Ny dansk musik

Af
| DMT Årgang 18 (1943) nr. 03 - side 72-74

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Ny dansk Musik

Ve A NXELS VIGGØ DENTZON

Erik Jørgensen:

Sonatine for Klarinet og Fagot

Ved Det unge T-onekunstnerselskabs 2. Kammermusikkon

cert i denne Sæson, der blev -afholdt Fredag de'n 29. Januar 1943, opførtes flere nye Kammermusikarbejder, som paa Grun.d af deres ge-digne musikalske

Egenskaber fortjener Omtale her Vi tager Benjamin i Gruppen først, Erik Jørgensen, der lagde for med en Sonatine for Klarinet og Fag«)t. De udøvende

Z"",

var Klarinettisten Palle Nehammer og Fag

gottisten Aa~re Bredahl, der gay Komp-ositionen. en velafbalanceret Udførelse, dog for sidste Sats Vedkommende i et noget for langsomt Tempo, -der foraarsagede atdet karakteristiske Moment i denne Sats til en vis Grad svækkedes.

Der er absolut Liv i Erik Jørgensen's Sats med dens ægte kontrapunktisk-følte Be,arbejdellse -af Hovedideen, -der har god Intervalspænding:

Erik Jørg-Cnsen. benytter kun i ringe Grad

direkte imitatorisk Teknik, hvilket decideret maa betragtes som en For-del, thi hvor mange vil nægte, at Imitation og Fuga spiller en mindre og mindre Rolle indenfor den nye Musiks Omraade (bortset fra direkte Pasticher o. I.). Netop denne frit udform-ede, koncerterende Stil er utvivlsomt et af de »sikre,ste« Gebeter i vor Tids Musik, og E. Jørgensen. har forstaaet -at realisere sine Bestræbelser paa en højst fortjenstfuld Maade. - Alligevel opstaar der pludseligti,denne - Sonatines første S;ats sekv,enslignende Dannelser, -der staar i skarp Modsætning til den ellers saa »frie« Formgivning. De flg. 2 Eksempler, hegge hentet fra Første,satsen, vil anskueliggøre disse Uoverensstemmelser:

I denne Sammenhæng m-aa det være kl-art,

at det første Eksempel benytter sig af et

»opbrugt« Formskema, en Slags udvidet

Sekvensdannelse, tilhørende en anden Pe-

rio,de, hv-orimod det andet Eksempel er i

nøje Kontakt mied S,atsen's øvrige, frit-fabu-

lerende Teknik. Det første Eksempel er der-

for et »træt« Punkt i Komposition-en idet

de-t, som anført, henytter sig af en, fra d--

øvrige Stof, stilistisk afvigende » Teknik.

I S,onatinens 1angsomme Del betj,ener Komponisten sig af en saa udspekuleret kontrapunktisk Teknik som Spejlkan-on:

Musikalsk,tynges dog ikke Satsen af nogen Form for »Geninemføring«; de fint udspundne Linier faar Lov til at udvikl,e sig frit, og det anførte Eksempel paa regelret Imi,tation maa derfor betragtes som »i,sol,eret«. Maaske har Komponisten bevidst tilstræbt den ejendomrnelige Virkning som Temaets »Spejlvending« giver. (Klari,nettens Indsats i Andantens Takt 8. løvrigt besidderdenne Sats en egen lyri,,sk Holdning og -tilmed af en vis personlig Art, et Punkt, som maatte kunne udvikles i Kompon-isten's fremtidige Værker.

Sid,ste Sats »ruller« mere af sig selv:

-Hoved-idé:

Fin klanglig Balance opnaas ved hyppig Bi-ug af Fagottens høje Leje (modsat Klarinette,ns -dybe).

Gode Steder er flg. Eksempler, hvor Hovedideen »udstykkes« paa overbevisend.e Maade:

I Eks. 2 kan spores en vis »stretto«-Reminiscens, en Slags »Tætføring« om man vil,

do-, ganske udoktrinær og af en- vis »dramadsk« Karakter.

