larsen i hans Lovprisning af de tidlige Syngespilromancer (f. Eks. »De klare Bølger rulled« og »Skøn Jomfru! Luk Dit Vindue op«), men helt følge ham i hans Bedømmelse af de senere Kantateromancer, »hvori Teksternes »officielle« Udtryk genspejles musikalsk i en nobel Patos af et undertiden lidt for bevidst udadvendt Præg«, kan man ikke. Selvom disse Romancer er skrevet paa et Tidspunkt, hvor Weyse var ved at blive træi af at være den guddommelige Romancekomponist og gerne vilde anerkendes sorn Teaterkomponist, saa finder man do-, blandt dem f. Eks. »Stjernen stod paa Nattens Himmel« og »Det Helliges Forkynder«, hvor man næppe ganske retfærdigt kan bruge Ordet »udadvendt«. Man kan betone Forskellen mellem Teater- og Kantateromancer, og inan kan have sine personlige Sympatier, men man maa ikke overse, at Forskellen ikke alene er musikalsk, men ogsaa stilistisk, begrundet i de forskellige ydre Krav, der var stillet.

Dr. Larsen ender med en kritisk Gennemgang af de forskellige Udgaveformer af Romancer & Sange, der er kommet siden 1. Bd. udkom i 1853, og ender med at opstille et motiveret Krav om en revideret Nyudgave. Med den gængse Udgaves mange Inkonsekvenser og Trykfejl in mente kan man give dette Krav sin varmeste Tilslutning.