Kai Aage Bruun: Musikens grundbegreber

Af
| DMT Årgang 17 (1942) nr. 10 - side 226-227

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

KAI AAGE BRUUN:

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

AF SVEND S. SCHULTZ

Det synes nu som om Radioen endelig gør en positiv Indsats paa det kulturelt musikopdragende Omraade. Snak har der igennem Aarene været nok af om den Ting, enhver Lejlighed benyttede denne eller hin (Navne i denne Forbindelse ligegyldigt) til at paapeg:e den umaadelige, pæda-gogiske, Faktor Radioen kunde være, ikke mindst paa det musikalske Omraade, men indtil-Magister Bruun nu er kommet med sin Bog: Musikkens Grundbegreber, og -de dermed tænkte Studiekredse er blevet oprettede, -har dette, som saa meget andet der gælder Musik og Musikopdragelse, været Slag i Luften. Naar man har læst Kai Aage Bruuns Bog, er man ikke Tvivl om, at der næppe vilde være nogen anden, der herhjemme bedre end han kunde løse denne ingenlunde lette Opgave. Bruun er Musikmennesket par ekscellence, han nærer - en glødende Kærlighed til Musik, er ikke, bare'Musik~ magistren, der har forset sig paa en eller -anden mere eller mindre ligegyldig Epoke eller !Stil og saa docerer denne i Tide og'Utide, nej, tværtimod han er Manden, der er allround orienteret og det i en saadan Grad, at mange baade praktisk udøvende og praktisk skrivende Musiker maa, misunde ham hans umadelige Viden og Kundskab til baade Lyd, Stof og Teknik. At han s,aa tillige h ar en brændende, j a rent ud fanatisk Begejstring for den skønneste af alle Kunstarterne og dertil glimrende pædagogisk Fremstillingsevne gør, at ingen, der blot har. den mindste Interesse for og Trang til Forstaaelse, af musikalske Foreteelser, kan undgaa. at blive fanget ind af hans smittende Begej string.

Bogen er ikke skrevet som en Lærebog for enligt studerende Begyndere i Faget, den er naturligvis i første Række tænkt. som et uundværligt Supplement til Radioens maanedlig tilbagevendende Musikkursus. Ikke desto mindre vil den ogsaa kunne anvendes uden om Radioen. Studiekredse er jo Tidens Løsen, og saadanne Kredse vil ikke kunne finde en bedre Nøgle og Hjælp til at planlægge og befordrer Muikstoffet end nærværende, Bog. Lederen af en saadan Kreds vil, ved en system-atisk Gennemgang af Bogens Kapitler, faktisk kunne bibringe -Studiekredsens Deltagere alt, hvad der nu engang er nødvendigt for en fuldstændig og virkelig Forstaaelse af Musik. Endelig maa den ogsaa, kunne finde Anvendelse i Skoler. Endnu nyder Musikkens Kunst som bekendt langtfra den Bevaagenhed og Anseelse, hos de højeste Skolemyndigheder, som den retfærdigvis burde., og som f. Eks. tilkommer den klassiske Arkitektur. Igennem Gymnasiet faar Eleverne en hel Del at vide -om græsk og romersk Kunst, men ikke et Muk om Toner, nu foreligger i hvert Fald en Bog som Sanglærere og andre Interesserede med Udbytte vil kunne anvende. Gid det maatte, ske. (Det er nemlig ikke gjort med bare at lave Koncerter og give Elverne Adgang til disse saavel som til Operaer).

Efter en omfattende Orientering i,de fysiske Fænomener,'der knytter sig til Musik, Svingningstal og -- former, Tonestyrke, og -højde, Klangfarve, Resonans o. s. v. systematiseres og koncentreres Tonematerialet om vort europæiske Tonesystem med dets Intervalfornemmelse, Dissonansbehandling, Dur og Mol Skalaer, Tonarter, Kvintcirklen, for endelig at samles om Melodidannelse, Rytme, herunder Taktarter, Melodi plus Rytme og Melodidannelse i Perioder, Sekvens, Motivet, og i &t hele taget de mange Maader og Former, hvorunder Melodidannelse optræder. Saa følger et stort Afsnit om Harmoni, med Kadence-fornemmelsen, Sammenspillet mellem Harmoni og Melodi, ,altererede Akkorder med Eksempler og Analyser i Massevis. Efter Afsnittet om Kontrapunkt, om Musikudtryk og Musikkens stemningsgivende Evne, Programmusik og Musiksproget i* det hele taget, munder Værket til Slut ud i det egentlige: De store Musikformer. I dette meget fyldige~ Afsnit behandles gennem en lang, Række Eksempler alle de mange Former Komponisterne benytter sig af, og -dette Kapitel maa. være en Lækkerbidsken for enhver, der brænder af Trang og Lyst til at faa. anidre til at forstaa Symfoni, Kammermusik, Sonate, Suite, og hvilket musikalsk Menneske gør ikke det? Kai Aage Bruun slutter: »Ikke alene, aabner Perspektiverne sig (ved dette Arbejde) til den store Verdens uvurderlige musikalske Skatte fra Fortid og Nutid, men ogsaa. til en hjemlig Skat, en af de bedste vihar, den -danske Tonekunst, som med en stigende Musikforstaaelse, en stigende Kærlighed til Musikkens Kunst vil kunne blive Folkeeje i hele dette Ords clybeste Betydning. I sin reneste og ædleste Udfoldelse er Musikken en styrkende og berigende Kraft, der giver os indre Vækst og Udvikling, giver os en Følelse af Styrke og Frihed.