Erik Jørgen-sen har skabt et godt lille Værk. De negative Moment-er form,aar ikke i afgørende Grad at svække. Dog ved at føre dem. frem i Lyset vil der aabnes Perspektiver af en vis Rækkevidde. Stilen er en,dnu i Smeltediglen, men ovenanmeldte Værk vi-dner om aabne S,anser for Tiden og -dens Udtryk.

Harald Agersnap:

Klarinet-Kvartet (1941)

Ved samme Ko ncert -hav,de »Ingerslevfolkene« Sverre Forchhammer,og Alberto Medici allieret sig med Eivin Anderseri og Palle Nehammer for at fremføre Harald A,gersnaps Kvartet for Violin, Klarinet i A, Viola og Vi-ol-oncel. (1941).

Det er van:skeligt at sige noget principielt om Agersnaps. Værk, dertil kræves -at Stof~ fet har visse »Knuder«, det være sig af negativ eller positiv Art. Men Agersnaps Stof fornemmes udpræget egalt, det flyder af sig selv, og den,n.e faste Forankring kan selvfølgelig godt betragtes som en Kvalitet. Men faktisk forløber denne Kvarte~ts Førstesats, dens klare Dispositio,n ufortalt, i det væsentlige hen over Hovedet paa En. De,tematiske In,dfald »bi-der« ikke paa ~nogen overb,evi:se,n-de Maade, og det hele virker nærmest som et vellourneret Musikerarbejde. Klarinette-ns Inidividualkarakter er heller ikke ridset klart nok op; man har ikke Fornemmelsen af at den pa,agældende Stemme absolut cr lænkt foren Klarinet, den kun-de lige-saa g(»dt være -spillet af en,dnu en Stryger.

Kvartettens langsomme Sats byder derimad paa en Overraskelse. H,ar Hara.Id Ager,,nap mon gj-ort bedre Ting?

En virkelig smuk lyrisk Stemning behersker denne Sats, hvor Klarinettens Roved~ strofe synger ud med megen Inderlighed:

Her i denine Sats,er Klari,nett,ens klanglige Indivi-duali,tet ogsaa m-ere understreget.

Sammenspillet med S,trygerne er godt afhalanceret. Ved »un poco piu. mosiso« opstaar en ny Idé i Volinen, der ~opfindsomt kon-trasterer til -den lyse S,temning i Andiantens første Halvdel:

Ikke faa. interessante Momentter byd-er det flg. stærkt kontrapunktiiske Afsnft paa.

D-el, citerede Eks. II, hv1s »isuge,nde« Karakter iegner sig go,dt tlil Bearhej,delse, er nu det fremherskende Moment, in-dtil -der ven,des'tilbage til det foregaaende Afsnit, hvor det lyriske igen er i Højsædet. Formen nærmer sig en udvidet A-B-A Form + Go-da, hvor -Reminiscenser fra Eks. 2 vidner om sikker Proportionsfornemmelse.

Det efterflg. Stykke me.d Tempobetegnelsen »molt,o viv-ace«, har næsten »kla:s,sisk« Scherzoform. Dispositi- onen. er skematisk med indskudt Tri,o, der forres-ten indeholder virkeligt smukke Moment,er:

l

Tit -er H. Agersnaps Behandling af det. musikalske Materi,ale preeget af en vis »Lethed« i Udarbej,delisen. Instrumentalt kommer det ham til gode, hvorimod Stoffet af og til kan forekomme noge.t »gl-at«, sserligt det tematiske savner, som før anført, tit »Bid«. Til Gengæld forst-aar A. at forme en langsom Sats, hvilketikke saa fl.t ses nu -om Stunder. Det er ligesom m-an i de bevæge)de Satser mere har Fornemmelsen af musikermæssig Routine end egentlig Indlevelse i Stoffet. D-et virker for »destilleret«.

Si-dste Sats, »Presto con fuoc.o«, har -dog større Prægnans. Indledningsmotivet bliver overbevisen,de be-arbej-det:

Et Par Takter senere optræder den egentlige Hovedidé:

Årgang 18/1943, nr. 03