Solhverv

SOLHVERV

FINDES der et mere gribende Øjeblik Aaret rundt end Vintersolhverv, - denne forunderlige Dag paa hvilken Aartusinders Menneskehed har følt Solens Vending. Vi befinder os nu paa Mørkets mest rugende Dag., men efter alt hvad vi kan fornemme, vil Lyset vende tilbage, saa at vi atter kan se os frit omkring. For det kan jo ikke nægtes, at det for Øjeblikket ikke er os muligt at vide, hvad der foregaar rundt om i Musikens vide
Verden. I Aarets Løb har der i Dansk Musiktidsskrift været skrevet om den bitre Sandhed, at Nutidens Kontakt med det just forgangne var bristet, og paa forskellig Maade har man forsøgt at paavise Grunde hertil.

HVOR langt videre Konsekvens har da ikke vort manglende Kendskab til alt det, som sker just i Dag, for vor egen hjemlige Musiks Udvikling. Sandheden er jo, at der virkes i den udøvende og skabende Musik som ingensinde tidligere. Koncertsalen er det Forum,
hvor den frie og af intet bundne Følelse, kan modtage Indtryk, - hvoraf Sjælen kan modtage Berigelse og Trøst til Dagens trælsomme Gerning. Flere og flere søger og finder i Musiken Symbolet paa Aandens Frihed og øser af Nutidens og Fortidens Kilder.

MEN vi ved samtidig, at vor egen stærkt forøgede Aktivitet sikkert har sine Lighedspunkter i andre Landes Musikliv, og man forsøger at forestille sig, hvad der foregaar bag de stængte Døre. Debatten om en tonal-harmonisk eller en rytmisk-stoflig Behandling af Musiken er maaske allerede ført til Ende og Problemerne løst, den nye afgørende Vej betraadt. Eller har den reaktionære Tendens, som opstod over Midten af 30-erne, faaet Herredømmet i det nyskabte, som vil holde sig. Vi vandrer i Mørket, ved intet; aner knapt nok, om vor skønne Kunst ligger i en Dvale, hvoraf den paany vil opstaa.

SOLHVERVSDAGEN er inde, og samtidig ved vi, at Vinterens bitre Kulde forestaar i de nærmeste Dage; men efter dem kommer Vaaren, den baner sig Vej paa trods af alt,. og naar Blomsterfloret pryder Engen, vil den livgivende Sol spotte al menneskeligt Vanvid. Til den Tild vil vi faa at se, om vor Kunst har slumret, eller om den har haft Kraft til at bryde al Modgang og udvikle sig. Og mon det ikke til den Tid vil vise sig, at den levedygtige Musik trods forskellig ydre Form har haft samme Trang, samme Maal og Retning.